Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 26. juni 1870
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Soden. Hotel Stolzenfels

d. 26-6-70.

Kjere Etatsraad Andersen!

Naar De modtager disse Linier er De vel i al Hyggelighed paa det skjønne Holsteinborg, og vil jeg blot ønske at De maa være begunstiget af et bedre Veir end vi have det her. Af Overskriften vil De see at vi have forandret Opholdsted og er Grunden dertil den at vi desværre ikke saae nogen Fremgang i Annas Befindende, efter de 5 Ugers Ophold der, nei tvertimod, synes vi at hun er gaaet tilbage og ikke har kunnet taale Vandet, men rimeligviis ei heller Luften i Ems. Hun hoster meget og er oftere stakaandet end tidligere. Vi havde allerede arrangeret os med en høist elskværdig Familie som vilde modtage de to unge Piger og hvor jeg i al Tryghed vilde lade dem blive tilbage men nu maatte vi jo pludselig opgive dette, og reiste min Mand og jeg herned i Fredags og talte med Doctor Köhler som kjender Anna fra tidl[igere] og han raadede meget til at lade hende komme til Soden. Hans Søstre have to Huse hvor de have Pensionaire og her ere vi nu installerede og skulde de blive under Lægens Tilsyn. Med Ophold en halv Time i Höchst varer Reisen hertil 5 Timer. I al Hast fik vi igaar vore mange Sager pakkede og forlode vi alt i Formiddag Klokken 11 Ems. Etatsraad Suhr, der har været høist elskværdig var med sin Datter oppe for at sige Farvel til os, ligeledes fulgte Schram med Familie os paa Jernbanen, Vi havde det saa overordentlig gemytligt sammen med Fru Stenberg og Capitain Lüders Kone, Hvidts Datter, der ogsaa vare meget bedrøvede over at vi toge bort. Det er en lille Trøst for mig naar jeg tager herfra, at vide Johanne og hendes Mand saa meget i deres Nærhed, Schwalbach er omtrent 3 a 4 Timer herfra. Den unge Grevinde Danneskjold er jo ogsaa reist dertil med Comtesse Holstein, hv[or] det gjorde mig ondt at jeg [ikke] fik Leilighed at sige Farvel til [dem]. Fru Grevinde Holstein vil muligen have sagt Dem at vi have staaet i en lille Correspondence sammen, og skulde det være mig en stor Fornøielse om jeg kunde udføre hendes lille Commission til hendes Tilfredshed. Hun maa i Sandhed være en høist elskværdig Dame, der lyste saa megen Aand Forstand og Hjertens Godhed ud af hendes Brev, der dog var skrevet til en hende aldeles fremmed Person og da er det ikke altid let at sætte det i rigtig Stiil. - - Jeg haaber at vi skulde være istand til at følge vor engang fastsatte Bestemmelse at være i Kjøbenhavn enten den 3die eller 4de da vi have isinde at reise herfra paa Tirsdag, dersom Anna ikke har det mindre godt; vi tilbringe da en Dag i Schwalbach, gaa i to Dage til Hamborg hvor vi blive et Par Dage og da med G. H. skal jeg gjensee vort kjere Danmark og glæder jeg mig usigelig til at vi atter efter saa lang en Skilsmisse skulde samles og modtage Deres hjertelige Haandtryk. Med Hensyn til Rolighed gjør det mig inderlig ondt at jeg maa berøve mig selv den Fornøielse at modtage Dem strax som blivende Gjest; men jeg kan ikke indsee hvorledes det skulde kunde lade sig gjøre, da jeg forud veed at der vil hvile uendelig meget paa mig naar jeg kommer hjem; jeg veed forud at jeg vil være meget anstrengt, da jeg i den sidste Tid ikke har befundet mig synderlig vel, og da jeg nu i den første Tid vil faa uendelig mange Besøg, og endnu maa indrette hele Huset og aldeles ikke veed Besked med meget forinden jeg kommer hjem, saa veed jeg at De ikke vil misforstaa mig naar jeg er oprigtig imod Dem og siger Dem at dersom vi gjensidigen skulde have rigtig Nydelse af Deres Ophold paa Rolighed, saa maa det helst blive naar jeg er kommet mig lidt efter alle de mange nye Indtryk og da vil De jo ret ofte besøge os forinden De den 20de slaar Deres Bo op hos os paa ret lang Tid ind i Sommer. Er De vel vred paa mig for min Oprigtighed? - Jeg har endnu ikke takket Dem for Deres Brev, som jeg for nogle Dage siden modtog. Dette bliver rimeligviis det Sidste De modtager fra mig paa denne Reise. Forinden De bestemmer Dem til at leie en Leilighed, vil De da ikke tænke paa om Anholms ikke vilde convenere Dem igjen; jeg hørte nemlig igaar af Fru Stenberg at begge Sønnerne nu ere reiste og De muligen kunde faa Deres gamle Værelser igjen. Det er jo rigtignok temmelig afsidigt efter at De nu i saa lang Tid er kommet ud af Vanen med at bo saa langt borte fra alle Venner; men jeg vilde dog ikke undlade at gjøre Dem opmærksom derpaa. Min Mand og de kjere Døttre bede mig at hilse paa det Hjerteligste og vil De med Deres sædvanlige Overbærenhed undskylde mit indholdsløse Brev. Børnene ere vrede over at jeg benytter den korte Tid vi endnu have at være sammen til at skrive og slutter jeg derfor m[ed] en venlig ærbødig Hilsen [til] Fru Grevinden og til Dem selv kjere Andersen fra

Deres oprigtig hengivne Veninde

Dorothea Melchior

Tekst fra: Niels Oxenvad