Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 29. august 1868
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed d. 29de August 1868

Min kjere Herr Etatsraad! Jeg maa bryde alle Skranker, som i Sandhed ikke er saa let for mig, for endelig idag at passiare, om blot et lille Øieblik med Dem. Jeg har i disse Dage havt saa uendelig meget at tænke paa, at jeg endnu i dette Øieblik lider af stærk Hovedpine, der dog ikke skal forhindre mig i at skrive lidt til Dem; først for at takke Dem for Deres trofaste Udholdenhed med at give mig Underretning om Deres Færd og Virke, dernæst for at skænde lidt paa Dem fordi De er nær ved at tabe Deres gode Humeur, som jo er en saa udmærket Skat De ellers altid besidder, at De endelig maa frede om den, maa ikke give efter for en unyttig Frygt, nemlig med Hensyn til Deres Been. Det kan ikke nægtes at det jo er trist at det gaaer saa langsomt fremad men det er jo en bekjent Sag at det er det vanskeligste Sted at hele, naar Skinnebenet er beskadiget, men jeg kjender det jo af Erfaring, thi min Mand har havt det samme Tilfælde, og var ligesaa ængstelig som De, men nu har han aldeles ingen Mindelse meer deraf; naar De blot er taalmodig og ikke vover for meget derved, da skal De see at det med G. Hjælp snart bliver godt igjen. Jo oftere jeg tænker derover des meer uforstaaligt bliver det for mig at en Dame, som Fru Serre, der skal være en dannet og elskværdig Personlighed, tillige kan være saa taktløs, som det i Sandhed var af hende at gjøre Dem ængstelig for et muligt Tilfælde der kunde opstaa af et saadant Saar; jeg vilde i Deres Sted lee deraf, men jeg tror, naar jeg kjender min kjere Andersen rigtig, saa er De ikke fri for at tænke mere derover end det er gavnligt og det er det, jeg vil bede Dem om at undlade. Der er Skade, at jeg ikke har Dem herude paa Rolighed at jeg hver Dag kunde prædike lidt Moral for Dem, det gaaer skriftligt ikke saa godt. Med Hensyn til Frøken Hallager, saa finder jeg det jo nok lidt kjedeligt, dersom De skulde blive nødsaget til at flytte og er det ei heller rigtigt af hende at hun ikke har sagt Dem det tidligere; før til Foraaret kan der imidlertid vel ikke være Tale om nogen Forandring. - - - Og nu i al Korthed maa jeg fortælle Dem noget, der vil overraske Dem. Tænk blot den yndige "gamle" Tvilling er for en Time siden blevet forlovet med en Advokat Heimann fra Altona; Jeg omtalte i mit forrige Brev at vi havde faaet Besøg af Professor Hölft, med ham var ogsaa denne Herre, som kjendte Louise Melchior fra Hamborg, og nu var reist efter hende af Frygt for at hun skulde blive taget fra ham. Han skal være et udmærket begavet og meget anseet Menneske, klog og vittig, men hans Ydre svarer ikke hertil. Han er meget lille og vel ved Magt har et godt Udtryk i sit Ansigt, men ikke kjøn nok til at jeg ret kan forstaa at hun den unge yndige Pige kan være forelsket i ham. Hun var bedrøvet over at hun ikke skulde være fri en Vinter endnu og havde ønsket at han ikke havde friet til hende før til næste Aar, men hun holdt dog for meget af ham til at hun vilde afslaa hans Frieri. For hendes Speilbillede, Thea var det ogsaa en blandet Følelse; hun skrev imorges til Dem, forinden de endnu vare forlovede. Imorgen bliver her altsaa en doppelt Fest, thi jeg havde for at overraske Tvillingerne inviteret et ungdommeligt Middags Selskab, 36 Personer, og skal der da dandses til Klokken 12 efter Dahls Musik. - - - I Torsdags bragte Fru Block mig friske Hilsener fra Dem; hun var rigtig rar og han ualmindelig munter; han lo saa hjertelig ved Bordet over at høre Tvillingerne tale Dansk og spillede han Billard efter Bordet med en mageløs Iver. Her vare flere af min Mands Sødskende, Sine Caroc med hendes Broder Billedhugger Saaby, som om Formiddagen kom herind for at bringe mig en Photographie af hans "Adam og Eva", der er meget smukt og som han vidste at jeg kjendte fra Rom. - - - Igaar Morges bragte Postbudet Deres kjere Brev med Gratulation til den lille William; hans Ansigt straalede af Glæde da han hørte at der var Brev fra Dem; det blev læst og læst og endelig lagt i en Mappe, han havde faaet sendt af sin Bedstefader for at gjemmes til han bliver stor. Der var et festligt Bord dækket til ham med mange smaa Foræringer, i Midten en stor Kage med 7 brændende Lys omkring. Han var salig og mere livlig end i den sidste Tid. Idag er han kommet til Byen, da det nu er temmelig koldt herude, og han langt fra er rask endnu. Hvor det var mageløs opmærksomt af den kjere Grev Moltke at sende mig et saa smukt Product fra Glorup; en Melon af en Kjæmpe Størrelse, der veiede 27 Pund. Den stod og paraderede paa Bordet i Torsdags og opvakte almindelig Beundring. De maatte imidlertid lade sig nøie med Roligheds Frembringelser, da jeg vilde opbevare den til Søndag. - Tænk hvor kjedeligt at min Mand vistnok reiser til London i Slutningen af næste Uge, han kan neppe opsætte det længer, da han vil være hjemme igjen til den 1 October; mine Gjester tale om at reise om 14 Dage, dog er det endnu ikke bestemt. - Sophie Melchior har i disse Dage været uendlig pudsig i Anledning af Forlovelsen, der var igjære; hun har tjent til Moro for alle de andre unge Piger. Jeg drillede hende med at der havde været Bud fra Krone at han ønskede en Dame til Opdagelses Politiet og dertil maatte hun passe. Hun opdagede hele Sammensværgelsen førend den endnu var ganske igang og det gjør hun altid. - - - - - - Det lille Digt, De skrev var, som De siger meget egnet til at sættes i Musik og burde kaldes "Vemod" thi det følte man var udsprunget af en vemodig Stemning; det var yndigt og kun alt for sandt. Hvor elskværdigt af Dem at sende mig de smukke Blade og Blomster, det sidste røde Blad, var især velpresset og med en deilig Farve. Kjere Etatsraad, lee ikke af mig fordi jeg skriver at det skal blive "i al Korthed". Jeg er her omgivet af skrivende, talende og lattermilde Væsener og veed neppe hvad jeg sætter paa Papiret. Jeg vover ei heller at læse det igjennem, thi da var jeg sikker paa at det ikke blev sendt til Dem. Vil De bringe min venligste Hilsen til Herr Greven og mod-[tag] De selv, som altid de oprig[tig]ste Hilsener og mine varmeste Ønsker om en snarlig Bedring, om et godt Humeur fra Deres ærbødige og meget hengivne

Dorothea Melchior

Tekst fra: Niels Oxenvad