H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Edgar Collin 22. maj 1870

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 22. maj 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Edgar Collin
Sprog: dansk.

Basnæs ved Skjelskjør den 22 Mai 1870

Kjære Ven!

Du faaer i Dag igjen Brev fra mig, men det er for at sige, at efter at jeg i dag sendte min Skrivelse til Skelskjør for at den derfra imorgen kunde naae Dig og mælde at jeg savnede "Dagens Nyheder" for den henfarne uge, modtog med det tilbagevendende Postbud alle Nummerne, der er altsaa ingen Feil fra Kontorets Side, men fra min, idet jeg har ventet Blad-Pakken en Dag tidligere./

Dette maa jeg sige Dig for ikke at gjøre Nogen uret.

I Dag er det aldeles sommerligt, Skoven, det vil sige Bøgetræerne staaer grøn Kukkeren lade sig høre! Jeg spurgte den i Dag, hvor længe jeg skulde leve, den gav kun to Kuk, det var ikke meget, jeg gad dog nok leve endnu en halv Snees Aar; meer og meer lærer jeg at skatte denne Verden og Vennerne, mellem disse ved jeg at jeg tør regne Dig.

Din hengivne

H: C. Andersen

Til Hr Edgard Collin.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 398-99)