Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 24. maj 1872
Fra: Carl Bloch   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn d 24 Mai 1872

Kjære Ven! -

Idag modtog jeg Dit kjære gode Brev, jeg havde virkelig ikke ventet at modtage en saa kjær Present som Din Gratulation. Tak for den. - Hvor Du har været god imod Villiam blot han maa have opfyldt hvad Du ventede at finde i ham, da Du tog ham med. her gaer vi i Udstillingsvrøvl; Kunstnerne ere ikke tilfredse med Localet i Udstililngsbygningen, jeg mener har man sagt A maa man ogsaa sige B og udstiller derude henved 13 Malerier! Det er da nok!! Vi længes efter at see din kjære Skikkelse paa / Gaden igjen, naar jeg seer Dig, kommer der altid en Følelse af Skjønhed over mig - Jeg hørte forleden Hødt læse 4 af Dine Eventyr som han gjorde fortrinligt, Fra Poul og lille som Du ikke kjender hilser jeg; min Kone sender Dig sine bedste Ønsker for Dit Helbred og beklager at vi ikke faae Dig at see paa Rolighed Da vi reiser til Hellebæk i Sommer. Hils Villiam mange Gange og sig at hans Stykke vare vi henne at see, nogle Blade sige det var daaligt, men de fleste, og min Mening er. At der gaaer en dannet Aand / igjennem det, men at det er ungt uerfaren og for bredt, forresten bliver det modtaget med Bifald, den anden Aften mere end den første, Folk ere velvilige imod, nærmest fordi, man ikke skal være streng mod noget der maaske kan blive bedre, dette er den Mening jeg troer er den rigtige og som deles af de Fleste. og nu Farvel Du kjære Digter jeg er glad ved at være Din

hengivne Ven

Carl Bloch

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 78, 418-20)