Dato: 12. november 1869
Fra: Louise Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Algier den 12te November 1869

Hotel de la regence.

Kjere Etatsraad Andersen!

Vi modtoge igaar Deres kjere Skrivelse fra den 6te hvorfor jeg siger Dem min bedste Tak; det var endnu ikke Svar paa mit sidste Brev, som jeg strax efter vor Ankomst afsendte til Dem, efter Deres egen Opgivelse, poste restante Wien. I Deres Brev igaar nævner De at De venter at forefinde Brev fra mig i München, og antager jeg at De har beordret dem sendt dertil fra Wien. Er det ei saa? Det er ganske besynderligt at høre tale om Iis og Snee, ja Kakkelovns Varme, naar man selv bliver beskinnet af Afrikas brændende Sol, ja tænk blot, jeg sidder i en nydelig hyggelig lille Salon for aabne Altandøre og seer at Thermometeret i dette Øieblik viser paa 25° R. rigtignok i Solen, men imorges Klokken 8 var det alt 15° i Skyggen; paa Bordet pranger to deilige Bouquetter af Roser Hiliotrop og herligt duftende Blad Planter, den Ene fik jeg sendt af en meget net ung fransk Dame, der nogle Dage boede her i Hotellet, den Anden er en Foræring af vor nette Vertinde. Døttrene ere nu efter Frokosten gaaet ud at spadsere og vil jeg benytte en rolig Time til at underholde mig med Dem og sige Dem, hvad De vistnok vil vide at jeg følger Dem overalt med den største Interesse og jeg ikke ganske har opgivet Haabet om at De endnu skulde bestemme Dem til at komme hertil, thi det er vist som der staar i Digtet. "Og har man først Reisen overstaaet, fortryder man aldrig Løbet." Er De først i Marseille kan Overfarten med et af messageries imperiales Skibe gjøres paa 38 Timer og tænk saa, hele Vinteren at drikke Solskin og see en af de interessanteste Byer i Verden. De troer ikke at Algier har det afrikanske Præg, som Tanger; det troer jeg dog alligevel; Civilisationen har jo rigtignok grebet kraftigt ind, men den franske Befolkning er dog kun en ringe Deel af Folkemængden; thi for hver Europeer, seer man mindst 100 af de Indfødte, i de mest forskjelligartede Coustumer og forstaa de at bære de mest lurvede Pjalter, i høist maleriske Folder; her er Stof for en Maler som intet andet Sted og seer jeg i Aanden hvilke Billeder Bloch kunde skabe her, og troer jeg virkelig ogsaa at De kjere Andersen skulde blive inspireret til at skrive; jeg har læst her af Carrit Etlar, Arabere og Kabyler, som jeg finder særdeles godt skreven, og giver et smukt Billede af Algier og de andre Byer langs Kysten, thi dybere inde i Landet har vel hverken Finantserne eller Modet tilladt ham at trænge ind. De siger at De ikke som Fru Jerichau havde Mod til at gjøre saa lange Udflugter, men tillige at det kun hidrører fra at Humeuret er daarligt; altsaa naar man veed hvoraf denne Modfaldenhed er opstaaet, saa skulde vi i Fælledsskab raade Bod derpaa, naar De kommer over til os, skulde vi nok faa Tiden til at gaa og ved Hjælp af den velsignede Varme, af Orange Duft og herlig Luft skulde Gigtsmerter og andre saadanne smaa Plager aldeles forsvinde. Jeg vil imidlertid ikke overtale Dem naar De ikke føler Lyst til den lange Reise og hvad De end bestemmer Dem til, saa vil jeg haabe at De maa føle Dem rigtig glad og tilfreds og glæder jeg mig alt i Tankerne til at vi skulde gjensees til Foraaret, ja før end i Begyndelsen af Juni tør vi vel neppe tænke paa at komme hjem. - Førend jeg fortæller om os maa jeg gjøre Dem opmærksom paa at Bertha Wegmann den unge Malerinde i München, er reist hjem, paa Grund af hendes Faders alvorlige Sygdom; det var morsomt at faae at vide hvad Kaulbach og hendes Lærere sige om hendes Talent, muligen kunde det komme paa Talen. Af Aviserne seer jeg at der er Tale om at rive Burgtheater i Wien ned og opbygge et andet; det er mærkeligt at det ikke er skeet tidligere. - Ligeledes læste jeg at Lange ved Folketheatret skulde have sit 25 aarige Jubileum, tillige med en meget net Biographie af ham, skrevet i Dagstelegraphen. Seer De de danske Blade? - - Det er mig en Glæde at kunne sige Dem at vor kjere Anna synlig gaaer fremad; vi have antaget en Læge, Doctor Bruch som er bleven særdeles godt anbefalet, men varede det længe forinden vi bestemte os til at antage ham, da vi ikke vidste at raade os, da man havde nævnet i det Mindste 6 andre som de Bedste. Han har kun været her eengang og mente han at hun ikke havde anden Medicin nødig end den friske Luft og Gjedemælk; han er en temmelig ung Mand, der seer meget alvorlig ud. I Løverdags oprandt den Dag for mig, som jeg saa længe havde frygtet for, nemlig den Dag paa hvilken jeg skulde tage Afsked fra min kjere Mand, for ikke (i det lykkeligste Tilfælde) at see ham førend om 4 Maaneder igjen, han blev noget længere hos os end han havde bestemt, da han ikke vilde forlade os, forinden han vidste os vel installeret; vi havde først til Hensigt at leie en Villa paa Landet og kjørte vi en Dag op til Mustapha superieure, noget lignende som vort Klampenborg hvorfra man har den mest henrivende Udsigt over det mørkeblaa Hav, og seer man hist og her Villaer, tildeels mauriske og tildels moderniserede; man viste os et deiligt og meget interessant maurisk Landsted, som var tilleie; man kom fra Landeveien op af en bred med blaa Porcellains Steen belagt Trappe, en 3 a 4 Tommer tyk Jerndør, som var grønmalet, førte ind til Gaarden, som var belagt med Steenmosaik. Lige over Døren var der i Muren anbragt Skydehuller, hvor i forrige Tider, Vagten, der bestod af Eunucher var posteret og havde Ordre til at give Ild, naar nogen Uvedkommende skulde vove at trænge ind i Helligdommen. Kvinderne havde deres Værelser øverst oppe med tæt tilgittrede Vinduer. En Deel af de gamle mauriske Zirater prydede endnu de med tykke Tæpper Gardiner og couleurte Glas Ruder forsynede Saloner. Midt i Gaarden var en Fontaine og paa begge Sider stode to høie Orangetrær, der bugnede under Vægten af Frugter og Blomster. Jeg kunde naturligviis strax see at det ikke var noget som vi 4 Damer kunde være tjent med men jeg lod dem alligevel vise os det fra Top til Taa, da det var alt for interessant. Senere have alle Mennesker raadet os fra at bo paa Landet, da man har saa besværligt med at faae gode Tjenestefolk, og desuden vilde det blive for trist og ensomt at bo alene; vi bestemte os da til at blive her i Hotellet og have vi det nu meget hyggeligt og behageligt. Igaar havde vi nu den store Glæde at modtage et langt og veltilfreds Brev fra min Mand, der havde havt en mageløs deilig Reise saa han kunde skrive ombord og sagde han at Havet var saa glat, som en Indsø! - I Marseille i Grand Hotel de Louvre et de la paix, hørte han at Watt og Peter Hansen havde spurgt efter ham; Klokken var 8 om Morgenen, men da han hørte at de havde forlangt at blive vækket Klok 9 var han mere betænksom end Fru Jerichau var med Dem, han vilde ikke fortyrre dem forinden, og skriver han at det var muligt at han vilde blive i Marseille for at tilbringe denne Dag sammen med de to Herrer. Han gaaer over Paris til London, og haaber at være i Kjøbenhavn i Slutningen af denne Maaned, indtil da er hans Adresse "Hintz & Güllich London". - Fra Kjøbenhavn have vi havt to meget bedrøvelige Efterretninger, nemlig at vor kjere gamle Bedstemoder har endt sine Lidelser og blidt var hensovet til den evige Hvile; min Svoger Mose og hans Søster vilde savne denne ædle Veninde mest thi de hang ved hende med megen Veneration og Kjerlighed og er det, som jeg skrev til Mose, at det maa være en tilfredsstillende Følelse for ham at vide at han med sin Hengivenhed for hende har bragt Lys i hendes Livs Aften, der ikke har været Morgenen lig. Foruden dette Sorgens Budskab meddelte de os ogsaa at Professor van Deen fra Holland, Fru van Herwerdens Fader pludselig var afgaaet ved Døden og at Israel Melchior, der lige var kommet hjem fra en Provindsreise, nu var reist over til Grönningen for at være tilstede ved Begravelsen. Det er meget tungt for Datteren, De erindrer hende den unge hollandske Pige, som De havde tilbords paa Rolighed, og som De saa elskværdig tog i Forsvar; hun staar nu ganske ene i Verden; det er ikke rimeligt at hun tager til Søsteren. Fra mine Børn hjemme høre jeg G v l kun godt, skjøndt Johanne ikke lader til at have faaet Bugt endnu med sine Smerter. Jeg veed ikke om jeg har fortalt Dem den vigtige Begivenhed at hun har sendt sin gamle Jomfru bort, hvilket har glædet mig meget, da hun [over linjen tilføjet: Johanne] aldrig vilde være blevet selvstændig naar hun havde beholdt hende. De seer at jeg tager mig den Frihed at behandle Dem som en kjer Ven, jeg tør vove at meddele slige huuslige Anliggender, men De har jo ved saa mange Leilighed(er) vist hvor megen Interesse De nærer for os, at jeg derfor ikke tager i Betænkning at skrive herom. Jeg havde fornyligen Brev fra Martin, som jeg atter har skrevet til, han fortæller at Neruda for tredie og jeg vil haabe for sidste Gang har forlovet sig med Zetti. Fra Fru Lund, der ogsaa har skrevet til Dem havde jeg Brev, ja det er en Festdag, naar Posten ankommer tre Gange om Ugen. Og nu Farvel, næste Gang skal jeg fortælle Dem om hvilke Bekjendtskaber vi have stiftet her; i dette Øieblik begynder Musikken, som hver Dag paa denne Tid spiller uden for vore Vinduer. Med hjertelige Hilsener fra alle Døttrene og med de kjerligste Ønsker om at disse Linier maatte træffe Dem glad og tilfreds forbliver jeg som altid Deres hengivne

D Melchior

[Tilføjelse på første side:]

Kjære Etatsraad! Pladsen som Mama idag har levnet mig er meget lille, men dog stor nok til at sige Dem min hjerteligste Tak for Deres rare Brev som blev modtaget med megen Glæde. Naar De tillader det skriver jeg snart længere og forbliver indtil da, som altid Deres Dem meget hengivne Louise Melchior.

Tekst fra: Solveig Brunholm