Dato: 12. marts 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Moritz Gerson Melchior
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn Løverdag morgen

den 12 Marts 1870

Kjære, velsignede Ven Gid dog denne min Skrivelse maa naae Dem i Paris, thi tilvisse, det er som var der en Nisse i Spillet med, vore Skrivelser og vi selv krydse hinanden. Netop den Dag De sendte Brev til mig i Paris reiste jeg derfra og først i Odense modtog jeg samme. Jeg var der hele Onsdag, spiiste hos Biskoppen fra hvem jeg gik i Theatret, paa Veien derhen fik jeg det heldige Indfald først at gaae ind i Hotellet hvor jeg boede med Collin og fandt da Deres Telegram, hvori De mældte mig at De reiste Fredag, jeg svarede øieblikkelig, Collin der har en tydelig Haand nedskrev Telegrammet som jeg dicterede, men begge toge vi Feil af Dagen, det var Onsdag men vi troede det var Torsdag og skrev altsaa da vi vilde reise næste Morgen, "reiser Fredag Klokken 10 til Nyborg", der kom vi da og jeg blev en Stund paa Banegaarden i Haab og Forvisning om at De kom med Dampskibet, dette udeblev længe, Collin og jeg gik ind til Byen, men saa snart Vognene fra Slipshavn vare i sigte skyndte vi os til Banegaarden hvor jeg søgte Dem, spurgte om Dem, men flere af vore Bekjendter, som jeg traf forsikkrede at De var ikke med. Nu haabede jeg at vi mødtes om Aftenen i Korsøer; derovre naaede vi først henimod Klokken 8 om Aftenen, der var stor Forvirring, da Folk ikke kunde faae løst Deres Tøi med Toget, jeg besluttede at blive Natten over og afvente Aftentoget, det kom men De var ikke med. Jeg blev noget urolig, frygtede at De eller Fru Johanne var blevet syg, Eet eller Andet var hændet og gik nu med Morgentoget igaar til Kjøbenhavn hvor jeg tog ind i Hotel d'Angleterre; saa snart jeg var klædt om var min første Gang hen paa Høibroplads hvor man fortæller mig at De netop denne Morgen var reist, vi have altsaa ved Ringsted krydset hinanden. Jeg blev uendelig kjed derover og endnu mere da jeg beraabte mig paa at jeg havde telegrapheret at jeg Dagen forud gik over Beltet, nu tog Deres Broder mit Telegram frem og der staaer Fredag , Feilen er saaledes aldeles min. Jeg har været en Dag for fremme i Tiden. Nu sagde Deres Hr Broder mig at jeg maatte endnu have faaet et Telegram fra Dem, det var ikke Tilfældet. Jeg hørte imidlertid Deres mageløse Venskabs Tegn, Deres Betænksomhed, ja hvorledes skal jeg benævne det, at De forunder mig et Hjem i Deres Huus de første 4 a 6 Uger jeg er her, efter den Tid er det jo ogsaa min Agt at tage paa Landet. Hvor De er god, hvor De er trofast! jeg tog der imod, men da jeg kom ud paa Gaden betænkte jeg mig, gik tilbage til Deres Jomfru og sagde at jeg dog vilde føle mig noget geneert ved at modtage denne store Velvillie og heller blive i Hotellet hvor jeg om Morgenen kunde faae min Kaffe og om Aftenen lidt Smørrebrød, men saa svarer hun mig, "ja men, det kan De ogsaa faae her i Huset, De kan nok vide at det er Herrens Mening!" - Ja, saa gik jeg ind paa det og med stor Taknemlighed modtager jeg Tilbudet

og fløtter i Eftermiddag eller imorgen ind paa Høibroplads. Tak og atter Tak! Fra Paris skrev jeg til Deres Frue, jeg vil haabe hun har modtaget Brevet, jeg fik der et stort velsignet Brev fra hende, men kan]nu først, her i Ro, igjen skrive til hende, bring min Hilsen saa varm og inderlig! Jeg hører at Anna bliver i Sommer i Schweiz og tager derpaa igjen til Algier; i Juni haaber jeg at De, Deres Kone og Louise ere hos os i Danmark. Uendeligt glæder jeg mig dertil. Da jeg igaar spiiste hos Collins, kom der til mig Deres andet Telegram, sendt til Odense. Idag er jeg til Middag hos Deres Broder og Datter.

Deres taknemlige Ven

H. C.Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad