H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Dorothea Melchior til H.C. Andersen 31. august 1869

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 31. august 1869
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Frankfurth d. 31te August 1869.

Kjere Etatsraad Andersen! Jeg antager at De enten af vor Depeche eller af mit Brev til Johanne vil have hørt lidt om vor heldige Ankomst til Lybeck; jeg vil nu dog imidlertid selv fortælle Dem lidt om hvad der senere er hændt os og om de foreløbige Bestemmelser vi have taget med Hensyn til vore Opholdssteder. Først vil jeg sige Dem, kjere Andersen hjertelig Tak fordi De med en saa mageløs Udholdenhed forblev paa Toldboden indtil vi var et saa langt Stykke bortfjernet; jeg kunde see Dem svinge Deres Hat til Afsked og jeg kunde øine Dem frem for alle de Andre, som svingede de hvide Tørklæder, men de naaede ikke tilveirs som Deres høie Skikkelse. Tak for al Deres Venlighed, som De til enhver Tid har vist mig og bevar altid i Fremtiden det Venskab for mig og Mine, som vi Alle sætte saa megen Priis paa at besidde. At det var med tungt Sind at jeg denne Gang forlod Hjemmet, Vennerne og de elskede Børn behøver jeg neppe at sige Dem; jeg følte mig tillige saa overanstrengt af de sidste 8 Dages afvexlende Begivenheder, at jeg følte at jeg nødvendigvis maatte bestemme Afreisen, naar jeg ikke skulde blive syg forinden. Jeg glæder mig nu at kunne sige Dem at jeg befinder mig udmærket godt og føler mig let og fri, som Fuglen i Luften, saa jeg af Hjertets Grund nyder Reisens Behageligheder i Selskab med min kjere Mand og Børn. De første Dage var Heden næsten utaalelig, men igaar var Luften atter saa paafaldende afkjølet og Veiret lige saa ustadigt, som vort danske Clima. I Søndags Morges forlode vi Hannover og gik saa langt, som til Giesen, hvor vi overnattede og toge atter Mandag Morgen derfra og over Frankfurth naaede vi Soden hvor vi vilde consulere en Doctor Köhler, som i Vinter var i Kjøbenhavn og der saae Anna, da hun var meget angrebet. Han blev mageløs overrasket over den store Forandring der var foregaaet til det Bedre med hende og gav os det bedste Haab om hendes fuldkomne Helbredelse, han fandt naturligviis ikke at hun var rask, men ved meget nøiagtig Undersøgelse af hendes Bryst fandt han aldeles intet foruroligende, og raadede til, den bedste Cour, nemlig frisk Luft og saa meget, som muligt under aaben Himmel, og stor Forsiktighed. Han var ogsaa meget imod Madeira, næsten lige saa meget, som De, kjere Etatsraad og raadede til at gaa successive fremad imod Syden, saa at sige at aclimatisere sig ved først at opholde sig lidt i Schweitz, forinden vi gaa til Mentona, som han, lige som den engelske Læge anbefalede som bedst. Vi have nu foreløbig bestemt os til at gaae nogle Dage til Badenweiler, vi tage herfra om en halv Time Klokken 10 1/2. Vi kom igaar Eftermiddag tilbage hertil, fra Soden. Dersom det behager os i Badenweiler, blive vi der foreløbig og rimeligviis derfra til Interlaken, derfra til Montreux og først midt i October til Mentona. Jeg vil ikke opgive Dem noget Sted at sende Breve til, da De foreløbig saa længe De er i Kjøbenhavn paa Contoret kan faae at vide hvor Brevene skulde adresseres, dersom De vil glæde mig med Beretninger hjemmefra. Nu nærmer sig jo den 6te September med raske Skridt, den De har imødeseet med saa ængstelige og bevægede Følelser, gid De nu maa blive rigtig tilfredsstillet, hvilket jeg nu aldeles ikke tvivler om, da det ikke var andet muligt end at De maa glæde Dem ved Overbevisningen om hvor uendelig mange Venner, De ved Deres elskværdige Personlighed og ved Deres Guds Gave, Deres eiendommelige Genie, i Aarenes Løb, har erhværvet Dem. Tro mig at jeg er bedrøvet over ei at kunne være tilstede og bevidne Dem hvor megen Deel jeg tager i Deres Lykke. - Jeg benytter denne Morgenstund medens min Mand og Børnene ere gaaet lidt omkring i Byen, til at passiare lidt med Dem, men jeg veed neppe selv hvad jeg skriver, thi jeg er aldeles adspredt ved at høre paa den herligste Musik, der bliver udført uden for mit Vindue af Militaire. - Med hjertelig Hilsen fra min Mand og Børn, der nu komme hjem og ikke vil tillade mig at skrive mere maa jeg slutte og bede Dem bringe Hilsen til Nord og Syd til alle kjere Venner, Collins, Lunds, Billes, og hvem De troer en Hilsen fra mig kan interessere. Deres Brev, som De vist afsendte Mandag fra Kjøbenhavn modtager jeg i Badenweiler, hvor vi have beordret det hen. Lev vel og vær hilset af Deres Veninde

Dorothea [Melchior]

Tekst fra: Niels Oxenvad