Dato: 21. december 1869
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Algier den 21de Dec 1869

Min kjere Andersen!

Skjøndt jeg ikke troer at disse Linier naa i rette Tid for at ønske Dem en glædelig Juul, saa vil jeg dog ikke undlade at afsende dem at De dog maa vide at jeg i Tankerne er hos Dem i Nizza og at jeg af Hjertet ønsker at De maa tilbringe den Festdag ret fornøielig, i Sundhed og godt Humeur. Jeg har modtaget Deres kjere Skrivelse af 14de Brev og havde De dengang ikke erholdt mit Brev, men det kunde ikke have naaet Dem den Gang, jeg haaber imidlertid at De nu har erholdt det det var skreven den 11te Brev. Jeg troer alt dengang at jeg omtalte at den kjere Anna ikke havde det saa godt, det var det kolde Veir, vi for 14 Dage siden havde, der havde sat hende saa meget tilbage, jeg gik heller ikke fri og var nogle Dage ængstelig for at jeg skulde blive rigtig syg men nu er det G v l bedre. Efter den Tid have vi havt det skjønneste Sommerveir, have hver Dag kjørt de meest henrivende Toure i Omegnen og rigtig været ude og drukket Solskin; men nu i Forgaars var den Herlighed forbi i det Mindste for nogen Tid; Regnen har atter indfundet sig, det er ingen Støvregn, men som om Himlen aabnede alle sine Sluser, der faldt endog igaar store Hagel, samtidig med at det tordnede og lynede og var Thermometret faldet fra 17° til 7° R, saa vi maatte tye til Ild i Kaminen. Vi have gjort mange nette Bekjendtskaber, især med engelske Familier, som alle ere Deres gode Venner. Vi ere inviterede til Frokost paa Fredag hos Consulen, der foretrækker at see deres Venner om Formiddagen, da der er saa mange Patienter iblandt dem som ikke kunde gaa ud om Aftenen. Julen spiller slet ingen Rolle her i Algier, Butikkerne ere ikke engang lukkede og kjender man ikke til at give hinanden Foræringer; hvorimod Nytaar bliver mere festligholdt. Vi have havt travlt med at brodere et Tæppe til Consulen, da han har været saa mageløs venlig imod os. Naar vi ikke ere ude at kjøre eller at gaae, have vi saa mange Besøg at Dagene svinde uden at vi faa noget udrettet; jeg har en saadan Masse Breve at besvare at jeg er i den største Forlegenhed hvorledes jeg skal bære mig ad dermed. Jeg skrev forleden til min Mand at min Brevgjeld var voxet i den Grad at jeg maatte bede ham om at udsende en Circulære iblandt mine Bekjendte hvor han maatte melde dem at jeg erklærede mig Fallit, da jeg med min bedste Villie ikke saa mig istand til at betale, før end det engang kunde skee mundtligt. Disse indholdsløse Linier afsender jeg blot for at de kunde naae i rette Tid til at bringe Dem mine inderligste bedste Ønsker for Dem til det nye Aar, vi nu gaa imøde. Gid at det ligesom det foregangne maatte være rigt paa Glæde og Tilfredshed (et godt Varsel for at det maa skee er at i det samme jeg nedskrev dette mit Ønske, at Solen med al sin Kraft trængte igjennem den taagede Luft og kastede sine venlige Straaler ind paa Papiret) gid at De maa nyde Sundhed i fuldt Maal, det bedste af alle Goder, og at vi naar vi med G H til Foraaret mødes kun maa have Glædeligt at meddele hinanden. Af Skrift og Stiil vil De kunde see at dette lille Brev er bleven til i mindre end ingen Tid, saasnart det er mig muligt skal jeg bestræbe mig for at sende Dem en Epistel herfra, som muligen kunde indholde et eller andet, der kan more Dem. Idag da Posten skal afgaa har jeg endnu Utallige at skrive til. De vil vist snart faa Besøg af de to svenske Officere, som jeg har givet Kort med til Dem. Jeg haaber i Deres næste Brev at høre at De har modtaget mit fra den 11te og tillige høre at de kjedelige Gigtsmerter have forlade Dem, i Haab derom forbliver jeg med sædvanlig Høiagtelse og inderligt Venskab Deres oprigtig hengivne Veninde

Dorothea Melchior.

[Langs 1. side:]

Alle Børnene hilse.

Tekst fra: Niels Oxenvad