Dato: 21. december 1840
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

80. Til Jonas Collin. Rom den 21 December 1840.

Min kjære gode Fader!

Med dette Brev følger et til Ingeborg, vil De læse det,jeg skrev det igaar og har deri fortalt min Reise til Rom og min Ankomst her. Hverken i Caffe græco eller paa Posthuset var endnu i Dag indtruffet Brev til mig; jeg be­sluttede imidlertid at vente rolig til Nytaar, men i Eftermiddag viser Adam Müller mig i et Brev han fik i Dag, at endnu den 5te December var ikke Maurerpigen opført; jeg finder det derfor raadeligst strax i Aften at skrive Dem til og med dette Brev at sende min Ansøgning til Kongen, som De nok først læser og siden besørger. Bedst havde det vel været, at jeg havde kjendt mit Stykkes Skjæbne og da stilet Ansøgningen derefter, men vente til Maurerpigen nu gaaer og jeg faaer det at vide, det vil blive for lang­varigt yil jeg ikke være paa Hjemveien igjen istedetfor længer bort. Efter den fornuftigste Reiseplan maatte jeg forlade Rom den 22 Februar og reise til Neapel hvor jeg efter et Ophold af 14 Dage tog til Sicilien, thi ellers vil for en videre Reise Aarstiden blive for heed; men jeg kan ikke reise videre før jeg ve ed hvorledes det staaer sig med mine Penge-Sager. Jeg vil derfor her sætte mere ud fra hinanden hvad jeg alt antydede for Dem i mit sidste Brev til Gottlieb, (det blev sendt fra Mantua). Dersom mit Stykke ikke [er] spillet og har vundet Bifald naar dette Brev kommer til Dem, vil De da ikke see at hjælpe paa mig. H. P. Holst fik af Holten et Creditiv langt over den Sum han havde udbetalt og det manglende skal erstattes ved det Tillæg han in spe, venter af Fondet, samt med hans egne Midler! kunde jeg nu ikke ogsaa mod det jeg (in spe) er­holder af Regjeringen og rimeligviis for Maurerpigen, erholde et Creditiv tilsendt, saaledes at jeg fik det senest til midt i Februar, (f Ex senest den 15de).Jeg yttrede hjemme for Dem Tanken ornat erholde 300 Species af Regjeringen og De syntes ei at betvivle Muligheden; jeg maa for Mau­rerpigen erholde mellem 100 Species, og 400 Species. Skulde De nu ikke, dersom Stykket ei er gaaet og Kongen og Vedkommende trække det ud ro med Resulutionen kunde skaffe mig et saadant omtalt Creditiv lydende paa 400 Species. Skriv mig endelig strax til herom. Kan De imidlertid bringe det istand at jeg faaer af Fondet og at mit Stykke har givet mig et godt Udbytte, da laddet Hele meer end 400 Spec komme paa Creditivet; dette maa lyde paa Neapel, Palermo, Athen, Triest, Wien, Marseillie Paris. Jeg ønsker alle disse Steder, da jeg ikke veed hvorledes jeg kan lægge min Reiseplan og det koster jo ikke noget, uden der hvor jeg hæver Pen­gene (Ikkesandt?) - Dette mit Brev erholder De rimeligviis, de første Dage af Januar, maaskee den 6te det bringe da min sønlige kjærlige Hil­sen! min Tanke vil den Dag ret levende være i Hjemmet; Gud lad os Alle beholde Dem længe, saaledes, som De er! - I Dag har jeg hævet Penge hos Valentini, han tager i Profit omtrent to Species af hundrede; da jeg kom, fandt jeg hos Nebelong saa megen Forekommenhed, og jeg havde aldrig før seet ham, ja han tilbød mig strax, for at jeg ei skulde vexle det Guld jeg havde og siden kjøbe nyt, saamange Scudi jeg vilde, jeg tog strax 13, som han øieblikkelig i Dag da Valentinis Contoir blev aabnet, fik til­bage. Det er mig ellers uhyggeligt i det eensomme Huus jeg boer i med mine Pe[n]ge, Landsmændene synes det ogsaa, men ingen af dem vil gjerne gjemme dem for mig, da de selv kunne blive bestjaalet sige de. Jeg maa nu lade det staae til! Jeg har gjemt min Koffert med Pengene inde i Kaminen,

hvori endnu ei er lagt Ild. En Søn af Pastor Rothe er her, jeg blev Student med denne, han, Adam Møller, Castenskjold og jeg synes at komme til at holde sammen; Kunstnerne leve mer afsondrede fra hinanden, end da jeg sidst var her; Juleaften lader det til bliver her ingen af. Her er kun faae Fremmede, da den pestagtige Syge, som dog nu er i stor Aftagende, har drevet de Reisende til Neapel og Florents. Borgheses Familie beklages al­mindelig. Sonetter og Digtninge cirkulerer, Kobberstik og Tegninger er der over Begravelsen. Bravo har bedet mig hilse Dem meget; han er høist begjærlig efter at vide ret noget om Thorvaldsen. Bibliotheket hos ham sender Eduard en Hilsen. - Theologen Hermansen er her, han har ligget af Kopperne og fik alt frit paa Capitoliet fordi vor Konge engang har givet til Syge-Anstalten her. Constantin Hansen har ogsaa været lidt angrebet. Begge to ere de nu raske. Roed sender Hilsen til Eduard. Kückler maler flittigt paa den bestilte Altertavle, han hilser Gottlieb, desuden beder han mig sige ham at han slet intet har hørt om Thorvaldsen har betalt det Ma­lerie han fik, paa samme Tid, som Marstrands, han beder Gottlieb pirre lidt derved, da han trænger til Penge.

Af tydske Aviser seer jeg at Kronprindsen er blevet forlovet med Caroline af Mecklenburg; iøvrigt klinge de politiske Efterretninger hjemme fra meget sørgelige, men jeg vil haabe at ikke engang det Halve er sandt.

Skriv endelig strax naar De faaer dette Brev, selv om jeg alt da maa have hørt fra Hjemmet, og arangeer Pengesagerne paa det Bedste, saaledes som jeg ovenfor her har skrevet om disse! Hils Deres kjære Kone, Gotlieb med sin Augusta og Drengene! hils Eduard, Jette og Wulle; Etatsraad Hornemann og Familien der! Theodor besørger nok denne Hilsen. For­tæl mig hvem der nu egentlig er Skyld i at Maurerpigen ei er blevet spillet! siig mig _ dog det gjør De ikke! Fru Heiberg loe vel af min Skrivelse til hende da jeg reiste; havde den gjort det Indtryk, den burde, da havde De nok i de Breve jeg fik i Müinchen talt til mig derom. - Vaagepetersen er jo død hører jeg, Mangor ogsaa! - Det er underligt ude, at høre om Bekjendte hjemme at de ere døde, man faaer en Angest for alle sine Kjære! o Gud, lad mig dog beholde mine! - Dog nu er jeg træt, det er Midnat! døds stille i hele Gaden og i det store Huus hvori jeg boer; jeg har skudt mine tre store Jernstænger for hver Dør, som de her findes, jeg har efterseet Kaminen og skal nu strax op i den underlige italienske Seng, der er saa bred, som den er lang og kun har et tyndt Teppe. -Nu god Nat, alle mine Kjære der hjemme! ­

Rom den 22 Decembr 1840

Før jeg sender Brevet afsted, endnu et Par Ord; - med 400 Species, som sagt kan jeg komme til Grækenland, med det Halve, kun til Sicilien; lad mig endelig snarest mueligt høre derom og kan De - Villien veed jeg har De, - da faaer jeg det høieste Creditiv paa eengang der kan skaffes mig. Levvel! Hilsen til Lind og Louise!

Deres sønligt hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost