H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Niels W. Gade 24. august 1868

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 24. august 1868
Fra: H.C. Andersen   Til: Niels W. Gade
Sprog: dansk.

Frijsenborg den 24 Aug 1868

Kjære Ven

Nu er jeg i Jydernes Land, hvor De og Deres Frue nyligt have været. Jeg er paa Frijsenborg da jeg kjørte her hen mødte jeg paa Gaden i Aarhus Deres Svoger, vi talte om Dem. Her er rigt og storartet! Stuer og Sale pange med Farver og Forgyldning, Gulvene med Mosaik af forskjellige Træskærerier.

I Bibliotheket ser man Billeder af Tycho Brahe, Holberg, Kingo, Weyse og flere Berømtheder. Musik høre vi; igaar sang en ung Dame smukt Deres "Agnetes Vuggevise, jeg har det jo godt, men mit Been vil ikke heles og nu ere ti Uger hengaaede; det gjør mig lidt trist; igaar løftede sig dog Stemningen til Blomst, jeg skrev et lille Digt, det sender jeg Dem, kommre De i en lignende Stemning der ved, da giv det Musik. lad Vinden suse hen mellem Stropherne saa kommer der da ogsaa et Udbytte af det Humeur. Hils Deres Frue, Børnene og deres Svigerforældre, ogsaa Carl Andersen og tænk venligt paa Deres Ven og Beundrer.

H. C. Andersen

Til Komponisten Professor N. W. Gade


"Kommer aldrig igjen"

#

Alt farer hen, som Vinden,

Her er ei blivende Sted

Snart svinder Rosen paa Kinden

Smilet og – Taarerne med.

#

Hvorfor være bedrøvet?

Hen farer Sorg og Fortræd;

Alt farer hen, som Løvet,

Tiden og Mennesket med!

#

Alt er Forsvinden, – Forsvinden,

Ungdom, dit Haab og din Ven.

Alt farer hen som Vinden,

- Kommer aldrig igjen!

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscanning 56, 139-40)