Dato: 17. maj 1871
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn d. 17de Mai 71

Min kjere Etatsraad Andersen!

Deres Brev modtog jeg for et Par Dage siden, og glædede det mig at vide Dem i god Behold i det hyggelige Hjem paa Basnæs, hvor jeg haaber at De alt ganske har glemt og forvundet de kjedelige Gigtsmerter. Jeg glæder mig ogsaa til det forventede Besøg af Deres Musa og haaber at hun maa have rigtig meget at fortælle. Hvad synes De om den kolde Vinter vi endnu have, idag er det et forfærdeligt Veir med afvexlende Solskin og Snee og en formelig Orkan. Hägg har været saa dumdristig at seile ud imorges; jeg var ganske ængstelig da han Klokken 11 endnu ei var kommet hjem, men nu kom han og var meget oplivet uagtet han maatte finde sig i at gaa hjem med en laant Kasket, da en Kastevind havde bortført hans Hat i Søen. Han morede sig over Deres Hilsen og sender den ligesaa fyldig tilbage, men beder han Dem om at beholde den ganske for Dem selv. -

Igaar havde vi Breve fra Vestindien; Annas Befindende er omtrent uforandret; hun mener selv at hun ikke kan taale Climaet, og ere de temmelig bestemte paa at reise hjem i Slutningen af Mai, maaskee med en Paket der gaaer til Bremen, dog noget Afgjort have de ikke skrevet. De vare blevne mageløs overrasket ved deres Fætters Ankomst. De vare ovre paa St. Thomas i 12 Dage, hvor Fru Hanschell skulde besøge en Søster og da de en Dag sade ved Claveret og musicerede hørte de med Eet en bekjendt Stemme og her blev nu en stor Glæde. Melchior havde havt en god Reise derud og han skriver at han er bleven usigelig overrasket over Annas Udseende, hun saa saa godt ud, men hun er temmelig stakaandet, og hun selv føler sig ikke vel, skjøndt man af hendes Breve ikke kan mærke noget, da de ere livlige og fornøiede. Harriet skriver om de end ikke naa at komme hjem til Sølvbrylluppet, saa bliver det vel neppe meget senere. Imidlertid kunde vi ikke vide om de tage nogen anden Bestemmelse naar de først have faaet de Breve herfra hvori vi raade hende til at blive. - I denne Uge have vi levet et meget bevæget Liv og vil jeg forsøge i Korthed at fortælle Dem lidt herom. Forrige Torsdag var her ingen uden Fru Bille, Bloch Sophie Melchior og om Aftenen kom Cabiro og Professor Melchiors. Vi begyndte paa et Riimbrev til Børnene i Vestindien, som opvakte megen Latter, men da Hansen vilde have det alt for godt og ikke vilde tillade at Verset fik fleer end de nødvendige Fødder at gaa paa, saa vilde det slet ikke gaa og sluttede det med at Louise den næste Dag skrev et langt poetisk Brev paa fire Sider. - (I dette Øieblik Klokken 11 3/4 Formiddag fyger Sneen, som var det midt om Vinteren.) I Fredags var det min Svigersøns Fødselsdag og tilbragte vi Alle en meget behagelig Dag derude. Om Formiddagen havde jeg Besøg af Grev Moltke; han er endnu ligesaa svag, som forrige Gang han var her, men jeg synes han seer godt [ud?]; han inviterede sig til at spille Whist med mig om Løverdag Aften, min Mand og Moses Melchior spillede med, og vare de meget muntre da de morede sig med at drille mig, naar jeg spillede feil, og kan de forstaa at den galante Greve forsikkrede at det kun var Bagtalelse, de Andre havde gjort større Feil i Spillet end jeg. Om Løverdag Formiddag havde Dame Comiteen sit sidste Møde hos Kammerherreinde Feddersen. Lieutenant Jøhncke havde anmodet mig om at bede Fru Heiberg om at give Møde blot den ene sidste Gang, da der var eet eller andet han havde at meddele, og efter en lille Billet jeg tilskrev hende, havde jeg den Fornøielse at hun kom og var hun rigtig rar og elskværdig; vi vare blevne enige om at vi vilde vise Lieutenant Jøhncke hvor meget vi paaskjønnede den store Assistance han havde ydet os, ved at sende ham en Erindring fra Comitee Damerne; han fik et meget smukt Bronze Taffeluhr. - I Søndags Middag var Fru Bille med lille Anna, Helga Hanschell, Anna Kjellerup og hendes Tante, Sophie og Theodor. I Mandags savnede jeg Dem især, kjere Andersen, da vi havde et lille Herre Selskab til Middag der bestod af den elskværdige General Raasløff, Kammerherre Bille, Søn af Admiral Bille; han skal være midlertidig Gouverneur i Vestindien, Commandeur Prosilius, Etatsraad Olrik, Professor Melchior, og de andre to Brødre, dog Nei Moses Melchior og Adler kunde ikke komme, de var i Borger Representant Møde, Capitain Garde, Block, Doctor Adler, Louise, der havde Bille tilbords, Hägg, min Mand Martin og jeg der gik tilbords med Raasløff. Det var meget gemytligt og animeret, Martin leverede to versifiserede Toaster, der som sædvanlig fremkaldte Munterhed. - Gade skulde ogsaa have været her, men han kunde ikke komme; han havde nemlig gjort Visit heroppe i forrige Uge og var han over al Beskrivelse elskværdig. Hägg spillede meget smukt for Herrerne. Igaar Formiddag Klokken 2 kom Herr og Fru Schmit-Bido, hun havde bedet Hägg om at spille noget sammen med sig, og var det virkelig en stor Nydelse at høre dette Sammenspil. Madame Bido er ingen Kunstnerinde af første Rang, da der mangler Hjerte i Spillet, men hun spiller godt og roste Hägg især den Taktfasthed, hvormed hun spiller. Vi hørte den deilige opløftende Sonate i G-Moll af Bethoven og Gades Sonate, foruden flere andre Numre. De bleve og spiste til Middag med os og har hun meldt sig igjen til at spille flere af Bethovens imorgen Formiddag, og da blive Dagen over hos os. Jeg synes hun er ganske net og finder hende beskeden.

I Løverdags var hun indbudt til Dronningen, hvor de have synes godt om hende. Paa Fredag Aften have hun sin Concert, men bliver den neppe talrig besøgt. - Vi have ganske opgivet at flytte paa Landet i denne Uge, men haaber jeg at Veiret bliver saaledes at vi kunde være derude til Pintsen. - - Brettons ere eller vare i Besøg paa Gaunø, jeg veed ikke om de ere vendte tilbage. Ploug reiser idag til Aarhuus med Anette; imorgen reise Adlers til Carlsbad. - Det gaaer desværre ikke bedre med Fru Kryger, jeg frygter for at hendes Sygdom er uheldbredelig. Idag er Jette og Mose taget ned til Vordingborg for at see til Hanne van Dehn. - Bille blev ventet hjem igaar jeg veed ei om han er kommet, nu er min Nyheds Pose tom, min Tid udløben endnu kun en kjerlig Hilsen fra Deres

Dorothea Melchior.

[s. 1, f.o., tilføjet:]

Min Mand har hver Dag talt om at skrive til Dem, men videre er han ikke kommet. Han sender ved mig sin Hilsen. Ligeledes er der hjertelige Hilsner fra Fru Hanschell og Børnene.

(i marginen, s. 1:] Vil De formelde min Compliment til Deres elskværdige Vertinde.

Tekst fra: Niels Oxenvad