Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 22. juni 1871
Fra: H.C. Andersen   Til: Moritz Gerson Melchior
Sprog: dansk.

"Rolighed" den 22 Juni 1871.

Kjære, fortræffelige Ven! I det jeg skriver dette (Kl. 12 ½) er De maaske paa den anden Side af Elben; De er ikke hos os, ikke i Hjemmet, paa denne Deres Festdag, men vi tænke, som De kan vide, Alle saa inderligt paa Dem, og fra Verdenshavet, hvor nu Døttrene juble i Glæde ved at flyve til Forældrene, kommer ogsaa Hilsen. Det maa suse og synge Dem for Ørerne. Held og Velsignelse i det nye Livsaar. Jeg kommer i dette Øieblik inde fra Byen og har mange Hilsener fra Hr Kneppelhoud han modtog imorges det Telegram De sendte til Fredericia. I nogle Uger reiser han til Sverrig og Norge, om 6 Uger kommer han tilbage over Danmark. I Dag have vi Bygeveir, men Solstraalerne komme mellem disse, dem give vi Hilsener til Vennen, Huusherren, Ægtemanden, Faderen, den kjære M. Melchior.

Deres taknemlige

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm