Dato: 28. juni 1869
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

[28. juni (?) 1869]

[begyndelsen mangler] .... at vi have bestemt os til, min Mand og jeg med de tre Dttre at reise i August og er det mig saaledes kjert at De ikke bliver lnger end til den 6te Juli hos Vennerne paa Basns, da jeg dog i det Mindste gjerne vilde have den Glde at beholde Dem paa Rolighed en Maaned og senere frygter jeg for at det ikke vil blive hyggeligt for Dem at vre her, da jeg faaer saa uendelig mange forskjellige Ting at tage vare paa. -

Jeg maa tilstaa at det trffer sig magels uheldigt at De netop iaar, da jeg ikke kan tilbyde Dem Ophold i lngere Tid, har opsagt Deres Logie, under andre Forhold veed De nok hvor kjert det vilde have vret mig og Mine. Jeg antager at vi tage til Nizza og synes vi at Livet der er for bevget, bestemmer vi os senere enten til Mentona eller Monako. Jeg haaber at min Mand vil kunde blive hos os indtil midt i November, da reise et Par Maaneder hjem og saa tidlig paa Foraaret komme over til os igjen. Hvor det skal blive yndigt at trffes i Italien, det vil vi jo efter al Sandsynlighed. De taler om, muligen at reise forinden Deres Fest, det vil De ikke, thi da er jo desuden den store kongelige Fest som det jo nok vilde interessere Dem at blive for; det kan De jo gjre, De bliver ikke for Deres egen Fest, da De jo ikke veed om der forberedes noget og jeg maa tilstaa at jeg ei heller har nogen Idee derom. - Jeg vil endelig ikke glemme at sende Dem en Gratulation, som tilkommer Dem, i Anledning af Deres lille Kjerestes Fdselsdag, jeg kjrte derop i Fredags og hun var meget lykkelig med sine unge smaa Veninder. - Igaar Morges tog min Mand og jeg med alle de unge Piger med en Seilbaad ud paa Rheden for at see det store Udvandrings Skib, "Robert Fulton". Det er en umaadelig stor Kolos, der ligger 18 Fod over og 18 Fod under Vandet. Vi havde megen Fornielse af Turen, da baade Capitainen og en ung Officer viste os, med megen Forekommenhed omkring overalt. Her blev spillet paa Harpe af en ung couleurt Mand, der havde megen Frdighed og han maatte endog spille Waltz for at det lille Selskab kunde dandse. De lode til at vre meget charmeret i de unge Piger og ikke mindst i Anna Kjellerup, der var ualmindelig livlig (paa Engelsk.) De forundrede dem over at see saa mange danske Damer med brune ine, her var nemlig Anna, Elise Fraenckel og Louises bleve ogsaa antaget for at vre brune. Til Afsked gav Damerne dem Roser, som de havde bragt med fra Haven hjemme, og som den unge Officeer lovede at gjemme hele sit Liv igjennem. De bd os endelig at komme om bord igjen naar Skibet nste Gang kommer til Kjbenhavn. Igaar Eftermiddag kjrte vi en Tour op ad Strandveien, hvor vi mdte en stor Mngde Mennesker. Hvad synes De om hvorledes Watt forleden Dag blev skaanselslst medtaget i Dagstelegraphen? Og Billes lange Artikkel til Fdrelandet, jeg synes at den var meget maadeholdende og skrevet i en temmelig forsonende Aand, man havde Fornemmelsen af at han gjerne vilde slutte Venskab med Ploug, men denne lader ikke til at ville imdekomme ham, og G. veed om der ikke staaer nogen bag ved, der puster til Ilden. - Vil De tro, kjere Andersen at jeg har skrevet dette Brev lige som igjennem en Taage, thi jeg har brugt mine ine saa meget i disse Dage at jeg kan fle at de ere anstrengte og maa det tjene til Undskyldning for min uordentlige Skrift. Min Mand er i Byen ellers vilde han selv have tilfiet en Hilsen, nu sender jeg Dem den og maa jeg ei glemme denne Gang at besrge en Lignende fra Brne[ne]. Lev vel og tnk med Venlighed paa Deres hengivne

Dorothea Melchior.

Tekst fra: Niels Oxenvad