Dato: 30. april 1872
Fra: H.C. Andersen   Til: Mathilde Ørsted
Sprog: dansk.

Wien den 30 April 1872

Kjære Frøken Ørsted!

Endelig er jeg med min unge Reise-Kammerat William Bloch naaet til Wien. Jeg blev paa Basnæs til den 12, vi mødtes i Korsøer og da gik det over Odense til Hamborg. Først da vi naaede Hannover saae vi Foraaret idet at alle Frugttræer stode i Blomster, men i al sin Pragt udfoldede det sig i Dresden. Solen skinnede varmt, Blomster og Grønt qvægede Øiet, vi hørte i Theatret Wagners den flyvende Hollænder og tilbragte i det hele fem livlige Dage i Dresden; een Middag var vi hos Raasløffs, de kjære elskværdige Mennesker, hvor vi samledes med Musikeren Grutzmacher, Kunst-Directeuren for Musæet Hübner & &. Een Middag var vi hos min gamle Ven fra Weimar, Kammerherre Beaulieu de Marconay [!] og Tiden fløi altfor hurtigt. / Der var en Pragt af blomstrende Træer gjennem hele det sachsicke Schweiz, Luften saa mild og Alt i deiligt Solskin; derimod fik vi en meget kold regnfuld Dag i Prag, der gav den gamle Stad et meget alvorligt præg, vi besøgte "Hradschin" og vor Landsmand "Tycho Brahe", foer saa afsted lige ind i den varme Sommer, det blev en forfærdelig Hede, saa vel i Brünn, hvor vi tilbragte een Dag, og nu her i Wien, hvor vi gaae aldeles sommerklædte og selv om Aftenen ikke kan bære det meest lette Overtøi. Gid at De hjemme havde Lidt af denne alfor rige Solgave. Imorgen see vi Balletten Flik og Flok. Overmorgen venter os Operaen Don Juan. Til paa Søndag blive vi her, Breve som senere sendes os fra Kjøbenhavn, beder jeg om gaae til Innspruck [!] i Tyrol poste restante. Det var mig en Sorg i Dresden, / at finde Fru Serre saa syg at man ikke turde underrette hende om at jeg var indtruffet, da hun der ved kunde komme i en Sindsbevægelse, der kunde være hende skadelig. Først Dagen derpaa hørte hun om mit Besøg, hun var da lidt bedre og jeg saae den kjære gamle Veninde. Hendes Fødselsdag den 28 April, som jeg kom for at feire blev Afreise for os, da hun var alfor lidende. Fra Kjøbenhavn ere Brevene heller ikke saa lyse. Etatsraad Collin og hans Frue ere endnu begge lidende, og Fru Drevsen [!], ude i Rosenvænget, har været saa syg at man har været i stor Frygt for hende. Hun er nu i Bedring. Gid at jeg nu maa høre gode Tidender fra det ørstedske [!] Huus, høre at Deres kjære Moder ret har det godt at De snart tænke paa at flyve ud paa Landet, thi nu maa dog Foraaret komme / hjemme. Hils hjerteligt alle Scharlings, ligesaa Deres Broder og hans fortræffelige Frue, glem heller ikke ung [!] Viggo og hver af vore fælles Venner De seer.

Hjerteligst Deres hengivne

H.C. Andersen

. Hilsener.

Tekst fra: Solveig Brunholm (Microfilm 82, 122-24)