Dato: 25. oktober 1869
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Hyères d. 25de Octob 1869

Hotel du parc.

Kjere Etatsraad Andersen! De vil for et Par Dage siden have modtaget min Skrivelse og deraf seet at vi vare i den største Usikkerhed, med Hensyn til Bedømmelsen af hvilket Sted vi burde vælge til vort Vinter Ophold, vi kunde ikke selv fatte nogen Beslutning, og tog min Mand i den Anledning igaar til Marseille for at lade Doctor Gerard afgjøre vor Skjebne. I dette Øieblik modtog jeg en Depeche fra min kjere Mand saalydende "Bered Dem paa at gaa til Marseille imorgen for at reise til Algier!""Altsaa er Loddet kastet, og skjøndt det har bragt mig den store Skuffelse at vi ikke skulde mødes denne Vinter, som jeg dog hele Tiden havde haabet uden at udtale det for Dem, saa er det vigtigste Spørgsmaal dog endnu ubesvaret, have vi ogsaa trukket et heldigt Nummer, skal det ogsaa bringe os den Gevindst, som vi betaler ved saa store Opofrelser? er det Stedet hvor vort kjere Barn skal genvinde sit Helbre[d], dog det maa vi lægge i den Almægtiges Haand, for hvem intet er umuligt og han vil i sin Naade give os hende rask tilbage. Gid ogsaa at De kjere Ven maa blive tilfreds med Deres Reise, jeg fik Indtrykket af at Deres Sind var lidt betynget da jeg gjennemlæste Deres kjere Brev, som jeg ellers med stor Glæde modtog forleden Dag, da jeg kom tilbage fra Cannes, og herved siger Dem min bedste Tak for. Det er med tungt Hjerte at jeg tænker paa den lange Søreise og paa at fjerne mig saa langt fra alle mine Kjere, især er Tanken om Adskillelsen fra min Mand det, der piner mig mest; dog det kan nu engang ikke være anderledes og maa jeg med Taalmodighed finde mig i det Uundgaaelige. For Dem vil det være en let Sag at træffe behageligt Selskab enten i Cannes som er en meget smuk beliggende By eller i Nizza eller Monako, hvor saa uendelig mange ty hen for at tilbringe en fornøielig Vinter, det er ei alene Syge, som gaa derhen. Vi tog ind i Grand Hotel i Cannes, der ligger tæt ud til Søen og var det interessant at høre den evindelige buldrende Lyd; den vil sikkert fortælle Dem mangt et Eventyr fra Havbunden; jeg hørte det, men kunde ikke forstaa det og venter jeg paa Deres Forklaring deraf. Hele første Sal i Hotellet var optaget af Kronprindsessen af Preusen samt hendes Søster Prindsessen af Augustenborg, med deres Børn og Følge; jeg saae den lille tilkommende Konge af Preusen og hans Søster, der morede sig med at lege med en Abe i Haven. Paa Jernbanen hertil kjørte vi sammen med et Par meget nette Folk og som sædvanlig efter at høre at vi vare Danske kom Talen paa Dem og den unge Kone udtalte sin Begeistring over den yndige Maade De fortæller paa; hun bad mig om at skaffe hende Deres Haandskrift som jeg lovede hende, det vidste jeg at jeg turde gjøre og nu vil jeg bede Dem at skrive Deres Navn paa nogle af de Udklipninger, som jeg lægger ind i Brevet. Jeg seer af Bladene at Jomfru Smidths Debut i "Portraitet" skal have været ret lovende, de skrive at Publicum var i Humeur til at more sig, saa de applauderede alle Skuespillerne og ei mindst hende; det næste Stykke hun skal spille i er Kvindens Vaaben. Her er saa yndigt idag, Luften let og klar og de varme Solstraaler kastes langt ind i Stuen, det er ligesom Synet af dem gjorde mig Afreisen herfra endnu tungere. Mange nette Bekjendtskaber have vi alt stiftet her, alle Mennesker ere saa kjerlige og venlige imod os og vi efterlader Venner paa alle de Steder vi forlade. Jeg vilde gjerne endnu passiare lidt med Dem og endnu engang forsikkre Dem om at jeg ret inderlig beklager at der skal hengaa saa lang Tid forinden vi atter skulde samles; men min Tid er idag meget afmaalt, jeg har skrevet lange Breve til Hjemmet og jeg maa begynde paa at pakke. Bliv endelig ved at skrive saa jeg dog i det Mindste i Tankerne kan følge Dem og maa det næste Brev De vil forunde mig sendes poste resta[nte] Algier. Med venlig Hilsen fra os Alle men især fra Deres altid hengivne Veninde

D. Melchior

Tekst fra: Niels Oxenvad