Dato: 9. juli 1869
Fra: August Bournonville   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Fredensborg den 9.de Juli 1869.

Høistærede og kjære Ven!

Det er allerede en Maaned siden jeg kom hjem fra min "lille Udenlandsreise" og jeg burde allerede strax ved min Landstigning have skrevet Dig til for at takke Dig for Din venlige Anbefaling til den store Kunstner Kaulbach, men sandt at sige vidste jeg ikke hvor Du færdedes i denne Verden, der uagtet Danmark er stolt af at kalde Dig sin Søn, ikke eier et Land, hvor Du jo har hjemme, om ikke altid personlig, hvilket ofte skeer, saa dog med Dit Genie, dine Værker og Dit Navn, der aldrig udtales uden at vække blide Følelser og velbekjendte Minder, baade for Gamle og Unge. - Jeg fik imidlertid først igaar at vide at Du for det Første har slaaet Dig til Ro - paa Rolighed, hvor Du ved Venskabets Arne forbereder Dig til nye Udflugter i bekjendte og ukjendte Regioner, paa Fastlandet og paa Fantasiens hesperiske øer! Nu veed jeg, hvor Du er at træffe og kan jeg end ikke i dette Øieblik trykke Dig i min Favn - hvilket i Parenthes maa gjøres med største Forsigtighed for ikke at røre Dine kildne Sider - saa kan jeg sende Dig - først og fremmest min forbindtligste Tak for det Bekjendtskab, som din Introduction forskaffede mig og Paulli og dernæst den hjerteligste Hilsen fra den ligesaa elskværdige, som berømte Mand, i hvis Atelier vi tilbragte en sand "Stunde der Weise"! Kaulbach's første Ord da vi uanmeldte traadte ind og meldte os som danske var et yndigt og ligefremt "Velkommen" og da vi overrakte ham Dit Brev, som han læste med Begjerlighed udraabte han "-Wie schreibt der Mann schönes Tratsch!" - Den Compliment haaber jeg faldt i god Jord. - Nu afvexlede Artighed og Efterspørgsel med Forevisning af hans mesterlige Arbeider og da jeg fortalte ham at Dit "Digtertræe" bestandig satte nye Blomster og Frugter, og at den yndigste Dryade var udsprungen lyslevende deraf, - gav han ikke Ro, førend han havde skaffet sig Underretning, om hvor Din Bog var at erholde dog nu veed jeg at Du allerede har sendt ham Den og kjender jeg ham ret, vil den skaffe ham Stof til en pragtfuld Illustration. Da jeg ansaae det for min Pligt, til bunds at kjende Kaulbachs Mesterværker inden jeg aflagde ham min Besøg, blev dette først i de allersidste Dage af vort Ophold, og jeg kunde derfor ikke nyde af hans huslige Gjæstfrihed som han saa venlig aabnede for os, men München har behaget mig saa vel, at jeg absolut engang maa føre min Helene derhen og da skal hun med mig lære at kjende en Kunstner, som vistnok staaer øverst blandt sine Samtidige og hvis fordringsfri Væsen indgyder ligesaamegen Hengivenhed som Beundring. Med disse Følelser slutter jeg dette Brev og beder Dig, elskede Ven, stedse at bevare mig og mine iblandt Dine gode Erindringer

Din hengivne gamle Ven

August Bournonville.

Høivelbaarne Herr Etatsraad, Ridder H. C. Andersen. Dansk Digter.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost