Dato: 18. juni 1870
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Ems. Lustgarten d. 18de Juni 1870

Min kjere Etatsraad Andersen!

For at vore Breve ikke igjen skulde krydse hinanden, har jeg dennegang oppebiet Deres, for dog engang at kunne besvare det; men alligevel har jeg maattet opsætte det nogle Dage, da min Tid og mine Tanker i de sidste 8 Dage have været optaget af min kjere Johanne og hendes Mands Besøg hos os. De kan tænke Dem hvilken gjensidig Glæde det var for os at mødes efter 10 Maaneders Adskillelse. Jeg blev glad overrasket med hendes Udseende, som jeg efter hendes langvarige Sygdom frygtede at finde meget forandret; hun var sød og munter og var bleven meget beroliget ved Traubes Forsikkring om at det var et aldeles nerveust Tilfælde og at en Kur i Schwalbach vilde gavne hende meget. De vil paa Kortet see at dette Badested ligger meget nær ved Ems, men Befordringen mellem disse to Steder er endnu saa daarlig at man behøve 5 Timer om at komme dertil, hvilket jo er en stor Skuffelse for Harriet og Anna, der havde glædet sig til at faa dem i deres Nærhed; men saaledes vil de ikke saa hyppig kunde sees. - Jeg beklagede af Deres seneste Skrivelse af 12te Juni, at see at De havde været lidt upasselig, dog det haaber jeg nu er aldeles forvundet og at De atter er i godt Humeur. - Vor Plan med Hensyn til Hjemreisen er foreløbig bestemt saaledes at vi den 29de reiste herfra og vilde vi være i Hamborg den 1ste Juli og muligen enten den 3die eller 4de være i Kjøbenhavn. Det vil blive en Fryd, atter at samles med saa mange Kjere og glæder jeg mig ogsaa mageløst til at gjensee Dem, kjere Ven, og at have Dem som Gjest paa Rolighed. Jeg har imidlertid slet ingen rigtigt Begreb om hvorledes det staaer til derude i den nye Bygning og faaer jeg vist en Deel at tage vare, med Hensyn til Indretningen af Huset, muligen ere Gjesteværelserne endnu meget friske, og da jeg ligeledes vil blive saa optaget af de mange Besøg, jeg faaer, til "Velkomst", saa troer jeg at det vil blive det behageligste for mig, naar jeg turde fastsætte den 20de Juli til at modtage Dem i vort kjere Hjem, hvor jeg efter bedste Evne skal forsøge at gjøre Dem Opholdet behageligt. De skrev forleden at De agtede at være i Kjøbenhavn den 2den Juli, men vilde det da ikke passe Dem bedre at aflægge Deres Besøg først paa Frijsenborg, da behøvede De jo ikke at reise frem og tilbage; men jeg behøver neppe at tilføie at dersom De alligevel følger Deres første Plan at være hjemme den 2den, at jeg inderlig vil glæde mig til des snarere at hilse paa Dem og da ret hyppig at faa Dem paa Rolighed. - - Min stakkels Mand har været i fuldkommen Fangenskab her i Ems, han har først i de sidste Dage begyndt at gaae lidt ud. Saaret er nu paa en lille Ubetydelighed nær lægt, men forinden det er ganske lukket er man ikke ganske sikker. Det har været stor Skade for ham, thi Kuren har ikke den Virkning naar man ikke kan spadsere meget, og det er ogsaa et stort Savn for min Mand, der altid er saa meget i Bevægelse. Vi have nu været saa heldige at finde en dannet nydelig Familie hvor Harriet og Anna skulde være, naar vi forlade dem. Familien bestaaer af Mand og en ualmindelig indtagende og behagelig Kone med to Døttre; de have en lille Skole og nogle flere unge Pensionaire; de hedde Kans, og have udmærkede Anbefalinger; dersom her ikke bliver altfor hedt, tænker jeg at de skulde blive her indtil ind i August og da rimeligviis i Efter Sommeren være i Schweitz, men det er endnu ikke rigtig bestemt. De vil af Fru Grevinde Holstein have hørt at jeg har overbragt Deres Hilsen til den unge Comtesse, som blev meget glad dermed. Jeg havde nemlig et lille Brev fra Grevinden, hvor hun bad mig at besørge en lille Ting fra Algier; kun Skade at jeg ikke er der længere jeg skulde da bedre have kunnet forskaffe hende det. Hun omtalte at hun ventede Dem den 15de. - Her blev meget forandret paa Promenaden efter Keiserens Afreise, men nu vil her atter blive meget livligt, nu da Kongen af Preussen kommer, enten imorgen eller Overmorgen; her er en stor Travlhed med at oprette Æresporte for ham og indrette Alt festligt; det er meer end jeg under ham. Imorges skal Hertugen af Glücksborg været kommet hertil. - Af Danske er her ikke saa faae. Jeg har vist nævnt Dem i forrige Brev at Etatsraad Suhr med Datter er her; den unge Pige seer meget angrebet ud og har nu først, siden det er bleven varmt begyndt at vise sig paa Promenaden. Med hendes Fader, der har været høist elskværdig med sine Besøg hos min invalide Mand, har jeg gjort nogle lange Morgentoure, da han ikke lader sig nøie med at trippe frem og tilbage i Kurhaven, som jo er det Almindelige. Skuespiller Schram med Kone og Datter har jeg talt med, idag er Fru Lüders, Hvidts Datter kommet med Fru Stenberg, saa De seer at Danmark er temmelig stærk representeret; jeg veed ikke om jeg har omtalt Grev Danneskjold, Staldmesteren, med Gemalinde og en meget sygelig udseende ung Grev Danneskjold. Igaar blev jeg gjort opmærksom paa at Offenbach, var kommet og efter Beskrivelsen morede det mig at jeg selv kunde finde ham ud. Han er ualmindelig styg og markeret, men har dog noget genialt, som jeg kjendte ham paa. Her er givet flere s[c]ener af hans Operetter, men jeg har ikke følt Lyst til at lukke mig inde i Salen, i det varme Veir og har jeg foretrukket at tilbringe al den Tid vi havde tilovers til at drikke Bjergluft, som man nyder her i fuldt Maal; jeg spurgte forleden Kukkeren hvormange Aar De havde at leve i og han gav Dem 24, det kan man da kalde en fornuftig og galant Gjøg, den forstod det bedre, end den De selv spurgte. Her er henrivende yndigt i hele Omegnen og skulde vi nu, min Mand er bedre benytte den korte Tid vi have her tilbage til at see lidt deraf. Jeg maa endnu skrive nogle Breve idag og maa derfor bede Dam tage tiltakke med disse lidet indholdsrige Linier. Dersom De endnu er paa Basnæs da bring min venlige Hilsen til Fru Scavenius. - Hvad synes De om at man har bestjaalet dem ude paa Petershøi; det var en Tugthuusfange, der var bleven løsladt Dagen i forveien. Det maa have været en dannet Tyv, thi han stjal [fortsættes i marginen, s. 6:] Deres Breve, De havde skrevet til lille Marie. De hilses af Deres hengivne D. M.

[i marginen, side 5:) Min Mand og Børnene hilse.

Tekst fra: Niels Oxenvad