H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Dorothea Melchior til H.C. Andersen 30. oktober 1869

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: *opmuntr*

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 30. oktober 1869
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Algier den 30te Octob: 1869.

Hôtel de regence.

Kjere Etatsraad Andersen! Da jeg veed hvor megen Interesse De har for os, vil jeg ikke undlade at melde Dem vor lykkelige Ankomst hertil, skjøndt jeg endnu har mange at skrive til, og jeg saaledes idag ikke kan være meget udførlig. De har vel modtaget mit Brev, som meldte Dem vor Bestemmelse at gaae hertil. Vi forlode Hyères i Tirsdags Formiddag, kom til Marseille Klokken 3 og gik ombord samme Dags Eftermiddag Klokken 5 paa Hermes. Jeg var slet ikke vel tilmode ved Tanken om den lange Søreise men maatte jo finde mig i det Uundgaaelige. Det var et storartet skjønt Syn, da Skibet gled ud af Havnen der var opfyldt af en utallig Mængde store Fartøier; det var netop ved Solnedgang og bidrog det ikke lidt til at forskjønne det hele Billede. - Søen var i en meget stærk Bevægelse, som Følge af en stærk Storm, der havde blæst i de sidste Dage, og undgik vi ei heller vor Skjebne, men maatte alle den første Nat, bringe vort Offer til Neptun. Det var en høist uhyggelig Nat, Bølgerne sloge med stærkt Bulder op over Skibet, det lød som Torden og midt under denne Larm hørte vi et Fald og var det Opvartnings Pigen, der faldt ned af Trappen og forslog sig saaledes at hun ikke kunde blive oppe og nu maatte vi lade os betjene af en Garcon. Lidt senere mærkede vi en brændt Lugt, jeg kaldte og spurgte om Aarsagen. Da svarede man, "ja vi vide det endnu ikke, men ere vi alle omkring paa Skibet for at finde det". De kunde tænke Dem min store Skræk, som Gud være lovet snart blev beroliget, idet man meldte at de havde fundet det, det var i Dame Kahytten en Kjole, der var kommet for nær ved Lyset; hvilken Lykke at det blev opdaget! Den næste Dag blev Søen roligere og kunde vi være oppe, selv Anna befandt sig ret vel; vi havde den store Overraskelse at høre at vi ville ankomme om Morgenen istedetfor Klokken 12 og ganske rigtigt, Klokken 7 kastede Hermes Anker uden for Algier, der nu presenterede sig for os i den skjønneste Morgen Belysning. Alle Passagere vare ude paa Dækket og var det varmt og herligt, som en deilig Sommer Morgen hjemme. Vi havde altsaa tilbagelagt Reisen paa den ualmindelig korte Tid 38 Timer. De seer altsaa at dersom De nu ogsaa vil tage en hurtig Beslutning at komme hertil at det ikke er nogen lang Reise; dog det var ikke klogt af mig at give Dem en saa detailleret Beskrivelse om Ubehagelighederne ombord, det skal ikke kunde opmuntre Dem til at komme, men jeg har jo rigtignok en lille Anelse om at De ikke var kommet alligevel; det vilde imidlertid nok lønne sig, thi det er en høist interessant By, den ligger amphitheatralsk med de hvidstrøgede Bygninger op ad Bjerget; fra vort Vindu, seer man det mørkeblaa Middelhav, med Atlas Bjergene til Baggrund, Hotellet ligger paa en lille Plads, som er tæt beskygget af høie Palmer og Plataner, et stort Basin med en Fontaine hvorfra Vandet løber ud af Næbet paa 4 Svaner, der ere anbragte midt paa Fodstykket, er midt paa Pladsen og er det morsomt at see de behændige smaa Araber Drenge springe op paa Randen for at naa at sætte Munden til Svanenæbet og saaledes slukke deres Tørst, medens paa samme Tid en Neger, Beduin eller Maurer i sin hvide Burnus ganske ugenert tager sig et Fodbad, eller befrier sig for noget af den unødvendige sorte Farve paa Ansigt eller Arme. Paa den ene Side ligger en blændende hvid Moskee, som seer ud, som den var en heel Sneemasse. Skjøndt jeg i Egypten har seet noget Lignende, saa forbauser denne uendelige Variation af Coustumer og Sæder mig i den Grad, at jeg forekommer mig at være til en stor Maskerade, eller rettere, jeg troer at det Hele er en Drøm, som jeg pludselig vil vaagne op af. Man seer mange tæt indhyllede Maurerpiger, med de skjønne sorte Øine, det Eneste man opdager af Ansigtet; om Aftenen see de aldeles ud som Spøgelser, der vandre omkring. Jeg har saa uendelig meget jeg gjerne vilde fortælle Dem, men Tiden er omme, her gaaer kun 3 Gange om Ugen Post til Marseille og maa jeg endnu skrive hjem. Uheldigviis er Telegraph Traaden istykker herfra til Marseille og vil det vist vare længe forinden den kommer istand. Min Mand bliver her neppe længer end 8 Dage endnu og gaar da rimeligviis over England hjem. Anna har det G v l bedre og haaber jeg at den varme Vinter skal være det bedste Læge Middel for hende. Lev nu vel og glæd mig snart med et langt Brev og tag tiltakke med mit, som sædvanlig, daarlige Brev, som er skrevet med de bedste Ønsker for Dem fra Deres altid hengivne

Dorothea Melchior.

Tekst fra: Niels Oxenvad