Dato: 2. september 1869
Fra: Harriet Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Badenweiler d. 2den Septem. 1869.

Kjere Etatsraad Andersen! Naar De modtager disse Linier er De vel omringet af gode Venner, der bringe Dem deres Lykønskning, og da faaer De ikke Tid til at læse lange Breve; men det vil jeg ogsaa forskaane Dem for og vil jeg i faae Ord forsøge at udtrykke mine inderligste Ønsker for Dem. Gid at Vor Herre maa lægge mange Aar til Deres Liv, at hvert Aar maa skjænke Dem lige saa megen Lykke og Velsignelse, ja Hæder, som i de forgangne og endelig, det Bedste man kan besidde, Sundhed og Tilfredshed i fuldt Maal. Det maa være en stolt Følelse for Dem, at De har bragt det saa vidt i Verden, naar De tænker tilbage paa den Tid, da De, som 14 Aars Dreng kom til Kjøbenhavn ene og uden en eneste Ven til at byde Dem "Velkommen". Dog De havde Tillid til Vor Herre og de fromme gode Følelser Deres Forældre havde bibragt Dem, bar velsignede Frugter. Ja De holdt den svære Kamp ud og forsagede ikke under de mange store Skuffelser, som mødte Dem. Geniet banede sig sin Vei og De naaede det Maal De sigtede til og De er nu rigere end alle Konger og Fyrster, der ikke kunne rose sig af at være i Besiddelse af saa mange oprigtige Venner, som til alle Tider men især idag kappes om at bevidne Dem deres Deeltagelse. - Vi skulde ikke undlade at tømme tilbunds et Glas paa Deres Vel den 6te September og jeg smigrer mig med at De ogsaa vil skjænke Vennerne i Schweitz en lille Tanke. Hvor inderlig gjerne havde jeg ikke selv været tilstede ved Deres Fest og glædet mig over al den Virak man bragte Dem; ja jeg maa tilstaa at det er med en vemodig Følelse at jeg tænker derpaa, men det skulde nu ikke være og glæder jeg mig nu til at vi dog skulde træffes i Vinter og at jeg da mundtlig kan takke Dem for de mange nydelsesrige Timer Deres store Digterværker have forskaffet mig og kan jeg ei heller noksom sige Dem hvor megen Priis jeg sætter paa at besidde Deres Venskab. - Jeg tænker mig at Fru Collin sidder ved Deres Side til Middag og maaskee Fru Drevsen paa den anden Side; vil De bringe dem min Hilsen. - - -

Jeg modtog imorges Deres kjere Brev hvorfor jeg takker Dem og haaber jeg at det ikke har noget at sige med Forkjølelsen fra Hellebæk. Vi have igaar havt det meget koldt og imorges kun 5 Grader, saa vi have bestemt os til at reise herfra imorgen, dersom det er varmere i Interlaken, blive der; ellers gaa

til Ouchi og derfra til Montreux. Det er den deiligste lille Plet, Badenweiler,

man seer paa den ene Side Schwarzwalder Bjergene og paa den Side har man et lille Blik af Rhinen og de skjønne Vogeser Bjerge. Badenweiler seer ud, som om den laa i en Dal, men den er meget høit beliggende. Lige udenfor mit Vindue, vi bo i Römische Bäder, ligger en meget smuk Ruin, bevoxet med tykke Epheustammer, her en meget smuk Plantage, som hører til Courhuset, med mange sjeldne Væxter, en meget smuk stor Coursal og er her en overordentlig Mængde Gjester, som ikke bruge andet en Luftbad og Æselmælk. Jeg glemmer næsten mit Løfte om et kort Besøg, nu skal jeg strax forlade Dem, men forinden maa jeg bede Dem at bringe baade den kjere Grev Moltke, som jeg rigtignok selv skriftlig har sendt en Hilsen og Fru Scavenius min venlige Hilsen og takke hende for hendes Besøg paa Rolighed, som jeg tager mig lidt til Indtægt, skjøndt Visitten dog egentlig gjalt Dem. Lev nu vel til vi sees, gid De maa faa en behagelig og lykkelig Reise; idet jeg ønsker Dem megen Tilfredsstillelse og Fornøielse til Deres Jubileum slutter jeg med venlig Hilsen fra Deres høitagtende og hengivne Veninde

Dorothea Melchior.

Kjære Etatsraad Andersen! Klokken er rigtignok mange, men jeg vil dog ikke lade Brevet gaa af, uden at sende Dem en hjertelig Lykynskning i Anledning af Dagens Højtidligheder. I det jeg takker Dem for deres venlige Efterepistel slutter jeg med de bedste Hilsener fra deres dem hengivne

Anna Melchior.

Jeg sender Dem herved min hjerteligste Lykønskning, og haaber, at De maa tilbringe Dagen rigtig behageligt, og at De i mange mange Aar maae være omgiven af alle Deres Venner, saaledes som jeg er overbevist om at De er det paa denne Dag. Haabende snart at see Dem i vor Midte i Mentona forbliver jeg Deres Dem hengivne

Harriet Melchior.

Tekst fra: Niels Oxenvad