Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 9. maj 1872
Fra: Moritz Gerson Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn d. 9de Mai 1872

Min kjere gode Andersen!

Hjertelig Tak for Deres kjere Brev fra Linz og Salzburg, hvilket jeg modtog imorges, lidt efter at have faaet et livligt og rigtig rart Brev fra vor gode Hägg, som er aldeles begeistret over Deres Elskværdighed; det har været lutter Solskin for ham medens De var i Wien, hvor han formodentlig ellers ikke har følt sig meget tilpas. Forinden De skrev noget om hans Værtinde, havde jeg et alt andet end godt Indtryk af hende; det er stor Skade, naar et saa let fængeligt Hjerte, kommer hovedkuls ud iblandt Mennesker, som med koldt Blod benytter sig af hans Uerfarenhed. Han maa sikkert give dyre Lærepenge; men heldigvis bliver han ikke længe paa eet Sted, og da vil det forhaaabentlig ei heller have varige Følger. - -

Hvad De, kjere Ven, skriver om den bevidste Knappenaal haaber jeg kun at have været en utidig Ængstelse, thi man synker ikke et saadant "Vaaben" uden strax at føle voldsomme Pinsler, og det maa De dog vist erkjende at De ikke har følt. Hägg skrev mig ogsaa derom og glæder han sig til engang at læse et Eventyr om Knappenaalen der spadserede fra Halsen ned i Maven. Jeg følger Dem i Tankerne ned i det henrivende Tyrol, hvor der er uforlignelig skjønt. Mon De ikke gaaer ind i Zillerthal? Det er den mest idylliske Plet jeg har seet. Folket der lever i den naive Tro at hele Verden er begrændset i denne lille kjedelformige Dal, som indelukkes af høie uoverskuelige og frodige Kjæmpe-Bjerge. Jeg kan saa godt forstaa at De nyder alle disse Indtryk doppelt, da de deler Blocks Begeistring over saa meget Nyt og Storartet; thi om han endogsaa har læst eller af Andre har hørt begeistrede Reisebeskrivelser, saa er der Intet der kommer Virkeligheden nær, den indpræger sig med uudslettelige Træk i Hukommelsen. - Jeg har levet i en meget travl og trættende Tid, jeg føler mig idag, som om jeg havde været paa Bal hele Natten, thi vor Bazar har nu fundet Sted siden i Søndags. I Løverdags Klokken 12 Indfandt Damerne sig i Vincents Lokale for at modtage de mange kostbare Gaver som strømmede ind fra alle Kanter; vi bleve der indtil Klokken 4, men kom alle sammen igjen om Aftenen for at ordne og trække Lod om hvilken Butik hver især skulde have. Min Butik indeholdt "Forskjelligt" og da jeg ikke til mit Departement kunde raade over de mest gangbare Varer var jeg dog saa heldig alene fra min Handel at indbringe 600 Rbd. Ialt har Bazaren indbragt 6000 Rbd. Prindsesse Dagmar havde sendt et stort broderet Tæppe og flere Smykker. Vi kjøbte Tæppet og min Broder Aron kjøbte vor Kronprindsesses Pude, som var vurderet til 12 Rbd, til 100 Rbd, hvorover Fru Meldal, som solgte ham den jublede høit og raabte over til mig "han er en Engel". Grevinde Holstein med Bodil og hendes lille Søster, kom ogsaa derhen og kjøbte flere Ting af mig; hun saa meget mager og anstrengt ud, men var sød og hjertelig som altid. Jeg var saa uheldig ikke at være hjemme da hun for 8 Dage siden vilde besøge mig, og nu seer jeg hende neppe her inde i Byen, thi vi flytte allerede med G. H. paa Løverdag og maa jeg nu rigtig tage fat paa Indpakningen. Vi havde meldt Kronprindsessen at Bazaren vilde blive aabnet om Søndagen fra 2 til 4 alene for de Kongelige og da vi ingen Svar fik, mødte naturligviis hele Commiteen paa Klokkeslet, men hvem der ikke kom var da Kronprindsessen og udeblev endog uden at sende Afbud, hvilket var alt andet end net. Vi maatte altsaa holde ud fra 2 til 9 om Aftenen, da kom der først en Undskyldning at det havde været umuligt for dem at komme. Det er bestemt en stor Feil at den unge Prindsesse ikke har en ældre fornuftig Dame om sig, der kunde veilede hende og give hende gode Raad. De vil jo erindre at jeg i mit forrige Brev fortalte Dem om det Opraab der havde staaet i "Sosialisten" og derfra var gaaet over i alle Bladene om at give Møde paa Fælleden for at raadslaa om en Kamp imod Kapitalen. Det havde vakt megen Opsigt og alle Mennesker talte med Ængstelse derom. Om Løverdag Aften var der opslaaet paa alle Hjørner et Forbud og en streng Advarsel imod at Mødet maatte finde Sted. Man advarede enhver især ikke at komme der i Nærheden, thi den Uskyldige saavel som den Skyldige var udsat for de strengeste Forholdsregler, som Politiet vilde iagttage. Om Aftenen var der i et Møde i "Internationale" bleven fastsat at de dog vilde samles derude. Da de gik bort derfra fulgtes Geleff og Pio til deres Hjem af en stor Mængde "Sosialister" af Frygt for Politiet, men det hjalp dem ikke stort thi om Natten Klokken 2 bleve baade Pio, Geleff og Brix fængslede paa Grund af Opsætsighed imod Loven. Søndag Morgen stod igjen et Forbud fra Mondberg til Haandværkerne om ikke at sætte sig op imod Loven og altsaa om ikke at samles paa Fælleden, da der vilde blive skudt paa dem i Tilfælde af Opløb. Man var nu meget spændt paa hvad der vilde skee; overalt i Byen var der beordret stærk Vagt, Husarerne havde opsadlede Heste hele Løverdag og Søndag Nat, Banken var streng bevogtet, ligeledes Raadhuset og Tøihuset. Rygter vare i Omløb om at der var opkjøbt en Masse Revolvere og Petroleum og man var forberedt paa det Værste. Det var mageløs uhyggeligt, da vi om Aftenen Klokken 9 kom hjem fra Bazaren, først at møde en Masse fulde Mennesker og senere at møde ridende Vedetter op og ned af Torvet hvor der var paa flere Steder sort af Mennesker i forskjellige Klynger. De forholdt sig imidlertid rolig med Undtagelse af enkelte Gange at en Drenge Hob gav sig til at huje, men bleve de strax spredte. Paa Østerbro havde de kastet Steen efter Sporvognene og ituslaaet alle Ruder paa Gaslygterne. Det var vist en stor Lykke at Politiet havde taget saa alvorligt paa Sagen, ellers veed man ikke hvad der kunde have skeet, nu vare de tæmmede og efter 12 var alt G v l roligt. Gid at de nu blot maatte have graverende Beviser for Bedrag saa at de kunde beholde dette farlige Kløverblad fængslede indtil Murerne atter have begyndt at arbeide. - Jeg glemmer aldeles mine svage Øine, dernæst at jeg skal skrive til Hägg og endelig alt det meget Andet jeg endnu idag har at udrette. - Folk er henrykt over Frøken Pfeil i Figaro, jeg lod Fru Lund gaa i min Plads i Mandags for at see den. Mantzius giver Gjesteroller paa Casino i Mester og Lærling. Hjertelig Hilsen til Block og til Dem selv fra Deres altid hengivne Veninde

D. Melchior.

Kjøbenhavn d. 9 Mai 1872

Kjære Etatsraad Andersen!

Tak for Deres venlige Hilsener til mig som jeg paa det Hjerteligste gjengjælder. Af Brevene til min Kone som jeg altid læser med megen Fornøielse seer jeg at De har det vel, paa lidt Knappenaalepine nær, men dette har med G. H. ikke meget at betyde. Jeg traf netop en Læge idag, som mente at ifald noget sligt endelig skulde være betænkeligt, saa maatte det være ledsaget at stadige meget alvorlige Smerter, og dem har De G. v. l. været fri for. Jeg haaber at De nu har glemt Knappenaalshistorien og at disse Linier maa træffe Dem saa vel, som jeg ønsker det. Jeg agter at reise herfra om c. 8 Dage og venter at være her tilbage med Døttrene i Begyndelsen af Juni. Carl skal foreløbig blive i England. Billes reiste herfra d. 4de ds, de agtede at opholde dem nogle Dage i Berlin og derfra at gaae til Wien, deres videre Reiseplan kjender jeg ikke. - Udstillingsbygningen nærmer sig nu sin Fuldendelse, der hersker stor Virksomhed derude med Opstilling af Etagerer og Udstillingsborde, omtrent midt i næste Maaned vil den blive aabnet. De ser i denne Tid en anden Udstilling, De beundre Naturen, og den vil aldrig overtræffes hverken af Industri eller Kunst, at [fortsættes i marginen:] saavel De som Vennen Bloch rigtig nyder Reisen kan jeg godt forstaa. Hils Bloch mange Gange og vær selv hjerteligst hilset af Deres Dem høiagtende hengivne Ven

Moritz G Melchior

Tekst fra: Niels Oxenvad