Dato: 28. maj 1871
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed d. 28de Mai 1871

Kjere Etatsraad! Det første ledige Øieblik, siden jeg i Torsdags Aftes Klokken 10 kom herud, benytter jeg til at sende Dem, kjere Ven, nogle Linier, hvor jeg indeslutter min varmeste Tak for Deres elskværdige og saa overordentlig interessante Brev, som jeg med megen Glæde gjennemlæste og som jeg ogsaa fornøiede Andre med at læse. Der maa jo være deiligt paa Basnæs og skulde det være morsomt engang naar Veien faldt derforbi, eller om man kom i Nærheden, at efterkomme Fru Scavenius's venlige Indbydelse at aflægge en lille Visit der. Hvilken pludselig Forandring fra Kulde til Varme, jeg frygter næsten for at det ikke bliver af stor Varighed. Havde man kunne ane at det skulde blive varmt saa tidligt, da havde man sikkert raadet Anna til at komme hjem. Gud maa vide hvilken Bestemmelse de have taget, muligen ere de igaar gaaet ombord, eller maaskee allerede for 14 Dage siden; Brevene som kunde ventes om et Par Dage, maa endelig bringe Underretning, om hvad de have bestemt sig til. - Dersom det er Dem saaledes tilpas, saa vilde jeg foreslaa Dem at komme herud den 6te Juni, altsaa Dagen efter Grundlovsdagen; skulde De derimod have mere Lyst til at være her den 5te for at tage Deel i Festen paa Eremitagen, da vil De ogsaa være velkommen om Mandagen, men naar jeg kjender H.C.Andersen ret, saa har en slig Udflugt ingen Tillokkelse for ham; lad mig blot ved et Par Ord vide naar jeg tør glæde mig til at gjensee Dem. Jeg skal bestræbe mig for at indrette Deres nye to Værelser saa hyggelig, som mulig for at De ikke for meget skal føle Savnet af de vante Stuer; men De vil jo forstaa at jeg maa vælge dem, som vi ansee for mest passende for den zarte Plante, der har levet i Drivhuusvarmen i Troperne saa lang Tid. Forhaabentlig vil hun have Gavn af Luftforandringen og tillige kan Glæden over Gjensynet have en velgjørende Indflydelse paa hendes Befindende. Det ligger Alt i Vor Herres Haand, han alene veed hvad der baader hende. Det har været en travl Tid i denne Uge; vi begyndte først om Tirsdagen paa Indpakningen; man skulde ikke tro at der var saa meget at flytte, skjøndt vi have mange Meubler herude. Hägg har jeg aldeles ikke seet, siden i Torsdags Morges; De veed jo at min Svoger Moses Melchior vilde have ham ud til sig nogen Tid, og da fandt jeg at det var bedst om han tog derud, i den Tid vi vare mest beskjæftiget; han bliver der vel en 8 Dage, saa jeg omtrent kan vente ham her samtidig med Dem. Hvilken Glæde at faa mine to ældste Sønner [+ henviser til marginen: som Mille Melchior kalde Dem], og maaskee Døttrene hjem paa engang. Idag havde jeg et langt Brev fra Fru Lund. De have endnu ei bestemt naar de komme hjem; alt er bleven saa forfærdelig dyrt i Rom. Den 4de Juni feirer Italien sin Befrielsesdag og den 18de skal Paven feire sit 25 aarige Jubilæum. Hun skriver at han giver stadigen den "Usynlige paa Sprogøe og stoler paa Korstoget der skal komme og befrie ham fra Røvernes Kløer." - - De sidste Begivenheder i Frankrig have rystet mig, som vistnok ogsaa hele Verden er rystet deraf. En saadan Vandalisme, skulde man ikke tro mulig i vort rige Aarhundrede, hvor man syntes at Civilisationen maatte være gaaet frem med Kjæmpeskridt. Hvilke raa Laster og Lidenskaber der her have staaet ved Roret, det er som om man havde aabnet Døren for et Galehuus eller som vilde Dyr, der vare slupne ude af deres Buur; der har jo intet været helligt for dem uden deres egen kjere Jeg. Naar skal Alt dette kunde oprettes igjen? der skal mere end en Menneskealder til, om det nogensinde kan hæve sig igjen. - Louise, der har meget travlt med at brodere, vil gjerne have at jeg skal læse høit for hende, men det naar jeg ikke for det Første, da jeg endnu skal skrive idag til Børnene og til fru Lund. Her er en velsignet Ro, og Alt seer saa festligt ud, ret som det skal være paa Pintsedag; Jeg havde Lyst til at passiare endnu længe med Dem, men nu kan det jo snart skee mundtligt og da skal De faa at vide Alt hvad der interesserer Dem at høre om Deres Venner og om Deres hengivne

Dorothea Melchior.

Tekst fra: Niels Oxenvad