H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff 27. december 1840

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 27. december 1840
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 83. Fra H. C. Andersen. Rom den 27 December 1840.

Mia sorella!

Løverdag Eftermiddag den 19 December1054 Klokken 3 1/2 rullede jeg ind af Porta del populo! hvor det er forunderligt deiligt at komme anden Gang til Rom; De maa ogsaa komme her! ja vist, altid et Aar efter mig! Hør nu i raske Træk min Flugt over Lyngheden og Humlelandet Bayren, til Alperne og Italien. Paa Breitenburg1055 var det endnu smukt Efteraars Veir; Danmark stod, som Jeptas Datter ved Afskeden, i sine bedste Klæder. I Hamborg hørte jeg Liszt,1056 som interesserede mig uden at røre min Følelse, han forekom mig som en Dæmon lænket til en klingende Pinebænk; det var fra hans egne Nærver og Scener Tonerne kom. - I Braunschweig gjorte jeg et Arangement med min tydske Boghandler1057 og tog saa til Magdeburg,1058 for at jeg første Gang i mit Liv kunde prøve en Jernbane! Ja saaledes skal man reise! nu har jeg Idee om Trækfuglenes Flugt; de nærmeste Gjenstande fløi forbi, som Radierne i det surrende Rokkehjul, men i Horizonten stod Byerne fast. Den ene Stad syntes at ligge ved Siden af den anden. Desuden generede Reisen slet ikke; intet Lufttryk var der, man sad langt mageligere, end i nogen Vogn. De 16 Miil til Leipzig reiser man i 3 1/4 Time, og fra Leipzig kan man igjen paa 3 Timer naae Dresden. Jeg var en Middag hos Brockhaus1059 og fandt hos Mendelson Bartholdy1060 den hjerteligste Modtagelse; han har engang sendt mig Hilsen i Danmark; nu saae vi hinanden første Gang; han holder særdeles af min Roman: Kun en Spillemand! og skrev mig ved Afskeden et smukt Brev til og gav mig en ny »Sang uden Ord«. - I Nürnberg1061 fandt jeg mig ligeledes meget læst og kjendt; det er over mine dristigste Forventninger hvorledes Spillemanden er yndet i Tydskland; den rige Boghandler Campe,1062 der selv eier et Gallerie af gode tydske Mestere tog sig meget af mig; Nürnberg selv er høist eiendommelig. Kanapper og Taarne, deilige Brønde og Monumenter rundt om! - Fra Augsburg gik jeg paa Jernbanen til München,1063 men det var en langsom Fart, 3 Timer om otte Miil. Jeg fik strax fri Plads i Theatret, og det i Galleri noble, hvor jeg hver Aften blev Nabo til Thalberg,1064 der ogsaa her havde sin fri Plads; jeg fandt ham venlig og behagelig at tale med, men ved Fortepjanoet syntes han mig mere Forstand end Genialitet, uagtet det er en stor, sand Kunstner. Theater-Intendanten1065 lovede at bringe Maurerpigen paa Theatret, naar jeg skaffede en tydsk Oversættelse, og jeg har skrevet til Abrahams1066 derom. - München selv har udvidet sig betydeligt siden jeg, for 6 Aar siden, var her sidst; Ludvigsgaden er høist brillant; jeg syntes ogsaa bedre om Byen denne Gang, men blive der havde jeg ingen Lyst til. Alt der forekommer mig Copie. Slottet er jo ganske gjort efter det i Florents; Posthuset er pompeiansk, Aukirken, smukt Kondittorværk efter den gamle St Stephan i Wien. - En Dag kom jeg forbi en Boghandel; der stod i et Skab: Ausländische Classiker, Florian, Tegnér und Andersen. Jeg gik ind og spurgte hvad de havde af Andersen. Improvisatoren1067 sagde de, jeg forlangte den; men fik kun første Deel; jeg sagde det, men man forsikkrede det var det Hele; ihvor meget jeg protesterede, var Boghandlerens Svar afgjørende og tilsidst sagde han: »ich habe es gelesen!« - hvorpaa jeg svarede: »ich habe es geschrieben!« - og nu gav han efter og bøiede sig meget dybt for »den udenlandske Classiker! « Tydsklands første Portraitmaler Stieler,1068 hvis Portrait af Schiller er saa bekjendt, havde i de Dage jeg kom læst nur ein Geiger og gjorte sig al Umage for at faae fat paa mig; jeg blev indbudet, og der var et stort udsøgt Selskab, deriblandt Cornelius1069 og Philosophen Schelling,1070 begge kom mig med sand Kjærlighed imøde. Otte Dage havde jeg bestemt til mit Ophold i München, og da skulde jeg med H. P. Holst reise ind i Italien, men Holst var saa indtaget i München og Landsmændene der, endnu kom flere Bi-Aarsager og han bad mig blive otte Dage endnu, da skulde vi reise sammen; de otte Dage gik og vi var lige nær! jeg reiste da ganske alene, uden ham fra München. Der var ikke meget Snee paa Brenner, men skrækkelig koldt; den 5te kom jeg saaledes over Alperne,1071 netop samme Dato, som jeg forrige Reise gik over Sempione;1072 inde i Lombardiet fik jeg Regn og i Verona1073 og Mantua prellede man mig ordenlig, da jeg endnu ikke var italieniseret. Jeg fik et høist kjedsommeligt Reiseselskab og et saadant har forfulgt mig, med daarlig Veir lige til Rom, saa det lader til at Skjæbnen har vilde gjøre sit for at Italien ved mit andet Besøg ikke skulde behage mig! men det er ikke lykkedes. Dog maa jeg her kalde en Samtale i Deres Erindring, vi havde den hos Kocks og Veyse var med; jeg gjentager endnu af ny Erfaring Nord-Italien er et Svinehul, siden bliver man saa godt vant dertil at det ikke gjør noget. Først i Florents1074 fandt jeg mig hyggelig og vel! Den medicæiske Venus troer jeg er blevet smukkere siden sidst. Fra Santa Croce har jeg tusinde Hilsener til Dem. Dante sidder saa alvorlig paa sin høie Sarcophag og Italien græder endnu ved Alfieris Kiste. Det var det deiligste danske Sommerveir, en Søndag Morgen jeg spaserede i Hertugens Have, der sang Digteren:

Min Tanke jubler høit et Hossianne!
See hvilke Linier Bjergene dog danne,
En Skov af Olietræer, Cypresser høie,
For Dig min Skaber mine Knæ jeg bøie!
Et Flor af Roser voxe ved min Side,
Kun Gud og de skal om min Andagt vide!

Med Veturin gik jeg over Perugia;1075 jeg havde det meest originale Selskab; der var en uforskammet, dominerende Engelænder, som altid tog Maden af vore Talerkner, Maden af Skorstenen og spiiste for 10 Paoli, imens den arme Veturin kun fik 3 af ham for hver Pranzo.1076 Da vi kom i mørk Aften til Terni vilde han have Løgte for med den at see det 1000 Fod høie Vandfald ved Terni. Jeg boer hos Signora Margaretha i Via purificatione og har en nysselig lille Have! Det er sandt, siden jeg siger nysselig, maa jeg fortælle Dem, at jeg igaar nær var fortvivlet over dette Ord, jeg førte en Landsmand, en Kunstner1077 om, og ved alt hvad han saae, Maria Magiore, Lateranet, Springvandene, sagde han, »ja men det er nysseligt!« - tilsidst da han ogsaa om Colossæum sagde »det er nysseligt!« var jeg nær gaaet ud af mig selv! - Vil De ikke ved første Leilighed, der gaaer til den kjære Broder Christian,1078 lade dette meget tynde Brev,1079 skrevet til Dem, følge med til ham, han har deri en stor Deel af hvad jeg kunde skrive til ham! faaer han altsaa dette Brev, da trykker jeg her i Tankerne kjærligt hans Haand! (Tak for alt dit Venskab, min kjære Broder! vi mødes vel nok endnu en Gang i Verden). Jeg har nu været over otte Dage i Rom, uden at faae Brev, man havde lovet mig sikkert, at jeg ved Julen skulde erholdt eet! - Mit Stykke er altsaa neppe gaaet!1080 jeg kan altsaa endnu ingen Reiseplan lægge; og midt i Februar maa jeg vide hvad Penge jeg har, vide hvad Kongen vil give mig, eller - reise hjem! - Dog jeg vil ikke sukke, Alt er en Bestemmelse i denne Verden! skee hvad maa! - Med Guds Hjælp skaber jeg nok, før min Død, et Digterværk, der skal give mig den Plads, jeg maa have mellem Danmarks Digtere! - Juleaften gik hen uden nogen Fest for os Danske, ja vi kom ikke engang sammen! - Ingen vilde have Uleiligheden!1082 jeg fandt mig godt deri, skjøndt jeg var meget eensom! jeg havde kjøbt mig Ost, Brød, Druer og Viin, og blev nu i mit stille Huus; Brænde havde jeg ikke faaet kjøbt, det var koldt, og jeg maatte derfor kaste min Kappe over Frakken og saaledes sad jeg og skrev paa mit nyeste Arbeide,1083 som nok Ingen faae at se. Dronningen af Spanien1084 er kommet her til; jeg glæder mig i Carnevalet at see hende [og] Don Miguel.1085 Hos Kammerherre Poulsens1086 har jeg været en Middag, Konen og den lille Søn1087 komme ganske bestemt i Foraaret til Kjøbenhavn;1088 hun spurgte mig meget om sin Fader og om Baronesse Stampe og hun syntes glad ved mine Meddelelser. Hils endelig Baronessen og alle Børnene! hils Thorvaldsen fra hans Datter, fra mig og fra alle Kunstnerne. Jeg seer hver Dag op til hans Gaard,1080 den seer mig saa underlig tom ud; en forvittret Muslingskal, hvor Perlen er borte. Hils Deres joviale, gode Fader, han tænker vel imellem paa mig, om ikke oftere, saa dog naar han ser Bay1090 paa første Bænk!1091 Siig ham at jeg har saadant et lille Speil at det er sørgeligt, og at jeg ikke har Raad til hvide Handsker. Hils Deres Søster, Kock og Drengene. Siig til Veyse at jeg har mange ærbødige Hilsener til ham fra Lachner1092 i München. Siig til Caroline Jessen at jeg har sendt Hilsener fra hende til Mariette i Faenza;1093 jeg traf just i Civitta castelane en Faenser, som kjendte Mariette og med ham ere Hilsener sendte. Brevene jeg fik fra Tuteins1094 leverede jeg af paa Posthuset i Bologne. - Det maa jeg da fortælle Dem at ved Nepi1095 er i den sidste Tid skeet saa mange overfald, at da det blev mørk 2 Mile før vi kom did vilde vor Veturin ei kjøre os længer end til Castelane, og her fik vi og en anden Veturin, for 3 Scudi, tilsammen, 4 Soldater, som maatte ledsage os gjennem Bjergene. For Borghese Talbot1096 læses endnu Messe i St Carlo, Folk beklage meget det ulykkelige Huus. der er udkommet en heel Bog med Sonetter over hendes Død, det jeg anseer for smukkest vil jeg her afskrive paa italiensk, det er oversat i alle Sprog, selv paa dansk, men meget slet, jeg har senere givet en Oversættelse, som jeg tør tro er fra Poesiens Side ganske ordentlig, her har De Originalen, den er af Florentini1097 -

Presso al Tamigi un Fior di Paradiso
La Fè piantò con somma cura un giorno;
Bello ci crebbe in quel suol più d'un narciso:
Tanto era in suo candor di grazie adorno!
Quindi la Carità fiammante in viso
Del Tebro il trapiantò nel bel soggiorno,
E qui destava in tutti amore e riso
Per la fragranza che spandea d'intorno.
Ma il grato olezzo anche su in cielo ascese,
Onde averlo fra loro ebber desio
L'Alme ch'ivi si stanno al gaudio intese.
Allora a un divin cenno Angiol partio
Che svelto il Fior con tre germogli, il rese
All'amor de' beati e in grembo a Dio!

Rom den 29 December 1840.

I dette Øieblik fik jeg et Brev fra Danmark, fra den kjære Fader Collin,1098 o saa kjærligt, saa velsignet! Ja jeg elsker ham. Skriv nu ogsaa De et Brev til Rom, men jeg bliver her kun til 20 Februar, faaer jeg da Penge dertil gaaer jeg til Sicilien, Grækenland, over Arcadien,1099 til Smyrna og Constantinopel. Gud veed det! lev vel Deres broderlige H. C. A.

[Udskrift]

Frøken Henriette Wulff

Søcadet-Academiet i Bredgaden

Copenhague en Dannemark

par Hamburgo

franco frontieres.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost