H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Henriette Hanck til H.C. Andersen 31. december 1840

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 31. december 1840
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Odense Nyaars Aften 1840.

De kan tro gode Andersen, det var ret en Overraskelse igaar at modtage Deres Brev. I Fredags 8 Dage gik Maurerpigen, og jeg havde tænkt mig: saa skriver Edouard Collin vist strax om Lørdagen til A– før Broderen veed hvad Held Stykket har havt, før faaer du vist ikke Brev, og det kommer vist allertidligst Søndagen d: 3die Januar, saaledes havde jeg udregnet det. Af Thomsens Avis saae jeg først at Maurerpigen var opført med Bifald , stort mere veed jeg heller ikke, men De har vistnok faaet en detailleret Beskrivelse over Spillet og det Hele fra Kjøbenhavn, og dog ønsker jeg at jeg ogsaa af den Grund havde været tilstede ved dets Opførelse, jeg skulde da have beskreven Dem Alt saa nøjagtigt som det havde staaet i min Magt633 . Maaskee Collin er en Undtagelse; men i Almindelighed tror jeg ikke at Mandfolk indlade sig i en saa vidtløftig Beskrivelse som vi Fruentimmer, dog maaskee hans Kone hjælper paa ham. Jeg lod strax Milo sende mig Maurerpigen; jeg har læst den med særdeles Interesse , og den overgaar saa langt det Billede den havde efterladt i min Hukommelse; men det maatte jo være saaledes da De læste den for os var det mig umuligt at opfatte den,mit Sind var alt for smerteligt bevæget. Der er, som De jo og selv siger i Fortalen, maaskee ikke saa mange lyriske Skjønheder som i Mulatten; men der er heller intet overflødigt Ord, Handlingen er saa rask, der er noget Kraftigt og Begeistrende i den som ret henrev mig, forleden Aften da jeg læste den. Forfatteren havde ikke behøvet i Fortalen at ønske sig større Kraft end der udtaler sig i dette Arbeide634 . Nej kjære Andersen, Kraften er der; men den var undertrykt af Sorg og Krænkelser da De nedskrev hine Linier foran der altid vil læses med Bevægelse af Deres Venner, som have greben mig dybt, fordi de minde mig om det jeg sætter højest hos Broderen, det barnlige gudhengivne Sind; men som jeg ikke under Publicum fordi Pluraliteten af det mangler det i Følelsen som opfatter Sligt. Den hele Fortale er saa smukt skrevet, der er kun ren Yttring jeg efter min Følelse ønskede udeladt, den, at De er bleven "haanet og spottet". Jeg har hørt Flere her i Byen omtale Maurerpigen, Alle have de omtalt den med Berømmelse. Det er her noksom bekjendt hvilke Chicaner De har maattet gjennemgaae og om Maurerpigen ikke skulde blive i den Grad Kassestykke som Mulatten, vil det efter hvad jeg har hørt, tildeels gjennem Adolph Recke sikkert mere blive tillagt de Spillende og andre Omstændigheder, end Forfatteren. Det Verste er om Indtægten ikke skulde blive saa stor som De har gjort Regning paa635 . Inden jeg slutter mit Brev vil jeg endnu engang læse Deres Tragedie og da sige Dem hvilke Steder der især tiltale mig. – Det var venligt af Dem at mindes os med Brev fra Udlandet, det fornøjede mig inderligt, at De paa flere Steder under Deres Ophold der, har tænkt paa de fyenske Venner. Deres Reise har dog meget oplivende for Dem, den Paaskjønnelse De overalt nyder maae gjøre Dem godt, og har Fædrenelandet og efterladt en graa Himmel i Deres Erindring, saa ere jo Skyer forbigaaende, efter dem falder der en mild Regn, og naar Andersen paany gjenseer Danmark, saa er her jo Sommer, grønne Trær og saa – dog Livet har en lang Vinter, den er endnu længere end Nordens; men denne Vinter kan jo dog endnu have Maaneskin, klar Luft og enkelte Stjerneskud, naar jeg tænker mig den Vinter som jeg hvert Aar mere og mere nærmer mig, saa ønsker jeg mig en lille venlig Stue, en varm Kakkelovn, Moder i Nærheden af den, Søsternes Kjærlighed, det Ønske at Skjæbnen maae gaae dem lidt med, og – Andersens broderlige Venskab, og saa at jeg maae faae Kraft til at blive saa god at jeg i Hjemmet over Skyerne maa komme paa samme Trin som Fader, Gudskeelov, at jeg saa tydeligt kan see hans kjære Billede, at det staar saa klart for mig, o naar jeg dog vidste om han kan see herned til os, jeg kan slet ikke taale at tænke paa hans Grav, det er mig saa skrækkeligt at Storm og Regn stryger hen over den, den mørke Jord og den kolde Snee lægger sig over den Larve vi med saa megen Kjærlighed fredede om. –

Deres Bekrivelse af hvad De har seet er saa levende saa det forekommer mig som om jeg selv var med. Hvad jeg helst vilde have gjort med var Reisen over Brenner, jeg gad ogsaa have rullet over Jernbanen, ja jeg kan tænke mig at denne Flugt ret har været for Andersen, det udbrød Tante A – ogsaa da hun hørte Deres Beskrivelse. I Verona maae der ret have været uhyggeligt, Stue og Nattekulde er meget forknyttende, det var da godt at Deres Øje alt var i Bedring at De ikke havde den Plage til. De veed nok at jeg ikke er meget politisk men i den senere! Tid er jeg dog bleven det lidt mere end forhen, jeg læser alle Artikler fra Orienten og fra Italien. Nylig saae jeg at der hersker en saa stor Dødelighed i Rom at Børnekopperne rase der, at den har gjort den fyrstelige Familie Borghese barnløs636. Er det da virkelig saa slemt, saa forlader De vel saa snart som muligt Rom; men komme midt ind i Krigsrædslerne det vilde dog være skrækkeligt. Hvis Deres Indtægt for Maurerpigen ikke bliver saa stor at De kan udvide Deres Reise, saa kald Deres Tro paa Tilskikkelse frem, og tænk at den gode Gud ikke har villet udsætte Dem for alle disse Farer, fordi De endnu skulde leve for Deres Forædling, for Deres Konst og for Deres Venner, ja med Guds Hjælp haaber jeg at vi endnu paa denne Jord gjensees. Vil De ikke nok leve? Nu begynder De sikkert snart paa et nyt Arbeide, ønsker De ikke at see det fuldendt. Det forekommer mig saa underligt at høre Dem sige at Florents er Dem saa bekjendt som Odense, det er da godt at det kan tilfredsstille Dem anderledes end dette. Det maa være herligt at see dets Kunstsager, og dog vilde disse neppe henrykke mig saaledes som Naturens Skjønheder med dem har jeg fra Barn af gjort mig fortrolig, o, hvor jeg kan længes efter dem, de ere for mig som en smuk Musik, som jeg kan føle uden at begribe, for at jeg ret saaledes skulde lade mig henrive af Skulptur og Maleri, maatte jeg have et mere dannet Øje for begge end det er falden i min Lod at opnaae, dog tror jeg at jeg ogsaa vilde have ladet mig henrive af Angelo Bronzinos Maleri som De beskriver det, især af Børnene.

Nyaarsdag . Jeg kan kun skrive nogle faae Ord i Dag; men jeg maa dog bringe Dem mine gode Ønsker for det nye Aar, indklæd dem som De selv vil, jeg ønsker Dem det Bedste De kan tænke Dem. Vil De høre lidt fra mit Hjem - Moder er nogenlunde rask, og nogenlunde tilfreds dog sukker hun tidt saa dybt, at det skjærer mig gjennem Sielen, hun græder let; men saa kan dog igjen en lille Anordning i Huset, et Besøg eller Sligt igjen for en Tid adsprede hende; men glæde hende mere, gjør egentlig Intet uden Brevene fra de fraværende Børn. Jeg skal hilse Dem saa hjerteligt fra hende. Jane er ret tilfreds i sin nye Stilling, Familien hun er hos er vakker d. v. s. Mand og Kone, Børnene ere mindre hældige Bopælen særdeles smuk. Omgangen i Byen ret behagelig. Jane har alt en Verehrer i den lille By; men det have da alle Søstrene havt hvor de ere komne hen, til ingen Nytte. Hanckerne sælge sig ikke for en Forsørgelse, dertil have de seet for megen sand Lykke i Hjemmet; men saa er der jo heller intet andet for end at informere til man ikke mere kan see gjennem Brillerne, og ikke høre et Verbum mere, hvor bekjendt Lyden end er. Thea er temmelig svag i Vinter, det er ret tungt, hun længes efter Foraaret, og tænker dog med Smerte paa at forlade os, jeg haaber vist, hun vil blive lykkelig, jeg sætter Haslunds Charakter meget højt, og han bærer hende paa Hænderne. Gusta lever næsten i Kjøbh. som om hun var paa en Reise, i saa mange Selskaber bliver hun trukken med, vist ofte mod Ønske, i den udbredte Familie hvori hun er. Forleden havde hun været paa Bal og dandset hver Dands. Juleaften tilbragte hun hos Fr. Læssøe, fra hvem jeg kan hilse Dem, jeg tilskrev hende for et Par Dage siden, hun er rask, og har nok i denne Tid Sønnerne samlede.

2den Januar. – Louise er næsten lidt træt af sit omflakkende Liv, og af ideligt at bevæge sig blandt fornemme Folk, Mennesker af sin egen Stand seer hun aldrig, nylig var de hos en gammel Excellence i flere Dage, der løb Tjenerne bag efter dem allevegne for at lukke Dørene op, jeg fortæller Dig det blot lille Mama skriver Louise, for at Du kan belave Dig paa hvad jeg er vant til, naar jeg kommer i Besøg til Hjemmet. I et af sine Breve skriver hun i Anledning af Deres Reise: "Jeg spørger mig saa ofte selv i denne Tid da jeg læser Schuberts Reise til Orienten, om jeg vilde naar jeg kunde reise i godt Selskab, overvinde alle Besværligheder og Farer for den Nydelse en saadan Reise kan byde; men jeg maae tilstaae at Svaret bliver: nej ; Schubert er et saa uhyre enthousiastiskt Menneske, som finder Alt saa deiligt, ogsaa lutter saadanne Ting som man bestemt veed ikke kunde være saa henrykkende, see, det hos ham overvinder de tusende Besværligheder; men hvem der ikke føler saa levende tror jeg kan ofte have Grund til at tabe Modet, og naar der nu bliver Krigsrædsler til ! – Caroline lever jo i en deilig Egn; men om Vinteren er der ingen Omgang uden her fra Byen og den bliver sielden benyttet, Husets Frue637 er som et forkjælet uartigt Barn og saa syg hvert Øieblik, men Caroline morer hende saa godt som hun kan, snart leger hun for hende og snart behærsker hun hende, saa det gaar desuagtet ret godt Caroline har Gudskeelov et godt Helbred og et ypperligt Humeur. Præstegaardens Lecture er la nouvelle Heloise638, dog tror jeg ikke Line gjør den megen Skade thi det er som hun skriver jo kun Tante Jacobeas: "La la la Kjærlighed". Naar det er alt for trist skriver hun ogsaa, jubler det i mig: "Til Julen til Julen, saa vil jeg Fanden pidske mig til Odense!" og nu have vi hende da ogsaa, at sige naar hun ikke er i Visiter og i Selskab. De veed nok at hun er en lille Selskabsfugl, nu denne Gang under jeg hende ret denne Opmuntring. –

Nu skal De høre en sand Tildragelse fra Fødebyen. For nogle Dage siden var der stort Selskab hos Gruths639 . Over Sophaen i en af Stuerne hænger et Portrait af Byron og et af W. Scott; vores fælles Veninde Fr. Knutzen stod foran det første. "Hvem er den Mand" spurgte hun Fr. Gruth. "Det er Lord Byron," "en Biskop?" Fr. G–, med et lidt forlegent Smiil paa de Omkringstaaende, "Nei en Digter." Fr. K–med et vigtigt Kast med Hovedet og en Haandbevægelse: "Aa saa er det vel Andersen". Fr. K– kjender kun een Gud og een Digter.

Det er sandt De skulde høre lidt om mig selv; med mig har det ikke været godt, jeg har i 5 Uger været inde. Første Juledag hæntede Schønheyder mig i sin lille Vogn ned til dem det var min første Udflugt, dog har jeg været saa heldig at Børnene kunde gaae til mig endskjøndt det mange Gange kostede mig Anstrængelse nok at beskjæftige dem, især i den Tid før Julen hvor saa mange Arbeider skulle gjøres færdige. Doctoren kaldte min Svaghed en stærk Nerverystelse, jeg følte den første Gang den Dag da jeg saae Skibet seile til Kjøbh. med Fader, siden indfandt den sig naar vi fik Breve derfra. Den første Tid efter Faders Død var det som om al Svaghed havde forladt mig, jeg følte mig saa forunderlig stærk; men da de Ting som det stod i min Magt at udrette for Moder vare bestilte saa var ogsaa Exsaltationen forbi thi Kraft var det vel ikke. Nu kom Gustas Sygdom, som jeg i flere Dage skjulte for Moder og Søstrene da jeg ikke ret vidste hvor farligt det var, og nødig vilde forvolde dem en Ængstelse jeg kunde skaane dem for. Jeg gik i en gruelig Spænding og da jeg endelig fik det første Brev fra Jfr. Friis der mældte hvor slet det var, og jeg maatte forberede Moder derpaa, kom den voldsomme Rystelse igjen, indtil den endelig udartede til en fuldkommen Afkræftelse. Jeg har i 4 Uger ikke kunnet gaae opreist, mine Been vaklede under mig, saa jeg neppe formanede at slæbe mig over Gulvet, jeg følte en frygtelig Nedstemthed før det brød ud, i denne Stemning tilskrev jeg Dem mit sidste Brev til Kjøbh., jeg har siden piinligt bebrejdet mig det; det var saa lidet oplivende for den der i Forveien havde nok i sin egen Sorg, men Gud vend den Gang kunde jeg ikke skrive det anderledes; da De fik mine sidste Linier var jeg alt syg, men det hjalp paa mit Humeur . Nu fortælle Alle mig at jeg seer saa rask ud, jeg er det og naar jeg sidder; men det koster mig endnu megen Anstrængelse at gaae, jeg bliver saa gruelig træt i Brystet, derfor frygter jeg lidt for mine Morgentoure til Børnene som begynde nu paa Torsdag i næste Uge. – Schønheyder er Moders Laugværge hvortil Alle lykønske os. Jeg veed ikke om jeg har skreven Dem at Christian Søeborg er kommen paa hans Comtoir, han faar der 100 Daler om Aaret, det er jo godt for et saa blot ungt Menneske og gjør sig derved bekjendt med Forretninger, som det kan være ham meget gavnligt som tilkommende Landmand at faar Løb i. Vi see aldrig Thomsens, jeg har derfor ikke selv kunnet bringe ham Deres Hilsener; men den første fra Breitenburg fik han gjennem Flora og da Pigen igaar bragte ham et Avertissement ind sendte jeg ham den sidste. Maren640 kom da tilbage og skulde takke saameget for Hilsnen og tillige sige fra Herr Thomsen at han i 14 Dage havde holdt Sengen ellers vilde han have kommet herind, for at høre lidt fra Dem, men om jeg ikke tillod, at han maatte laane Brevet ind hvis det ingen Hemmeligheder indeholdt, om jeg i modsat Tilfælde vilde extrahere af det hvad jeg syntes da han gjerne vilde anføre det i Avisen; jeg betænkte mig lidt; men saa sendte jeg ham det jeg forstaar mig ikke paa at extrahere, og det indeholdt jo ingen Hemmeligheder, ikke en eneste Personlighed eller Sligt; men bad om jeg maatte faae det igjen saa snart som mueligt, da jeg var ifærd med at besvare det, efter omtrænt en halv Time fik jeg det igjen tilligemed hvad Thomsen havde skreven, som han bad mig gjennemsee, om jeg syntes at det kunde være saaledes. Det var en lille Udsigt over Deres tilbagelagte Reiseroute, om den Erkjendelse der mødte Dem ude, om Fortsættelsen af Deres Reise der beroede paa Maurerpigens Hæld, der som han alt havde omtalt havde vunden Bifald om det end ikke tegnede til at blive noget særdeles Kassestykke, denne Yttring vilde jeg først have overstrøgen; men ved nøjere Eftertanke gjorde jeg det ikke, thi de kjøbenhavnske Blade tilføjede gjerne slige Berigtigelser, og det duer ikke synes mig. Artiklen endte med Deres lille politiske Yttring fra Mantua. Det er sandt saa var det ogsaa omtalt at Holst var bleven tilbage i München. Jeg veed nu ikke om jeg har gjort rigtigt i at lade Thomsen læse mit Brev, jeg troede, at den lille Artikel i Avisen ikke vilde være Dem imod, maaskee har jeg taget Feil. Gudveed det hører ellers ikke til mine Skjødesynder at meddele andre Folk mine Breve det er mig hjertelig imod, det har ogsaa denne Gang kostet mig Overvindelse, skulde det nu ikke være Dem med, vil det ret gjøre mig ondt. – Grunden til Thomsens Sygdom er vistnok Ærgrelse over en Feide han har havt med Carl Bagger i Anledning af Abrahamsens Udvælgelse til Stænderdeputeret641 . Th. har holdt paa Arbahamsen. Hvad Carl Bagger skrev var i Begyndelsen vittigt; men udartede til Plumphed og Eqivoquer, Thomsens var skreven i en langt humanere Tone, og bar mere Præg af Sandhed, dog tror jeg Pluraliteten holder med Bagger. Thomsens Svar har givet mig langt mere Agtelse for hans Charakteer end jeg før har havt, dog maaskee det ikke er udelukkende det der har hævet ham i mine Øjne, vi Mennesker lader os jo saa let bestikke ved andre Ting, jeg veed at han har holdt en saa særdeles smuk Sørgetale over Fader i Frimurerlogen, derfor skal jeg altid være ham taknemmelig. Baade Thomsen og hans Kone kunne vist begge have blevne meget mere og bedre end de nu ere, naar de ikke havde været saa uhældige at støde paa hinanden. Odense er ret i sin Opkomst, her bygges og forskjønnes ideligt, Sukkergaarden bliver nu en smuk Bolig642 , paa Slottet arbeides der643 og Slotshaven bliver ny omlagt. Klubben er nu færdig og tager sig særdeles godt ud. I det ny Theater er der alt givet 3 dramatiske Forestillinger, det skal være overordentligt smukt, især skal der være to Sale en gothisk og en rommersk, og saa en Skovdecoration der skal være ganske deilig, Fortæppet skal være som det deiligste Fløil, og Oplysningen som den klareste Dag644 , Trols Lund som en Aften besøgte os med Oldenborgs med hvem han er i Slægt sagde at han foretrak dette Theater baade for det kjøbenhavnske og det i Christiania, det sidste finder Thea nu ikke, om det i Christiania gaae brede opvarmede Gange belagt med Tæpper og decoreret med Speile, det er nu ikke Tilfældet her, Theatret bliver ikke opvarmet og der skal komme en stærk Kulde hvergang Tæppet gaar op, som de aabne Lufttæpper foraarsage. Thea saae de dramatiske Forestillinger, der nok ikke gik synderligt i Ensemblet. Hovedpersonerne blandt de Spillende vare Thomsen og hans Kone, Hansen645 og Ida, Tante Gusta, Ørenstrup646 , Fuldmægtig Lausen647 , Mad. Kaarup648 , Og et Par frygtelige Elskere Kammerjunker Juel649 , og Mægler Maar650 der selv havde tilbudne sig. Stykkerne vare uhældigt valgte gamle og forslidte: Det paadigtede Galskab651 , hvori Mad. Thomsen havde Hovedrollen, den var nok hendes Bravourrolle i Kjøbh. I Den afbrudte Reise652var Tante G – den forskruede Mad. Dercour, hun skal have spillet godt, Thomsen med Liv men outreret lidt, Ida Hansen ogsaa ret godt, de havde endnu et Par Smaastykker; havde jeg været rask vilde det have moret mig at see. Tredie Aften indeholdt Musik og Declamations Nummere, den Aften skal Hansen have prostitueret sig ganske forfærdelig, saa Ida løb ud af Logen, han declamerede et Stykke af gamle Fr. Lindegaards653 Stambog der heed: "den Clairvoyante" men Ingen havde forstaaet det. – Jeg fortæller Dem Alt dette fordi jeg synes jeg skulde mælde Dem noget fra Fadebyen; men maaskee det ikke virker oplivende paa Dem at blive ført tilbage til Danmark. Juleaften fulgte jeg Dem i Improvisatoren. De siger i Deres Brev at [be]tale Postpenge for mit Skriveri fra Grækenland, det er det ikke værd, saa faar jeg jo ikke engang at vide om De har faaet disse Linier, blot De ikke maae [ ]. Jeg veed jo ikke hvor meget De for Deres Part maae give i Postpenge, ikke hvor langt vi fra begge Sider kunne frankere; Deres Brev fra Florentz kostede en Daler paa nogle Skilling nær, kan det blive mere end omtrænt det dobbelte fra Grækenland? Sligt ere mine Udgifter og ikke Moders, og tror De da ikke, at Søsteren med den inderligste Glæde give Slip paa et Stykke Stads? som hun sætter saa lidt Priis paa, et Par Comedier eller Sligt, for at høre fra Broderen; men om det ikke kan skee, om der desuagtet falder formeget tilbage paa Dem som jeg nok kan indsee, maae spare dygtigt i et Land hvor Alt er saa dyrt, om De skal kunne komme ud af det paa Reisen; saa skriver De dog sikkert i alle Tilfælde til Collins, indeslut da blot saadan en lille Seddel som medfølgende fra Tante A – og siig mig deri hvordan De har det, om De er frisk og nogenlunde fornøjet, og om De har faaet mit Brev. Skal der ikke staae andet paa det end Caffe græco in Roma, dog det veed de maaskee paa Posthuset. Vi vare nær komne i Forlægenhed for Leilighed, da vi ere blevne narrede med et Par. Leien er forfærdelig opskruet i det Hele vil Alt snart blive lige saa dyrt her som i Kjøbh. derfor tror jeg vist ogsaa at Moder vil lande der. Søstrene gjøre Alt for at trække hende derover, men hvordan skal jeg leve uden Børnene, uden den Kjærlighed de under min Sygdom alle have viist mig; Det er muligt at vi komme til at bo hos Stikmans654 lige overfor [Guldb]rands, og naar De til Sommer eller maaskee til Efteraaret kommer hjem fra Deres Udenlandsreise og om Dampskibet ikke gaar mere og De muligt kommer gjennem Odense, saa sidder Jette i Hjørnevinduet mod Vestergade og nikker til Dem, dog der er jo ogsaa Mulighed for at De ikke ruller gennem Byen, og at jeg ikke sidder der; men saa mødes vi jo i det himmelske Italien, der er det vist smukkere end i Odense. – Med mit Skriveri gaar det som sædvanligt jammerligt, det er som om der bestandig satte sig Noget imod at denne Bog ikke skulde blive færdig det Ene udløser det Andet, jeg mangler næsten endnu det Halve af sidste Deel i: Blaastrømpens Datter - jeg har ingen Hjælpekilde, det generer mig at spørge Andre tilraads jeg forekommer mig selv som Fruentimmer saa latterlig ved dette Skriveri. Og naar min Bog engang er færdig hvem skal saa gjennemsee den som Fader engang gjorde, Kalkar har tilbuden det; men jeg veed ikke jeg kan ikke ret tage derimod. Den samme Aften jeg fik Deres sidste Brev fra Kjøbh. fik jeg ogsaa et Maanedsskrift for Litteratur deri var en Nytaarsgave af Pseudonymet Ernst recenseret og nedreven. Recensionen var slet og skjødesløst skreven fuld af plumpe Udtryk Elskerinden bliver kaldt en affecteret Tøs ; til Slutningen siger Recensenten: Forfatteren siger at hun opholder sig paa Grønland; men "det er Løgn" , vi skulle tage meget Feil om den ikke er af en qvindelig George Sand, der ved nogle Smaaeder vil indbilde os at hun er et Mandfolk, vi gjenkjende, ved Brugen af det norske Ord Hygge, og ved det tydskartede i Stilen Forf. til "Tante Anna". Røsten er Jacobs slutter han. Jeg vilde have fortalt Dem det da jeg sidst skrev, men det var jo til Afsked og saa glemte jeg det. Jeg kjender slet ikke Nyaarsgaven af Ernst, der kan jo være mange Ting i som det kan være aldeles upassende for et Fruentimmer at have skrevet, derfor havde jeg først isinde at fralægge mig dette Forfatterskab i Bladene, naturligviis uden mit Navn; men da jeg frygtede for at udsætte mig mere, tav jeg. Det Hele forekommer mig som Personlighed, thi min lille Bog er dog virkelig altfor ubetydelig, til at man for dens egen Skyld nu saa længe efter at den er udkommen for tredie Gang skulde tage fat paa den655 . Moder troede at Recensionen var af Frits Knutzen hun syntes det lignede hans Stiil; men det vilde dog være alt for latterligt og ondt til at jeg kan tiltro ham det, hvad skulde dog bevæge ham dertil. Jeg tror snarere, ja nu maae De ikke blive vred paa en af Deres Veninders Vegne, at den er myntet paa Jette Wulff, hvem Flere har tillagt min Bog, hun har Mange imod sig, af hvad Grund veed jeg ikke, hvem kjender derimod mig i Hovedstaden. – Nu vil jeg udmærke Dem de Steder der meest tiltaler mig i Maurerpigen, det er først og fremst Fortællingen om Pesten. Fjerde Scene i 1 Akt mellem Niami og Raphaella. Tredie Scene i anden Act mellem Raph.– og Kongen af Cordova. Hvor den er herlig kraftig og smuk og hvor det er sandt at: "Troen paa en Konges Styrke er den halve Kraft hos Folket !", Tredie Scene i 3die Act, Niamis Monolog, Pablos Sang i Begyndelsen af Femte Akt, jeg finder den saa fortrinlig, saa ejendommelig og ægte lunefuld. Raphaellas lille Monolog i Siette Scene. Af Enkeltheder elsker jeg især de fire Linier De skrev i Lines Album: Fra den africanske Strandbred o. s. v. Hele Tragedien er kraftig og livfuld. Pas paa den tydske Oversættelse vil gjøre megen Lykke i Tydskland, Maurerpigen vil tabe langt mindre ved at oversættes end Mulatten, thi dens første Skjønhed ligger i det raske Udkast. Haab paa det om dens Lykke herhjemme ikke fuldkommen skulde tilfredsstille Dem. Ja vær ret ved godt Mod kjære Andersen, Gud er jo saa god. –

Paludan Møller har i "Fædrelandet" fralagt sig Forfatterskabet til Brochuren mod Holst som Nogen har været saa uforskammet at tillægge ham657 ; man hører ellers intet om eller fra ham siden hans Hjemkomst. – "Gamle Minder" af Carl Bernhard i 2 Dele, Struenses og Caroline Mathildes Historie har gjort Lykke, den er fordeelagtig recenseret i Fædrelandet, den er godt skreven med Vittighed og Lune. Nytaar har forresten været meget fattig paa æstetisk Litteratur. Politik er Løsnet – Vor Bolig er endnu ikke rigtig bestemt, Stikmanns er saa knebent. Alt bliver næsten optaget for Prindsens Cavalere, og øvrige Folk, gid vi dog havde en lidt hyggelig Leilighed. Vi have her i Byen declamatoriske mucikalske Aftenunderholdninger hos 5 Familier: Biskoppens, Klaumanns, Hansens, Pontoppidans658og Schønheyders. De to første Steder var jeg indbuden, der har været 3 ialt, men jeg har ikke taalt at være med. Adjunct Hansen er med der, det Menneske har dog en Ejendommelighed, det interesserer mig at tale med ham, jeg seer ham undertiden hos Schønheyders. – Hans Bog over Phisonogmiken659synes jeg godt om, han synes godt om Maurerpigen. – Hempel har overdraget sit Bougtrykkeri ganske til Sønnen660 , hans Syn er meget svagt, han skal være ganske blind paa det ene Øje. Modehandler Glassener661er død. Avisen i Gaar Aftes indeholdt igjen et Udfald fra Bagger mod Thomsen det er saa drillende skreven? og han holder sig ikke til Sandheden. Th.s Svar var en mat Gjentagelse af hvad han alt har sagt662 . I jyske og fyenske Aviser er den Smukke Clara Falbes Vielse omtalt663 , der har været en utrolig Tilstrømmen af Mennesker for at see den, man har staaet flere Timer udenfor Kirken og flere Damer ere besvimede, ved Hjemkomsten fandt Brudeparret en kongelig Foræring. Baade her og i Hovedstaden er der bleven dygtig railleret over det Hele. – Deres skandinaviske Sang bliver nok sungen til næste Aftenunderholdning, jeg har maattet laane min smukke Bog ud for at Stemmerne kunne blive afskrevne, blot de ikke jaske mig den. – Tante A– begynder nok et Institut, kommer det istand, lejer hun øverste Etage i det lille graa Huus paa Overgade, os er den for dyr og vi kunne heller ikke udholde at blive her Moder og jeg naar Alle de Andre ere borte. –

Jeg hører i dette Øjeblik at Maurerpigen efter Kjøbenhavnsposten skal have gjort megen Lykke . Briand664er bleven forlovet med en Cousine til Blom, Sophus Hein665med en Jfr. Andersen, en sød lille Pige, hendes Forældre have ønsket denne Forbindelse saa meget da han igrunden er en herlig Characteer men han har noget forunderligt umandigt ved sig jeg veed fra hendes Søster at hun har svaret ham paa hans Frierbrev, at hun vel ikke kunde besvare hans Kjærlighed; men hvis han vilde være tilfreds med hendes inderlige Hengivenhed saa – han er imidlertid "überglücklich" – hvor somme Mennesker dog er nøjsomme. Christian Steenbuch666har faaet en ulykkelig Lidenskab for den nogle og 40 aarige gamle Coquette Fru Tommerup667 . Han seer ud som et Sorgens Billede og aabner næsten ikke Munden. –

Lev vel Lev vel: Gud velsigne og beskytte Dem. Moder og Søster hilse tusende Gange. – Kirken i München er smuk; men den tager saa megen Plads op paa Papiret. Det fyger og stormer udenfor; men her i Stuen er jo luunt, og alle Mennesker ere i alle Henseender saa mageløs elskværdige imod os . Det opliver og trøster. –

Igaar Aftes skulde jeg have været til en lille Comedie hos Krügers , om jeg havde været ganske vel jeg havde da maaskee hørt lidt om Collins Familie som jeg kunde have fortalt Dem, nu veed jeg intet, dog De hører jo fra dem selv – men Kjøbenhavnernes Breve have det slemme Bælte at passere, det have mine ikke, blot det ikke maa tillægge –

Seer De nu har jeg skrevet et dygtigt langt Brev, er jeg nu ikke en god Søster? Det er jo rigtignok meest Ubetydeligheder det indeholde, men i min snævre Verden bevæger der sig saa lidt. Jeg vilde gjærne have været med i Cypresaleen vilde gjerne have aandet sydlig Luft, maaskee da baade Moder og jeg trak Vejret lettere end det nu er Tilfældet om vi vare der; men der kommer jeg aldrig, som yngre har jeg vel drømt derom; men i de unge Aar drømmer man saa meget. Ingen af mine Drømme ere gaaede i Opfyldelse, og nu er jeg saa lysvaagen som Livet kan gjøre en.

Levvel, hils det deilige Italien, det Paradiis, som jeg aldrig skal see.

Søster Jette.

Sluttet og bortsendt Søndag Formiddag d. 3die Januar.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost