Dato: 28. september 1869
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Vevey den 28de Septem. 1869.

Kjere Etatsraad Andersen! I denne Morgenstund er min Mand med Louise og Harriet taget ned til Gorge de Trient, Anna er endnu ikke opstaaet og saaledes benytter jeg et lille roligt Øieblik til at underholde mig med Dem, fortælle Dem lidt om vor Færden og først og fremmest takke Dem for Deres kjere Brev fra Holsteinborg, som jeg modtog for nogle Dage siden og hvoraf det glædede mig at see at De befandt Dem vel og tillige at De havde bestemt Afreisen til Søndag Morgen og kan jeg saaledes ønske Dem Velkommen til Hamborg, hvor jeg antager at De netop er ankommet, nu da jeg skriver disse Linier. Brevet fra den norske Skribentinde, Dame vil jeg ikke kalde hende, var mildest talt uforskammet, det tydede ikke paa noget Høisind, og skulde man bedømme hendes Talent efter hendes Opførsel, da har Verden vist ikke tabt stort ved at De ikke har hjulpet hende til at bringe hendes Værk for Dagens Lys. Kun Skade at hun har opnaaet sin Hensigt at bedrøve Dem, den Triumph skulde hun ikke have havt. - - Jeg kan ikke begribe at H.P. Holst kunde falde paa at indlevere, og endnu mindre at Theater Directionen kunde modtage et Arbeide, som saa aldeles ikke passede til den festlige Leilighed. Selve Tittelen var stødende. Det maa være en flou Følelse at blive skrinlagt efter en saa kort Levetid. - - - - Og nu maa jeg da fortælle Dem lidt herfra. Jeg troede at De allerede fra Kjøbenhavn havde hørt om Annas Sygdom; det har været meget tungt for os, da det altid er meget farligt naar der støder uforudseete Ting til. Hun har det nu meget bedre, men er dog langt fra saa rask, som da vi forlode Rolighed. Nu er Veiret i disse Dage saa herligt at hun kan tilbringe hele Dagen i Haven og have vi ogsaa foretaget smaa Kjøretoure med hende; en Dag til Montreux, den næste til Chillon, som hun fik et meget smukt Indtryk af; vi bleve holdende i Vognen udenfor den gamle saa tæt bevoxede Borg; jeg frygtede for at det vilde være for koldt og for anstrengende for hende at gaae derind. - Her blev jeg afbrudt af Professor Dors Besøg; han har havt den store Sorg at miste det yngste af sine 4 deilige Børn, et Barn paa 5 Maaneder; han havde en Bøn til mig fra sin Kone om jeg vilde komme derhen og vælge Blomster ud af Krandsen for at presse dem og arrangere dem for hende. - - - Vi talte meget frem og tilbage om vort Vinter Ophold; Dor havde hidindtil været meget for Mentona, men nu har han faaet Betænkeligheder, da han troer at det nu er vigtigere end tidligere at Anna kommer til et varmere Clima; han har anført Barcelona som særdeles passende. Veed De noget om denne By? han siger at mange Læger anbefaler den; Gid at vi maatte vælge det Rigtige, selvom det var paa Bekostning af Tabet af den store Fornøielse at mødes med Dem i Mentona; det begynder nu at blive noget tvivlsomt. Vi kunde ikke bestemme vor Afreise herfra forinden hun er kommet noget mere til Kræfter, saa at et Brev fra Dem endnu vil træffe os her. - - - - Fra Hjemmet have vi stadigen gode Efterretninger; de danske Blade handle i denne Tid ikke om andet end om Valgene til Rigsdagen, og seer jeg at Quatrefage har været tilstede i Billes Distrikt. Billes, der ere kommet ind fra Landet, havde Middags Selskab i forrige Uge for ham. De har vel ogsaa i Bladene seet Rygtet om at Prindsesse Thyra skulde forloves med Fyrsten af Rumænien, men det er vist kun tydsk Opspind. - Her har været allerede en 8 Dages Tid en Udstilling af Havevæxter, som har været meget net og har bragt et overordentligt Liv i Byen. Til Ære for Udstillerne var man bleven enig om at arrangere en fête venitienne, som er noget af det Skjønneste jeg nogensinde har seet. Alle Hoteller, Caffeer og Huse langs med Quaien vare illuminerede med couleurte Lamper, ligeledes i Træerne vare de anbragte. Et stort Skib med høie Latinerseil, der i den magiske Belysning saae ud som Vingerne af en Kjæmpefugl, var tæt behængt med brogede Lamper i Form af runde Baloner og bevægede sig ganske langsomt frem og tilbage paa Søen, med deilig Musik ombord. Tusinder af Gondoler krydsede hinanden og var der et formeligt Bombardement med Raketter, der enten fra Baadene bleve kastet ind mod Land eller omvendt. Gjenskinnet af Lygterne i de mange smaa Fartøier saae aldeles ud som lange Striber af Silkebaand der hang ned i Vandet. Man vidste ikke hvor man først skulde vende Øiet hen. Vi saae det hele Skue fra Søen; hvert Øieblik stode Husene og Skibene som i et Flammehav idet de oplystes af bengalsk Flamme. Man kom til at tænke paa at Bjergene havde aabnet sine Klippevægge og at der var stor Fest for Ildaanderne. Gid at De havde seet det, jeg tænkte meget paa Dem og hvor meget Stof der havde været for Dem at behandle. - Vi vare ogsaa i Søndags tilstede ved en meget folkelig Bankuet, der afholdtes i "la salle du theatre", hvor det gik meget gemytligt og ugenert til. Jeg saae der en Mand, som man udpegede for os, som le pôète Oyez-Delafontaine fra Montreux. Kjender De ham? - - -

Jeg vil ikke opholde Dem længer i Dag, da jeg egentlig slet ikke er oplagt til at skrive, og jeg hverken kan faa Pen eller Tanke til at lystre, naar jeg ikke vidste at De altid er overbærende med mig, saa rev jeg det Skrevne itu, men det vil jeg nu overlade Dem at gjøre, helst strax efter Gjennemlæsningen. Jeg vilde dog saa gjerne at De i Leipzig skulde forefinde et Par Ord og en kjerlig Hilsen fra Deres stedse hengivneVeninde

Dorothea Melchior

Min Mand og Døttre hilse paa det Venligste og den Første takker for Deres kjere Linier.

Tekst fra: Niels Oxenvad