Dato: 29. maj 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Basnæs ved Skjelskjør

den 29 Mai 1870.

Kjære Fru Melchior! Iaftes fik jeg et lille Brev fra Deres Svoger, Hr Moses Melchior; han meddeelte mig at De og Deres nu ere komne til Ems . har det Haab at jeg nu meget snart hører fra Dem, idet jeg antager at mit forrige Brev, det jeg sendte til Marseille og lod der aflægge i Grand Hotel, er kommet i Deres Hænder. Af et tidligere Brev, jeg strax efter min Ankomst til Basnæs modtog fra Deres Svoger, veed jeg at Deres Mand ved Overfarten til Europa, havde det Uheld at støde sit Skinnebeen, saa at det i flere Dage generede ham; jeg vil imidlertid haabe at det ikke er saa slemt som jeg prøvede det i Ems, og hvorefter jeg endnu har Fornemmelse den Dag i Dag. Deres Mand er tilvisse ogsaa klogere og forsigtigere dermed, end jeg var. Gud skee Lov, iøvrigt, at De nu er os saa nær! Jeg er meget begjærlig efter at vide hvor nær Hjemreisen til Danmark stiller sig. I mit forrige Brev skrev jeg, om jeg hus Jeg ker ret, at jeg efter min mindre behagelige Vinterreise ikke følte stor Lyst til at flyve ud igjen, helst blev i Ro herhjemme, men erfarede jeg for vist at De ikke kom hjem til "Rolighed" i Juli-Maaned, at Deres Ophold ude havde forandret Bestemmelse, da havde jeg stor Lyst til at flyve ned til Ems for at være et Par Dage sammen med Dem og Deres Døttre; denne Lyst har jeg endnu, men jeg tager dog ingen Beslutning før jeg hører fra Dem eller Deres Mand; han bliver jo nu 14 Dage, ja maaskee henimod fire Uger i Ems for at bruge en Cuur, skriver Deres Svoger. Jeg antager da at De følger hjem med ham, og derom er det jeg saa gjerne vil vide Beskeed. Pindsen har jeg lovet Fru Scavenius at blive her paa Basnæs, jeg vilde da ikke før midt i Juni naae Ems, og kom De da allerede i Juli hjem til os da var det urimeligt af mig at gjøre Reisen, den jeg ene og alene reiser for at naae Ems og derfra igjen tilbage; jeg vil ikke besøge Fru Serre i Dresden, Sletingen [slet ingen] besøge, og dog vil Udgiften blive henved en 300 Rdlr, dem jeg saa gjerne gav for at samles med Dem og Deres faae Dage; kom De ikke sikkert til Kjøbenhavn i Juli og blev en Tid paa "Rolighed"; hellere gjemmer jeg da mine Sparepenge til en senere Udflugt, der bringer et fjernere Møde. Jeg skriver dette aabent og ligefrem. De og Deres Mand billiger det ganske vist. Sees vi i Juli er det urimeligt at jeg reiser ud for at sige: God Dag, velkommen! Deres Mand læser jo dette lille Epistel, han skulde egentligt have modtaget Brev fra mig, dog om De eller han faaer dette er det samme, og snart, meget snart, modtager jeg en Skrivelse fra Een af Dem, sendt til "Basnæs ved Skjelskjør". Her har jeg nu netop været i otte Dage; efter Pintse er jeg indbudt til Holsteinborg og i Sommerens Løb, naar jeg selv vil, til det smukke, prægtige Frijsenborg. Greven er nu fri for de mange statlige Forretninger, men endnu have vi intet nyt Ministerium; Grev Holstein-Holsteinborg er ifærd med at danne samme. Fru Scavenius, som veed at jeg i Dag skriver til Dem, beder mig særdeles at hilse! hun ønsker meget, naar De og hun i Vinter mødes, at pleie Bekjendtskabet. Det er endnu stadigt koldt Veir, jeg gaaer i min tykke Vinterfrakke, som jeg bar under Opholdet i Nizza, men der bar jeg den endogsaa inde i Stuen. Forleden da jeg gik i Skoven hørte jeg Kukkeren og spurgte strax "hvor mange Aar skal jeg endnu leve?" Tænk, saa kukker han kun to Gange, det fandt jeg altfor kort og bad ham være saa god at kukke om igjen det gjorde han og var saa høflig at kukke hele 12 Gange; det lod sig høre. Har han nu ikke narret mig da har jeg her paa Jorden endnu hele tolv Leveaar. Een af de sidste Dage før jeg forlod Kjøbenhavn var jeg til Middag hos General Raasløff og traf sammen med vor Consul fra New-York General Christensen en høist elskværdig, elegant Mand, som bragte mig mange smigerende Efterretninger om mit Talents Erkjendelse i Amerika og forsøgte stærke Overtalelser for at faae mig til at gjøre Reisen derover en tilkommende Sommer. Deres Svoger arbeider paa det samme, men jeg reiser næppe over de store rullende Vande. - Seer De, i Ems, Venner af mig og mine Skrifter, da hils disse; fortæl mig også hvilke Bekjendtskaber De der har gjort. Seer De paa Promenaden eller i Concertsalen den unge Komtesse Bodil Holstein fra Holsteinborg, da hils hende fra mig, hun er i Ems med sin sygelige Søster Grevinde Wanda Danneskjold; ogsaa hende min hjertelige Hilsen! Igaar fik jeg Brev fra Gehejmeetatsraad Trap; han meddeelte mig at den hollandske Digter Ten-Kate er blevet udnævnt til Ridder af Danebrogen, det glædede mig meget; De vil erindre at han saa smukt har oversat, i Vers en Deel af mine Eventyr. Endnu har jeg imidlertid ikke i Aviserne seet Udnævnelsen. Hils Deres kjære, fortræffelige Mand, ligesaa Frøken Louise, Harriet og Anna. Gid at det i Ems ikke maa være saa koldt som hos os. Fortæl mig om Annas Befindende og som sagt særligt om Deres og Frøken Louises Hjemkomst, thi jeg tænker at Harriet og Anna næppe komme; fortæl mig om Arangementet for disse, naar Efteraaret kommer. Flyver ogsaa Moderen da igjen med, til Africa? Gud glæde og bevare Dem!

Deres taknemlige, ærbødige

H. C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad