H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Dorothea Melchior til H.C. Andersen 26. januar 1870

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: *opmuntr*

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 26. januar 1870
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Algier den 26de Jan 1870

Kjere Etatsraad Andersen!

Jeg modtog igaar Deres Skrivelse af 20de Januar hvorfor jeg takker Dem og iler jeg med at besvare det, da det dog maaskee muligen endnu kunde træffe Dem i Nizza, skjøndt jeg seer at De har isinde at reise derfra enten den 28de eller 30te; men det var jo muligt at De bestemte Dem til at blive noget længer eller ogsaa haaber jeg at de i Hotellet kjender Deres Adresse og ville da sende det efter Dem, da jeg ikke vil lade Dem vente indtil De kommer til Paris at høre fra mig, især da jeg seer at De ikke har erholdt et langt Brev, som jeg har tilskrevet Dem, med Indlæg til Lieutenant Kisner. For at forklare Dem tydeligt hvorledes det forholder sig maa jeg gaa længere tilbage i Tiden. Den 26 December erholdt jeg et af Deres elskværdige Breve, med Blomsterne fra Rolighed, som jeg blev ganske rørt over, da det var en saa yndig Idee af Dem at glæde mig paa denne Maade; jeg havde lige forinden skrevet til Dem for at ønske Dem en glædelig Juul og da jeg den 6te atter fik nogle Linier fra Dem i Louises Brev, hvoraf jeg saae at De i de Dage forgjeves havde ventet at høre fra mig, skyndte jeg mig, skjøndt at jeg med den Post havde en umaadelig stor Gjeld at betale, at skrive til Dem, men glemte at nævne Blomsterne, som jeg ved Modtagelsen havde glædet mig saa meget med. Samme Aften efter at jeg om Morgenen havde afsendt i det Mindste 30 Sider, begyndte jeg paa et nyt Brev til Dem, til stor Moro for Døttrene, der drillede mig med at de nok skulde fortælle deres Papa at jeg to Gange om Dagen sendte Brev til Dem; jeg troer at jeg fyldte 10 Sider og indlagde Brevet til Kistner; men i den Hurtighed hvormed det om Morgenen blev afsendt glemte jeg at skrive tydelig Adresse, der stod kun Deres Navn "Nice". Jeg blev som De vel kunde forstaa meget fortrydelig derover, da jeg af Deres Skrivelse saa at De ikke har faaet det og at De ei heller nævner det Tidligere. Vil De ikke forhøre Dem paa Posthuset i Nizza, thi jeg tror sikkert at det maa være kommet, thi der er ingen anden Nice. Jeg sendte Dem ogsaa en Udklipning af Dagbladet med Anmeldelsen af Deres Historier. Muligen har De nu erholdt det og vil De da have erfaret at jeg har været meget stærk angreben af Forkjølelse, at jeg en Tid var meget ængstelig for at blive rigtig syg, og skjøndt det Onde jeg led af ikke er hævet, saa er jeg dog lykkelig over at kunne sige Dem at jeg befinder mig meget bedre og at den nerveuse Ængstelighed ganske har tabt sig, saa at jeg i den sidste Tid atter har været paa Farten, gjort meget smukke Udflugter og har jeg stiftet mange nye Bekjendtskaber. Anna har det ogsaa en Deel bedre, seer vel ud og er i et ypperligt Humeur. Her er kommet en meget vakker Familie hertil, Grev Løven med Grevinde og Datter. Vor Consul fulgte forrige Onsdag op med dem og os for at presentere os for Honoratiores her i Byen. Vor første Visit var hos Madame la marechale Mac Mahon i hendes deilige mauriske Hjem. De modtage om Onsdagen og indfinder der sig en uendelig Mængde Mennesker; hun er en meget anseet Dame og bekjendt for hendes store Velgjørende; hun holder ikke af at blive tituleret Hertuginde; han er den bekjendte Hertug af Magenta; han er endnu i Paris og hun beklagede at hun ikke kunde bestemme Tiden for sit Bal, forinden han kom tilbage. - Dernæst aflagde vi Besøg hos Prefectens Kone, Madame Sarlande, hvis Ydre, uden at være smukt dog tiltalte meget; hun var klædt i en ganske eiendommelig phantastisk Dragt og saae hun ud som et gammeldags Billede af en Dronning. Hun havde en meget elskværdig Maade at modtage paa. Hun vilde være den Første til at give Bal, da det varede for længe inden Marchallen kom. Vort tredie Besøg galt Første Presidentens Frue, Madame Pierriér. Hendes Huus og Salon var det Smagfuldeste af hvad jeg endnu har seet. Det er forunderligt at alle de fornæmste Familier, der have de pragtfuldeste mauriske Huse, bo i snevre smaa Gyder, for ikke at sige Gader; man forbauses naar man træder indenfor Porten og seer den hele deilige Bygningsmaade. Loftet og Væggene i Madame Pierriérs Sal saae ud, som det fineste Kniplings- Arbeide, det var udarbeidet i blendende hvidt Gibs. Smaa Tempelformige Kabinetter i selve Salonen fik en mystisk blaaagtig Belysning igjennem farvede Glasruder i det hvælvede Loft. Om Fredagen kom Consulen og Grevens atter for at hente os til Undergouverneurens Madame Durieu, som modtager den Dag; hun havde et meget nobelt Ydre og søgte paa bedste Maade at henvende Conversationen til alle Gjester, hvilket paa ingen Maade er nogen let Opgave; da vi gik derfra sagde hun at hun hver Onsdag Aften havde Soirée, hvortil hun haabede at vi vilde indfinde os. Jeg har nu slet ikke isinde at benytte mig meget at disse Selskaber, men det er jo altid interessant at have gjort Bekjendtskab med disse Mennesker og det vil jo ogsaa more Døttrene at bivaane nogle af Ballerne, der bliver givet i Løbet at Vinteren. Til i Aften havde vi gjort Aftale med Marryats, Løves, Lady Norris herfra Hotellet om at give Møde hos Durieu, men der bliver ingen Modtagelse i Aften, da Fruen er upasselig, og jeg vil ærlig tilstaa at jeg er glad derover, da Veiret er saa uhyggeligt graat og regnfuldt, at jeg langt heller vil blive hjemme i min hyggelige lille Stue, hvor vi idag have været nødt til at have en deilig Ild i Kaminen. Forleden Dag kjørte vi op til et smukt Punkt, til Notre Dame de l'Afrique, en deilig Bygning lige oppe paa Toppen af en frodig Klippe; noget derfra ligger der en stor Klosterbygning "le petit Seminair" som vi kjørte hen til. Paa Veien derhen saae vi hvidklædte Munke omkring i Haverne og de frodige Marker, selv foretage det grovere Arbeide, ja de pløiede selv Markerne; de saae meget besynderlige ud i de hvide Kutter, med blaa Forklæder for og store bredskyggede Straahatte paa Hovedet. I Haverne staae Mandeltræerne i fuld Blomst og tager Oranger, Cactus, Aloer og Oliventræerne sig glimrende ud i Solskinnet. Vi ringede paa i Klosteret og spurgte Portnersken om det var tilladt at komme indenfor; hun kunde ikke selv tillade det men sagde at vi kunde gaa ned til Bygningen og spørge efter Le superieur, hvilket jeg ikke var seen til at gjøre, skjøndt vi vare ene Damer. Superioren en ung deilig Mand, hvis lange sorte Skjæg klædte ypperligt, til den hvide Dragt, modtog os meget venligt og sagde at det var ham en Fornøielse at vise os omkring, skjøndt der ikke var meget at see. Udenfor paa en stor Plads tumlede sig en Mængde halvvoxne Araberdrenge; det var forældreløse Børn, der blive opdragen i Klosteret; han viste os nu de forskjellige Læsestuer, et lille chatolsk Kapel med al mulig Øien Blændværk og som havde en bedøvende Røgelses Duft og en dæmrende magisk Belysning. Da han aabnede en lille Glasrude for at vise os den herlige Udsigt, da laa Guds deilige Natur i al sin Majestæt og Pragt foran os, Havet, Bjergene, Solen, og her var intet Blændværk, det var den velsignede Natur i sin hele Virkelighed. Hvilke indbildte Helgener kunde gjøre slige Mirakler, som der da skee hver Dag, idet Vor Herre lader Solen staa op og gaa ned til bestemte Tider. Jeg maatte tænke paa hvor meget Usandt der er i den catholske Religion, dog jeg kommer helt bort fra hvad jeg egentlig vilde fortælle om. Efter at vi endnu havde seet den lange Sal, der var belagt med Straamaatter og med Uldtæpper, det Eneste der tjente til Araberdrengenes Sengesteder, og efter at vi havde faaet nogle deilige Grene med Orangeblomster og Mandelblomster toge vi Afsked med den smukke Munk, der havde været vor Ledsager. - - - I Morgen skulle vi op i Araberbyen og see et maurisk Bryllup, hvortil jeg meget glæder mig, og skal jeg i mit næste Brev fortælle Dem derom. -

Og nu tilbage til Dem selv kjere Andersen, jeg var ikke rigtig tilfreds med Deres Epistel til mig igaar; det forekom mig ikke at De var rigtig i Humeur, De siger at De ikke har været oplagt til at skrive, jeg haaber imidlertid at De har samlet mange Indtryk, som De senere vil kunne benytte. Det maa jo have været en mageløs Overraskelse for Dem at Deres Ven Collin kom til Nizza; var det ganske uventet? Jeg antager at De gaaer til Cannes, thi der er De jo anmeldt til Le Chevalier Colco som De vil erindre at jeg sendte Dem Adressen til. Mange af Gjesterne beklage at De ikke har bestemt Dem til at komme til Algier, thi her er mange, som kjende og beundre Dem. Jeg er endnu ikke saa ganske sikker paa at De gaaer til Paris, det afhænger vel ogsaa meget af hvorledes Forholdene der stille sig. Det er et meget farligt Øieblik og vil jeg ikke haabe at Victor Noirs Drab skulde skille Keiseren fra Tronen, som jeg hørte nogen yttre Frygt for. - Jeg venter at høre fra Dem forinden De kommer til Paris, da kunde De maaskee opgive mig en tidligere Adresse hvorhen jeg kan tilskrive Dem; jeg længes efter at kjende Deres Planer med Hensyn til Hjemveien om De har isinde at lade nogen leie en Leilighed til Dem i Byen. Jeg haaber at vi skulde være istand til at have den Glæde at see Dem som Gjest paa Rolighed, hvortil jeg saa inderlig glæder mig, vi ville da gjensidigen have saa meget at meddele hverandre om de modtagne Indtryk fra vore forskjellige Opholdsteder. Da Middagsklokken ringede os tilbords maatte jeg afbryde og vil jeg nu Klokken 11 forinden jeg begiver mig til Ro, slutte disse Linier. Vi have tilbragt en særdeles behagelig Aften idet vi fik Besøg af Lady Norris med hendes Datter og Søn, Herr Lundstrøm fra Stokholm og Professor Beiling, en meget net ung Mand, der er Gouverneur for Hertugen Mac Mahons Børn; han har tidligere været Gouverneur for den unge Hertug af Genua, hvem han netop nu har truffet sammen med i Paris, og hvem han har maattet love, naar han engang skulde bestemme sig til at gaa til Spanien, at ville følge med ham. Vi søgte at holde Conversationen gaaende paa Fransk, skjøndt vi baade vare Engelske, Svenske og Danske sammen, vi havde det meget gemytligt. De kan tro at jeg ofte længes efter en rigtig gemytlig Passiar med Dem, det er nu længe siden at vi have talt sammen, og jeg troer at fornemme at De undertiden kunde trænge til at faa lidt Opmuntring og maaske lidt - Skænd naar De uden Grund er i daarligt Humeur. Tænk paa hvor mange De i Udlandet glæder med Deres Nærværelse men især med hvor megen Hjertelighed De vil blive hilset naar De vender tilbage til vort kjere Danmark, hvor De jo har en saa talrig Venneskare, der er Dem af Hjertet hengiven og jeg troer at til dem der tør regne sig til Deres bedste Venner og Beundrere hører Deres Dem saa inderlig hengivne

Dorothea Melchior.

Min bedste Hilsen til Herr Jonas Collin. Alle Døttrene forener sig i Hilsen til Dem og til Herr Collin. [i

marginen,

s. 5:] En vild Reseda fra Mustapha

Tekst fra: Niels Oxenvad