H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Ida Koch 16. september 1869

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 16. september 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Ida Koch
Sprog: dansk.

Basnæs ved Skjelskjør den 16 Sept 1869.

Kjære Fru Koch!

Dette Brev skulde jeg [overstr: nok] egentlig sende til Hellebæk hvor De nok er og ikke til Kjøbenhavn, dog jeg veed ikke ret Adressen der paa Landet; Tak og atter Tak for al Deres Godhed mod mig og al den Deeltagelse De viiste mig ved min smukke, mig uforglemmelige Fest den 6te September. Efter at jeg i Byen havde sagt Dem og Deres Lev vel, blev jeg der, som De veed, endnu nogle Dage. Jeg tog ud til Bernstorf for at bringe H.M. Kongen min Tak for hans Hjertelag mod mig og blev af ham og Dronningen modtaget saa mildt og hjerteligt; Kongen viiste mig Haven og da jeg tog bort gav han mig en Vogn til Charlottenlund hvor jeg blev en Timestid hos de unge Nygifte, der begge vare saa gode og elskværdige mod mig. Da jeg / kom til Byen fandt jeg til mig en egenhændig deeltagende Skrivelse fra Hendes Majestæt Enkedronningen; Dagen derpaa kjørte jeg da til Sorgenfri hvor jeg, som hos den øvrige kongelige Familie blev saa smukt og deeltagende modtaget. Hofdamen Frøken Poulsen, spurgte meget og venligt til Dem, sagde at hun havde tidligere kjendt Dem, at De i de sidste Aar ligesom var forsvundet for hende, og at hun blev glad ved at see Deres Navn komme frem ved Festen for mig. I Fredags Middag tog jeg herud til Basnæs, og blev, hvad De nok har seet i Aviserne, særligt overrasket ved stor Festlighed. Fru Scavenius havde ladet opreise en stor smuk Æreport med Danebrogs Flag og brogede Lamper, den stod ved Indkjørselen foran Broen over Voldgraven; selv modtog hun mig paa Trappen op til Gaarden hvor jeg fandt Familien fra / Borreby, dernæst alle Grev Holsteins fra Holsteinborg og flere Bekjendte og Venner. I Haven, hvor en stor Mængde af Godsets Folk vare samlede, blev afbrændt et smukt Fyrværkeri, hvori mit Navn lyste i vexlende Farver. Grev Holstein talte smukt og hjerteligt og fra Mængden fik jeg tre rungende Hurra! hvorfor mon Vorherre dog under just mig saa megen Glæde og Lykke! - Hils den kjære Conferensraad Hauch, som jeg er meget taknemlig fordi han ved min Fest saa venligt tænkte paa mig, ja hædrede med sit smukke Digt. Da jeg før Festen var i Hellebæk, var jeg der saa kort at jeg ikke kunde faae Tid til at aflægge et Besøg, det jeg saa gjerne vilde. Jeg bliver her paa Basnæs til paa Løverdag, tager da til Holsteinborg / hvor jeg bliver til næste Onsdag, til begge Steder sendes Breve over Skjelskjør, Resten af Ugen er jeg paa Glorup ved Nyborg, det var deiligt om jeg, før jeg flyver ud i den vide Verden fik et lille Brev fra Dem.

Hils Deres Børn og bring Børnebørnene en rigtig varm Hilsen fra "Ven Andersen!" - Seer De Collins, da falder det af [sig] selv at De ogsaa der hilser. Veiret er ellers nu ikke saa smukt som jeg ønskede Dem det under Opholdet i Hellebek, men det kan blive bedre; forkjøl Dem ikke, Hellebæk er Blæstens Hjørne nordpaa. Lev vel!

Hjerteligst

H.C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 328, billed 6903-06)