Dato: 14. september 1869
Fra: Moritz Gerson Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Vevey den 14de September 1869

Hôtel Senn

Min kjere Herr Commandeur! Dersom jeg ikke kjendte Dem saa nøie, og Deres venlige Hjertelag for mig, saa maatte jeg næsten frygte for at de mange nye Æresbevisninger og Deres nye høie Titel havde gjort Dem stolt og at De ikke mere vilde kjendes ved Smaafolkene nede ved Genfersøen. I mange Dage har jeg forgjeves ventet paa Brev fra Dem, og kan jeg forsikkre Dem at jeg aldrig saa meget har længes efter at høre fra Dem, som netop nu; høre af Dem selv at De har været glad over den store Anerkjendelse man fra alle Sider har ladet Dem blive tildeel i Anledning af Deres Jubileum, tilfreds med den Maade hvorpaa den har yttret sig, kort sagt De har nu engang forvænt mig med Deres hyppige kjere Breve, saa jeg sikkert havde ventet Svar paa mine to Epistler. - Jeg veed jo godt at De har været meget optaget i denne Tid; jeg har alligevel den Tro at De har skrevet og at der et eller andet Sted ligger Brev fra Dem, som jeg ikke har faaet. Skjøndt jeg forinden min Afreise havde forvisset mig om at Festens Ledelse vilde komme i gode Hænder og at jeg ligeledes kjendte Detaillerne i Forveien, saa har jeg dog endnu kun af Martin og takket være Dagbladet, faaet Underretning om hvorledes Udfaldet har været, og deraf seer jeg at det maa have været glimrende. -

Endnu har jeg ikke opgivet Haabet om at Posten idag skal bringe mig en Skrivelse fra Dem. Min Svigersøn skrev igaar at De havde været paa Contoret og sendte Hilsen til os, hvorfor jeg takker Dem; jeg blev forundret over at De endnu den 9de var i Kjøbenhavn, De havde dog bestemt at forlade Byen den 7de. - De vil muligen have hørt at vi bleve nødt til at forlade det deilige Ouchy, og det uforlignelig herlige Beau-Rivage, hvor vi havde bestemt at opholde os i 14 Dage og hvor vi alt havde været saa heldige at faa Værelser i Belle-Etage, skjøndt Huset var over fyldt af Besøgende fra hele Verden. Den kjere Anna havde desværre faaet et slemt Tilbagefald, der rimeligviis hidrørte af Anstrengelse ved Jernbanekjørselen, og da vi ikke i Ouchy vilde søge en fremmed Læge, da vi i Vevey kjendte Professor Dor som en dygtig og anerkjendt Læge; det var nemlig ham, der kurerede mig, da jeg for to Aar siden var syg i Montreux, saa bestemte vi os til at tage hertil. Vi have nu været her i 8 Dage og have vi al Grund til at være tilfredse med den Fremgang der har været i Annas Befindende, skjøndt der endnu er meget tilbage at ønske. Hun maatte holde Sengen flere Dage men er nu igjen oppe. Til Trods for den største Forsigtighed vi altid iagttage med hende, saa kan man dog ikke forebygge Forkjølelser, som ere meget farlige for hende.

(Den 15de) - Længere kom jeg ikke igaar, da vi fik Besøg af Professoren og hans yndige Frue, som jeg tidligere har fortalt Dem om, hun er en skotsk Dame og har en Søster gift med en Præst Sørensen fra Odense, som De mærkelig nok ikke veed noget om. De ere meget intime med Raasløfs, som omgik meget med dem, da de i længere Tid opholdt sig i Bern. Fru Dor fortalte mig at hun altid havde ønsket at gjøre Deres Bekjendtskab og at Fru Raasløv havde lovet at indføre Dem hos hende. Uheldigvis havde Tilfældet ført Dem derhen, netop paa samme Dag, som Storken havde holdt sit Indtog og bragt en lille Søn og følgelig kunde hun ikke modtage Dem; hun havde senere engang seet Dem paa Gaden og gjenkjendte Dem efter Portraitet. Hun havde den største Lyst til at tiltale Dem, men Modet svigtede. Dor havde med stor Fornøielse læst "Dryaden" han sagde at han havde havt til Hensigt at skrive Dem til i Anledning af den feilagtige Anskuelse han fra flere Sider havde hørt udtale og endelig gjenfundet i Dryaden, nemlig at man i Øiet paa et Menneske, der er bleven dræbt, kan gjenkjende Morderens Billede; han siger at det er en Umulighed. - - - Anna sidder ved Claveret og spiller de deilige Melodier af Thrymsqviden, som gjør mig saa adspredt at jeg neppe ved hvad jeg skriver, det er saa hjemligt at høre de mægtige Toner, som Hartmann, har beriget os med, og som jeg er stolt af at kunne lade Verden høre, derfor glæder jeg mig over naar der rundt om fra Gjesterne i Haven bliver lyttet dertil. Det er det herligste Sommerveir idag, Anna har for første Gang idag været en Time i Haven. Min Mand med Louise og Harriet ere idag med Dampskibet seilet ned til Chillon, som jo er nyt for dem; da jeg kjender det saa godt, saa bliver jeg hos Anna, da jeg desuden selv er meget forkjølet. Igaar vare de ogsaa nede i Lausanne, hvor de havde en meget interessant Dag; der var stor Samling for Freds Congressen, som nok gaar paa Omgang i Schweitz, thi da vi for to Aar [siden] vare her, var Garibaldi i Genf. Iaar have de et andet Trækmiddel, man har formaaet Victor Hugo til at komme og han presiderede og talte følgelig ogsaa en Deel. Salen var overfyldt, som De kan tænke Dem. - Nu er det snart 3 Uger siden at vi forlode Hjemmet, jeg kan ikke fatte hvor Tiden bliver af; vi have i den Tid ikke foretaget meget andet end at reise fra et Sted til et Andet. Opholdet i Badenweiler var meget behageligt, sammen med min Svigerinde Emilie Melchior, med Tvillinge Datteren, samt hendes elskværdige Søn og Kone. Herfra gjorde vi en smuk Bjergtour; herfra har jeg været nede [i] Montreux og gjenfundet gamle Bekjendte, fra mit forrige Ophold der blandt Andre, Professor Papes fra Berlin, Kunstneren der forærede mig Chillon, de spurgte med megen Interesse til Dem; til næste Aar komme de til Kjøbenhavn. - Jeg har læst en Bog, som har moret mig overordentlig, nemlig "Das Geheimniss der alten Mamsell" af Marlitt. Der er ypperlig gjennemførte Characteertegninger og er den meget spændende; jeg skal nu begynde paa den sidste Udkomne af Wilkie Collins "the Moonstone" som har gjort megen Opsigt. - Jeg har været meget heldig med at lægge en Krands af Blomster som jeg forærede til Fru Dor; den gjorde megen Lykke. Gid at nu alt maatte gaa saaledes, som vi havde tænkt os at Mentona maatte blive vort Vinter Ophold, især at det maatte være varmt nok til at vor lille Patient der kunde gjenvinde sit Helbred, hvor vilde det da ikke være herligt at mødes der ved Juletid, vi skulde da forsøge ved fælleds Kræfter at gjøre os det saa hjemligt og hyggeligt, som muligt. Maatte vi være saa heldige at faa saa god en Leilighed der, som den vi her have. Foruden 3 Soveværelser have vi en stor velmeubleret Salon med Altan udenfor hvorfra man har den herligste Udsigt; man kan see ganske tydeligt Glion med Rhigi Vandois, La tour og de mægtige Savoyer-Bjerge. Det Syn jeg saae her i Søndags og Mandags skal jeg aldrig glemme; Genfersøen, som man jo altid tænker sig som et speilklart Vand, var i det stærkeste Oprør; store mægtige Bølger bleve kastet med en umaadelig Voldsomhed ind imod Bolværket, saa de brusede i Veiret som de høieste Fontainer, der sprøitede sine Straaler til alle Sider, atter faldt tilbage i sit Leie. Svanerne gyngede op og ned paa de høie Bølger og kunde med den største Anstrengelse ikke arbeide sig igjennem dem. De mange smaa Baade med de smukke røde Schweitzer Flag, der laa fortøiede udenfor Landingsbroen, kom hvert Øieblik saa dybt under Vandet at man troede at de med det Samme bleve borte. Bjergene laa til samme Tid saa tydelig og havde man Følelsen af at de stedse traadte nærmere og ligesom vilde styrte sig over os. Om Aftenen da Maanen kom op fik det en heel anden Caracteer, alt var bleven stille og roligt og nu saa man Svanerne bevæge sig i de krusede Bølger der ligesom vare blevne overtrukket med et glimrende Sølvflor. - Jeg kunde ikke blive træt af dette Syn men jeg frygter for at De alt er bleven det af min mangelfulde Beskrivelse, men en Skjelm giver mere end han har, siger Ordsproget, og jeg giver kun hvad jeg efter ringe Evne har. - Jeg sender nu dette Brev Hjem til Contoret, der veed de vel hvor det skal træffe Dem. Idag venter jeg nu atter Postens Ankoms[t] med Begjerlighed, maatte den nu bringe Nyt fra Dem med Opgivelse af hvorhen jeg senere skal skrive Dem til, forinden hører De ikke fra mig. De veed vist af Erfaring at Breve fra Venner, naar man er borte bringe det deiligste Solskin i Hjerterne. Anna beder mig hilse, hun maa ikke gjerne skrive ellers havde hun selv tilføiet lidt. Louise og Harriet hilse, jeg tænker at min Mand selv vil tilføie en Hilsen. Til Slutning min Lykønskning til Commandeur Korset; nu har De da ei heller Plads til flere, dog komme de, da skal jeg gjemme dem for Dem. Lev vel og glem ikke Deres altid hengivne Venind[e]

Dorothea Melch[ior]

E.S. Mit Haab har ikke svigtet mig! i dette Øieblik bringes mig Deres kjere længe savnede Brev, hvor hjerteligt kjert, og Dem saa ligt. Tusinde Tak derfor, det var en Steen fra mit Hjerte! Jeg veed at jeg ikke havde Ret til at vente saa snart Underretning fra Dem, men endnu engang maa jeg gjentage at jeg er bleven forvænt i den Retning. Hvor det dog maa have gjort Deres Hjerte godt at møde saa megen Deeltagelse baade af Høie og Lave; det maa være med en taknemlig og stolt Følelse De denne Gang flyver ud i Verden. Naar De med Herrens Hjælp til Foraaret vender tilbage igjen da maa det være med en betryggende Følelse De tyer til Deres Rede, hvor De veed at alle Vennerne paa ny vil frede om Dem. Vil De bringe den kjere Fru Scavenius min venligste Gjenhilsen og dersom De kommer til Glorup da glem ei heller at bringe mig i Erindring der. Jeg glæder mig til atter at høre fra Dem. Lev nu vel og vær ikke vred paa Deres fordringsfulde

D.M.

Her har De mig igjen; Jeg kan ikke nægte mig selv den Tilfredsstillelse at sige Dem, at jeg blev forundret over at see at Hotellets Folk havde decoreret med Blomster; thi alt forinden jeg reiste hjemmefra havde jeg givet min Gartner Ordre til at pynte med Blomster og hænge Guirlander uden Deres Dør; jeg sagde at han maatte spørge i Hotellet om der var noget til Hinder derfor. Nu gad jeg vide om de have taget Ideen fra mig.

Hotel Senn

Vevey

d. 15 Sept 1869. Kjære Herr Etatsraad!

Med megen Glæde har jeg læst Beretningerne hjemmefra om Deres smukke Fest i Anledning af Deres Jubilæum, og var det mig overordentlig kjært af Deres Brev at faa Bekræftelse paa, at Ærindet af Festen saa godt blev nevnt, idet ikke alene alle Deres mange talrige Venner og Velyndere have fundet sig tilfredsstillede med Udfaldet, men at De ogsaa selv er tilfreds dermed. Det er naturligt at saavel min Kone som jeg beklagede, at vi ikke kunde være med, og var det kun en ringe Erstatning for os at tømme et Glas paa Deres Velgaaende. - Vi glæder os til at træffe Dem i Vinter i Mentona. Det er sørgeligt at Annas Befindende istedetfor at gaae fremad - er gaaet tilbage, men jeg haaber at det atter snart maa blive bedre. Hun har været alvorligt angrebet, men gaaer nu atter fremad. Med de venligste Hilsener og bedste Ønsker for Dem forbliver jeg med Høiagtelse

Deres Dem hengivne

Moritz G Melchior

Tekst fra: Niels Oxenvad