H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Dorothea Melchior til H.C. Andersen 28. maj 1870

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 28. maj 1870
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Ems. Hotel Prince of Wales

den 28de Mai 1870

Kjere Etatsraad Andersen!

De har muligen endnu forinden De forlod Høibroplads erfaret vor lykkelige Ankomst til Marseille efter 54 Timers Søreise. De første to Dage var der en meget stærk Bevægelse i Skibet og gik der ei heller saa lille en Søe og vare vi Alle meer eller mindre søsyge. Skibet Meandre, der er bekjendt for at rulle meget stærkt, kom paa engang i en saa voldsom Bevægelse at min Mand der laa paa Sophaen i Salonen, blev kastet ned derfra, og var han saa uheldig at støde sit Skinnebeen imod Kanten af en Bænk. De veed af Erfaring hvor langvarig en saadan Historie kan blive og vil jeg kun haabe at det maa læges hurtigere end Deres Been. Vi anvendte strax vort Yndlings Middel, at lægge Hinden af en Æggeskal derpaa og senere Arnika. Dette opholdt os 1 Dag i Marseille, da vi dog vilde consulere en Læge. Doctor Gerard, mente at det vil vare 4 Uger inden det blev rigtig godt, men han havde intet imod at vi reiste videre. Vi forlode Algier den 17de ankom dertil den 19de og reiste fra Marseille Løverdag den 21 og standsede samme Dag om Eftermiddagen i den gamle interessante By Avignon. Vi kom dertil i den mest ulidelige Hede, det var som om vi vare komne fra Europa ned til Afrika, istedetfor omvendt; jeg har ikke en eneste Dag i Algier følt en saa trykkende Varme, det var 28° R i Skyggen, saa kan De nok forstaa hvor vi lede i Jernbane Coupeen. Vi boede i Hotel de L'Europe, hvor der er hyggeligt og godt og den gamle Værtinde en høist elskværdig og venlig Dame. I Fremdenbuch fandt jeg Deres Navn, saa De vil erindre den smukke Gaard med de rige Slyng-Planter op ad Murene og den herlige Platan hvis Krone danner et hvælvet Loft, over hele Gaardspladsen. Det var en sand Nydelse at sidde her i den stjerneklare Aften og udhvile efter en meget anstrengende Dag; Luften var bleven lidt afkjølet og kom der ogsaa Friskning fra de to Fontainer hvorfra Vandet plaskede. Vi besøgte det gamle Pave Palads, der nu er forvandlet til en Caserne, og hvor Soldaterne nu paa mange forskjellige Maader vare beskjæftigede i de store Sale, hvor der fordum herskede en luxuriøs Pragt. De erindrer vist at man endnu seer vel vedligeholdte Frescomalerier af Giotto i Consitoriets Sal og i et Capel. Da jeg kom hjem i Hotellet, blev jeg overrasket ved at see Fru Ernst komme kjørende; hun skulde give en séance den næste Aften og var meget kjed af at vi ikke kunde blive og høre den. Hun er bleven udnævnet til Professor ved Universitetet i Paris, som hun var meget henrykt over og fortalte hun om det store Bifald hun har havt i Marseille hvor hun har givet 50 Forelæsninger. Hun medgav mig en Avis, hvori hendes Portrait og en meget rosende Anmeldelse stod i og bad mig at vise den til Dem og til Therese. Da Klokken omtrent var 12 om Natten og Alle var gaaet til Ro, bleve vi vækkede af høie Skrig "au secours, au feu", jeg gav mig neppe Tid til at faa Tøi paa men løb udenfor, hvor Alt kom i Bevægelse. De kom løbende nede fra og sagde at de vidste ei hvad det var, det maatte brænde et Sted høiere oppe, men da lød Skrigene igjen og ved Enden af en lang Gang, stod Værelset i lys Lue.

En Dame havde ladet sit Lys brænde og var faldet i Søvn; det stod saa nær ved Omhænget at det havde fænget der og en anden Dame ved Siden af i Værelset havde først opdaget det; da der saa hurtig kom Hjælp blev det ogsaa snart slukket og vi slap G. v. l. med Skrækken. Søndag Morgen gik vi herfra til Dijon hvor vi overnattede. Mandag Aften vare vi i Paris, hvor vi desværre ikke bleve længer end til den næste Dag Klokken 3 og saaledes ikke fik meget andet seet end det store Magasin de Louvre. Den næste Nat sov vi i Brüssel og endelig om Onsdag Aften ankom vi hertil, hvor vi fandt det paafaldende koldt. - Det var vor Hensigt at sørge for at installere Harriet og Anna her i en Familie og saa reise hjem, men nu bag efter have vi overtalt Melchior til at blive her i 4 Uger, for at bruge en Kur, for den evige Forkjølelse han lider af og mener Doctoren at her netop er Stedet derfor; jeg vil ogsaa have godt deraf og saaledes have vi da bestemt os til at blive og skal det da endnu vare nogen Tid forinden jeg skal samles med alle mine Kjere i Hjemmet, som jeg saa inderlig havde glædet mig til. Jeg haaber meget snart at see Johanne her, det vil blive en hel Fest for os. De siger i Deres sidste Brev, som jeg endnu maa takke Dem for, at De muligen vilde komme til Ems, dersom vi ikke kom hjem i Sommer; det vilde jo være mageløs kjert at see Dem her men jeg troer dog at De vil hellere blive hjemme, og maa De da ikke gjøre det og skulde vi da med G. H. samles ind i Juli Maaned. Jomfru Stenholt skrev meget henrykt om Dem og var særdeles glad over den store Gave De glædede hende med; jeg saae af hendes Brev at De har forladt Høibroplads i Løverdags og skulde det glæde mig om De havde følt Dem rigtig tilfreds under vort Tag. Her er meget fornemme Gjester for Øieblikket i Ems. Keiseren af Rusland, med et meget stort Følge, boer her lige overfor, Prinds Oscars Gemalinde, og hører jeg at Grevinde Vanda Danneskjold og Grevinde Holstein ogsaa er her. Idag havde vi Besøg af Etatsraad Suhr, der er kommet hertil med en af sine Døttre; ligeledes er her Politiinspecteur Hertz og en Hellesen med en nydelig Kone. Imorges havde jeg den Ære at faae en Hilsen af Keiseren, der stod ved Siden af mig i Brøndsalen og drak; han er en kjøn Mand høi og minder ikke saa lidt om vor Konge. Han spadserer ofte alene kun ledsaget af en stor rød Hund; idag var han med sin Søn, Storfyrst Wladimir; det er ganske forunderligt at see hvorledes hans Øine bestandig skotter til alle Sider, det er en Nerveusitet hos ham, siden den Tid at man skjød paa ham, han frygter en Morder i ethvert nyt Menneske han seer; men han er godt bevogtet her; her skal være baade preusiske og russiske Politi Spioner rundt om i Byen, som nok skal passe paa ham. Ems er en yndig lille Plet, hvor man befinder sig hyggelig og godt, kun savner jeg Blomster her, endnu har man dem kun meget sparsomt og har jeg endnu kun seet Lilieconvaller som dufter yndigt. Der er nu vist ogsaa deiligt paa Basnæs og kan jeg tænke at De i fuldt Maal nyder Foraaret der. Vil De bringe Deres elskværdige Vertinde, Fru Scavenius min venlige Hilsen og skriv snart til

Deres meget hengivne Veninde

Dorothea Melchior.

Det gaaer idag den 29de bedre med min Mands Been, han og Døttrene beder at hilse paa det Venligste. [i marginen,

s. 6:] Jeg seer af et Telegram idag til Suhr, om det nye Ministerium Holstein, Fonnesbech, Haffner, Krieger og Hall.

Tekst fra: Niels Oxenvad