Dato: 4. marts 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Louise Melchior
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 4 Marts 1869.

Kjære Frøken Melchior!

Nu ere vi da inde i Violernes Maaned, og jeg kan tænke at Violer dufte i Deres Stue, glade milde Øine har De rundt om, og er rigtig glad og vel! Vi her hjemme savner Dem og De kommer neppe tilbage i det Leveaar jeg endnu er i, men saa maa De sandelig til anden April glæde mig med et lille Brev. Tak for de Hilsner De har nedlagt i Brevene til Deres Forældre.

Endnu har jeg ikke været paa den franske Comedie i Casino; Deres Forældre have moret sig der. I det kongelige Theater er opført Heibergs meget omtalte "Pottemager Walter", Stykket tager sig aldeles ikke ud; det er en Blanding af Barnecomedie, Mester Jagel og grelle, uhyggelige Scener; Bladene udtalte sig med Varsomhed, men det lyser dog igjennem at de have kjedet sig. Jeg besøger ikke Fru Heiberg før man er ude over at tale om den Comedie. Holm-Hansen udfører Tittelrollen og viser Talent, Publikum har ogsaa erkjendt det, ja flere af Bladene, kun ikke "Berlingske Tidende", jeg gad vide hvad det er for en Jupitter, som der svinger Kritikkens Tordenkile. Hils ret inderligt Fru Emilie Melchior! der er hos hende Noget som gjør Een vel, jeg syntes strax at jeg længe havde kjendt hende. Hils den hjemmeblevne Datter og endelig de Nygifte. Seer De Warburgs da bring mig ogsaa der i Erindring. Jeg har Frygt for at de ere vrede fordi jeg længe ikke har skrevet, men tænk hvor megen Skrivning jeg har. Et Exemplar af Dryaden sendte jeg til Warburgs ved Nytaar, ligeledes eet til Etatsraadinde Donner men fra Ingen har jeg hørt om det er modtaget. Jeg er iøvrigt stærkt forkjølet og dog læste jeg igaar aftes i Weisenhuset og i forgaars i "Danske Samfund", her var aldeles overfyldt. Siden De forlod os er intet nyt Eventyr skrevet, derimod er jeg i mit Livs Eventyr naaet ud af Aaret 1865, jeg har altsaa kun to Aar endnu tilbage, men saa kommer Omskrivelsen og Selv-Kritik. Himlen veed naar jeg kan flyve ud i Verden.

Bloch kan jeg hilse fra, han og Frue komme ikke i Dag til Deres Forældre, han er rask, men føler sig saa træt. Han maler uafladeligt, men mit Portræt er der ikke begyndt paa, ja der tales ikke engang derom. Fru David boer nu ikke længere hos Collins, hun har faaet en Leilighed ude paa Toldbodveien. Hartmanns Musik til Carl Andersens "I Provence" vandt stort Bifald, Winding har iaar faaet det ankerske Legat, Lund som skrev "Klintekorset" fik det som Digter. Hertz og jeg vare enige derom. Hos Henriques skrante Børnene, Anna har ondt i Øinene, Fernanda nogen Feber, den ældste af Sønnerne Hold i Ryggen. Lille Marie er derimod lystig og glad og raaber ideligt paa mig: hører Du mig ikke "Kærreste"

Frøken Hallagers Caroline, har vel bragt Dem hvad Deres Moder gav hende med til Dem? Nu have vi da igjen en ny Pige og Frøkenen fortalte mig strax at vi vist nok til Mai kunde faae een af de tidligere, dersom hun ikke fandt sig fornøiet med denne. Rimeligviis siger jeg min Leilighed op, men først i Juni.

See nu har jeg talt og skrevet om Løst og Fast, og dog givet saare lidet, men De vil tage til takke! Hils hos Doctor Marcus, og tænk venligt paa

Deres meget hengivne, ærbødige

H. C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad