Nizza den 12 Dec 1869
Kjære Robert Henriques!
Det var flink af Dig at Du skrev mig til og fortalte mig Saameget! Du vil paa Billedet som følger med til din Moder, see hvor smukt det Hotel ligger hvor jeg boer. Er man deroppe i femte Etage, kan man gaae lige ud i en Have, stige høiere og høiere under Citron- og Apelsintræer og kommer da tilsidst ud i en stor Have hvor man seer ud over Byen og Middelhavet. Ja her skulde du være! Fortæl imidlertid dine Forældre, at lige idet jeg for en Time siden endte Brevet til din Fader gaaer jeg hen til Vinduet, en Vogn kjører forbi med to Herrer og to Damer. Den ene Herre lignede i den Grad din Faders Broder, hvem jeg engang mødte i Paris, at jeg i Overraskelse aabnede Vinduet og havde nær raabt høit, nu kom det Forunderligste; Vognen var i Fart, pludselig seer den Herre som lignede din Farbroder hen mod mit Vindue og svingede da med sit / Lommetørklæde, det maatte da være ham, jeg vinkede og begge Herrer svingede Deres Lommetørklæder men vendte ikke om, det jeg antog de maatte. Da din Fader slet ikke skriver at nogen af hans Brødre ere paa Reise her ned, er det hele mig ganske uforklarligt. Fortæl, at her er stor Opera, de give Søvngjængersken, Barberen, Faust, det hemmelige Ægteskab og mange Stykker jeg kjender hjemme fra. Jeg er noget forkølet det kommer af at jeg forrige Aften ikke lukkede godt nok Vinduet og det er om Natten sprunget op og jeg har sovet for den indtrængende kolde Søluft, der er skadelig. Imidlertid haaber jeg at slippe for Feber og at Marie ikke skal have den Sorg at græde over mig som hun græd for Pappegøien.
Hils nu alle dine Søstre, ligesaa Carl og Emil Melchior.
Din Ven
H. C. Andersen.
