Dato: 8. oktober 1869
Fra: Louise Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Lyon den 8de Octob. 1869

Hotel Collet

Kjere Herr Etatsraad! Skjøndt jeg i Aften er meget træt efter henved 7 Timers Kjørsel paa Jernbanen, saa vil jeg dog ikke undlade at sende Dem en Hilsen herfra og en hjertelig Tak for Deres kjere Brev, fra Leipzig. Imod Forventning bleve vi i henved 5 Uger i Vevey, for at give den kjere Anna Tid til at samle Kræfter og da det nu gik lidt fremad, og det begyndte at blive lidt kjøligt baade om Morgenen og om Aftenen saa bestemte vi at bryde og gaa længer mod Syd. De vil neppe kunde gjette i hvilket Selskab vi igaar reiste til Genève. For et Par Dage siden kom vi hjem til vort Hotel og da kommer Harriet mig imøde og fortæller mig at hun havde den Overraskelse at see Familien O'Neil staa oppe i et af Vinduerne. De var ligesaa forbausede over at see os, da de troede os i Madeira; de havde reist omkring i Jylland og havde senere været i Paris og London, deres Plan var at reise fra Vevey den næste Dag, men efter vort Raad tog de ned til Gorge de Trient, som havde moret dem meget. Aftenen tilbragte de hos os tilligemed Marquise Scabbarrozzi, den italienske Dame med hendes Niece, som jeg vist forrige Gang omtalte for Dem. Vi bleve enige om at vi Alle den næste Morgen skulde tage sammen til Genf og var det mageløs morsomt og bleve vi sammen først i Coupeen, dernæst sadde vi alle 10 sammen ved Table d'ho[te] i Hotel Metropol og endelig bestemte vi at gaa i Theatret og see La fille du regiment, der blev givet af Madame d'Armand, der var kommet fra Paris hvor hun havde givet Gjesterolle i Opera-Comique; det gjorde mig ondt at jeg var gaaet derhen da hendes Sang var under al Kritik, Spillet var ikke saa ilde. - Imorges Klokken 10 skiltes vi ad, vi for at gaa hertil og de vilde blive et Par Dage endnu i Genf; jeg lovede at sende Dem en venlig Hilsen og bad Sønnen mig at sige Dem at han havde viist Deres Photographie til en Dame, der havde fundet Dem saa smuk. Jeg er meget indtaget i hele Familien, de vare i alle Henseender høist elskværdige og langt livligere end i Kjøbenhavn; kun er det eiendommeligt at see dem behandle den voxne Søn som et Barn, han er aldeles ikke selvstændig. Da Louise bad ham om sit Portrait, sagde han det skal være mig en Fornøielse men jeg maa først spørge min Moder derom. Da vi spiste i Metropol, var der Taffel Musik og da en af Musikanterne gik om med Tallerkenen maatte han først bede Faderen om en fr. Han var ellers meget talende og spurgte med Interesse om Sophie Melchior, som han var meget indtaget i.

Valence. Hôtel de la Croix d'or.

(d. 9de) Imorges Klokken 10 reiste vi fra Lyon, for at gaa til Avignon, men da det er saa overordenlig varmt, vilde vi for Annas Skyld ikke blive paa Jernbanen til i Aften og foretrak vi at standse her, hvor vi ankom Klokken 3 og da imorgen tidlig at gaae direkte til Marseille og der oppebie Efterretninger fra Spanien om Urolighederne i Barselona ere undertrykte og i det tilfælde om nogle Dage at gaa derhen. Jeg maa tilstaa at jeg slet ikke er rigtig modig til at reise under de nuværende Forhold; saa længe min Mand kan blive hos os, har det intet at sige, men for os Damer at blive alene det forekommer mig alt andet end behageligt. Hvor langt herligere havde det ikke været, dersom vi kunde have gaaet til Mentona, ja jeg maa tilstaa at det er en stor Skuffelse for mig at jeg ikke skal mødes med Dem i Vinter; men Lægerne ere jo enige om at Climatet der nu ikke er tilstrækkeligt for vor Patient og hende alene maa der jo tages Hensyn til. Maatte vi blot have den Lykke at hun maatte komme sig, saa maa alt Andet træde i Skyggen. Jeg sender Dem disse Linier for at bede Dem, dersom De vil glæde os med Brev, da at sende det poste restante til Marseille og skal jeg da ogsaa underrette Dem om vor endelige Bestemmelse, naar den vel er taget. O'Niels gaa ogsaa fra Marseille til Barcelona og gave de os Anbefaling til Deres [deres] Huus der. - Jeg var bedrøvet over at skulle forlade Vevey, da vi i de sidste 14 Dage havde gjort saa mange nette Bekjendtskaber. De var glade over at tilbringe Aftenerne oppe hos os eller ogsaa vare vi sammen nede i Salonen hvor der blev musiceret og maatte Døttrene give dansk Musik til Bedste. Vi havde ikke mindre end 15 Afskeds Besøg, den Morgen forinden vi toge bort og smigrer jeg mig med at baade Baron Wetterstedts og Marquisen der havde bestemt at flytte ind i Hotel du lac, ikke vilde tage bort forinden vi reiste, da de syntes at vi havde det saa gemytligt sammen. - Fra Kjøbenhavn have vi G.v.l. gode Efterretninger. Johanne havde glædet sig med Deres Brev, som hun snart vil besvare. De spørge mig fra forskjellige Sider om Dem, især har Sophie Melchior bedet mig at hilse Dem. Jeg hører at Bloch har havt en Byld i Halsen og skal have været meget utaalmodig, ligeledes hører jeg at Bille har været syg nogle Dage og lidt mange Smerter; jeg venter snart at høre fra ham. Det er en stor Skuffelse for Anna, der havde glædet sig til at mødes med sin Veninde Elise Fraenckel, der formodentlig kommer til Mentona paa et Par Dage med sine Forældre, der skulde reise til Italien. - Hvad synes De om den barbariske Begivenhed i Pantin? skjøndt alle Blade for Øieblikket fylde næsten alle Spalter hermed saa faaer man dog ikke noget at vide, thi det er rimeligt at Politiet ikke offentliggjør Details, da det let kunde skade Sagen. Det er ogsaa meget interessant at læse om den Sensation, som le père Hyazynts Brev har opvakt; jeg har den Overbevisning at han kan indføre store Reformer i Catholisismen, naar han har Mod til at føre Kampen til Ende; for Øieblikket har han jo hele det clericale Parti, og selv Journalistikken imod sig, men der er sikkert et langt større Parti der vil støtte ham. - - Jeg havde forleden Dag et rart Brev fra Grev Moltke, der var i Kjøbenhavn. Fortæl mig lidt om hvorledes De syntes om at være paa Glorup, om Grevinden var hjemme og om Greven var elskværdig, det kan more mig at høre noget herom. I Marseille haaber jeg at forefinde mange Breve, da vi i de sidste Dage intet har hørt, da Brevene ere sendte dertil. Jeg glæder mig til at høre hvorledes Modtagelsen hos Fru Serre har været; jeg har den Tro at De endnu er der men er det dog vel rigtigst at sende dette til Wien, hvor det sikkert naaer Dem. Idet jeg beder Dem med sædvanlig Overbærenhed at læse min alt andet end interessante Skrivelse, forbliver jeg Deres altid høitagtende og meget hengivne

Dorothea Melchior.

Kjære Etatsraad Andersen! Da Mama har ladt nogen Plads staae aaben i sit Brev, vil jeg ej undlade at sende Dem en rigtig hjertelig Hilsen. Jeg beklager meget at vi ej skulle treffes i Mentona i Vinter, jeg havde glædet mig saa meget dertil, nu komme vi maaske til Spanien, det havde jeg ikke tænkt mig, og vil jeg kun haabe, at vi efter saa megen Overlæg maae vælge det der er bedst for vor kjære Anna, og at hun atter fuldkommen maae gjenvinde sit Helbred. Det har moret mig meget at læse Deres Breve til Mama, og Aviserne, som berette, om al den Hæder der fra alle mulige Kanter er bleven vist Dem, og maae det være en behagelig Følelse at være Gjenstand for saa megen Sympathi og Begjeistring. Vi traf i Vevey paa en Dame fra Basel, som var meget henrykt over Deres Skrifter, som aldrig rejste, uden at medføre Deres Eventyr, og fortalte hun, at hun stadig benyttede dem som Julegave til sine Børn. Mama saliggjorde hende med én af deres Klipninger. Det var morsomt, at vi traf Onils [O’Neills], de rejse hjem over Marseille, og igjennem Spanien, og er det ej umulig, at vi atter kunne treffe dem i Barcelona. Papa har kjøbt en spansk Parleur, samt Gramatik og Lexicon , for at vi, ifald vi komme til Spanien kan lægge os lidt efter Sproget, thi det er behageligt, at kunde tale det Sprog Folket taler i det Land, man opholder sig.

Da det allerede er sent vil jeg bede Dem for iaften at tage tiltakke med disse faae Linier, og siger jeg Dem for denne Gang Farvel, idet jeg ønsker Dem en lykkelig og rigtig behagelig Rejse, og i Haab om, snart at høre fra Dem forbliver jeg som altid Deres Dem meget hengivne

Louise Melchior.

[med DM's hånd:] En venlig Hilsen fra min Mand, Harriet og Anna.

Tekst fra: Mit Livs Eventyr