Dato: 31. juli 1872
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed d. 31 Juli 1872

Min kjere Etatsraad Andersen!

Man kan ret fornemme at man fører et bevæget Liv, thi endnu er det neppe 2 Dage siden at De, kjere Ven, forlod os og Begivenhed er fulgt paa Begivenhed siden, men dennegang Gud være lovet, har alt kun været til det Gode. Forinden jeg begynder min Beretning om hvorledes Dagene ere gaaet, maa jeg paa det Hjerteligste sige Dem min bedste Tak for Deres herlige og velkomne Brev, som Fru Melchior overbragte mig. Det var dog imidlertid uheldigt at Veiret skulde forandre sig i den Grad, nu netop da De skulde nyde den skjønne Natur ude hos de kjere Mennesker paa Pedershøi; jeg kan saa godt forstaa at hver især var glad over at modtage Dem som Gjest, og vil jeg nu blot ønske at den kjedelige Gigt maa have forladt Dem og at De maa være lige saa glad og fornøiet som vi Alle i dette Øieblik ere det over at have begge Husets Sønner, de to rare Drenge hjemme igjen. Emil kom i Aftes og var meget opfyldt over den sidste Dags Ophold paa Gisselfeldt, over Besøget hos Kammerraad Rasmussen, hvor Anna Kjellerup og en Deel andre unge Veninder af Huset vare samlede. Han savnede Dem paa Rolighed, ligesom Alle vi Andre gjøre det og glæde os til at see Dem her snart igjen. Min Mand havde først ventet at Carl kunde komme frem imorgen og da jeg imorges Klokken 10 1/2 vilde gaa til Bad, hørte jeg en Vogn komme ind i Gaarden, der ringes paa Døren, og jeg var langt fra at tænke paa hvem det kunde være, men i Øieblikket springer Carl ud af Vognen, som et Lyn var han oppe ad Trappen; han overøste mig med Kjertegn, Glædestaarer styrtede ud af Øinene, han var ganske beruset ved Tanken om atter at være i sit Hjem; han havde kjørt hele Veien i en Feber, han syntes at Hestene krøb med Sneglegang, han var jo ankommet ved Toldboden uden at nogen Vennehaand raktes ham til Velkomst, men vi kunde jo ikke ane at han var der. Han seer udmærket godt ud, lidt fyldigere men ikke høiere end han var. Det var ham saa uvant at tale Dansk at han maatte passe godt paa sig selv for ikke at indblande engelske Ord, i de sidste 3 Maaneder havde han ikke talt Dansk.

Den 1ste August. Jeg naaede ikke igaar at fuldende min lille Epistel og vil jeg endnu blot besvare nogle af Deres Spørgsmaal. Hvad Dyreverden paa Rolighed angaar da har jeg kun Sørgeligt at melde idet den ene Hest, som saa længe har havt en daarlig Fod nu har faaet en Lungesygdom, Hinden er gaaet paa Reise, den har i de to sidste Dage ikke ladet sig see i Haven, men den aflægger Besøg i Naboens Hindbær Anlæg, hvor den nok vil anstille Sammenligning imellem dem og vor, for senere at tage Bestemmelse om dens fremtidige Opholdsted. Skildpadden fandt sit Basin i Saltvandet for indskrænket og holdt sig helst til Bunden, men da jeg frygtede for at den skulde blive der, satte jeg den atter i det ferske Vand, hvor den blev meget livligere og nød et stort Qvantum Salatblade. Papegøien har ikke ladet sig see. For ogsaa at berette om Planterne, da maa jeg fortælle at "Lothusblomsten" har udfoldet sig smukt og vil nok først prange i sin fulde Pragt naar De, dens første Opfinder, kommer herud igjen. -

- Vi havde en mageløs behagelig Dag hos Billes, og vare saa heldige at slippe for Regnen, der først paa Hjemveien i Nærheden af Jernbanen naaede os. Vi kjørte først til Billes, hvor vi fik en hjertelig Modtagelse, spiste Frokost der. Imidlertid sendte Fru Bille Bud til Blocks for at indbyde dem til Middag. da hun hele Tiden havde holdt vor Besøg hemmeligt for dem, for at de ikke skulde formaa os til at dele Dagen imellem sig. Vi havde beholdt Char-a-bancen hele Dagen, saa vi med den kjørte op til Collins hvor vi netop traf Etatsraaden tillige med Herr Bøie, da de vilde til at gaa til Bad. Det var mig en sand Fornøielse at see det hele Anlæg derude, den lille selvbyggede Havn, at drikke det fortræffelige Kildevand. Baad paa Baad kom roende derhen fra svenske Skibe for at hente Vand fra Kilden, hvilket jeg bemærkede i høi Grad morede og glædede baade Kildens Columbus, som og hans velsignede Kone, (Martin vilde vist kalde hende Colombine) Fru Collin var sig selv lig, hjertelig elskværdig og G v l meget tilfreds baade med sit og sin Mands Helbred, De have ladet sig indblæse Kræfter paa det friske og vistnok meget sunde Hellebæk. Vi vare paa Odins Høi, hvor Bille og jeg talte henved 200 Seilere, et stolt Syn. Derfra kjørte min Mand og jeg til Blocks for at see de søde Børn og toge vi da Konstnerparret med tilbage til Middag. Det var nu Mandagen, om Tirsdagen havde vi tildels uventet 9 Gjester fra Elyseum, Heckscher, fra Sverrig, saa at vi (vi havde maa jeg bemærke stor Vadsk) med Huusstanden iberegnet vare 32 til Middag. - -

Igaar efter Frokosten kjørte jeg med Carl og Emil til Byen for at overraske deres Fader, men han havde alt faaet Breve fra samme Skib, saa han kunde vide at han maatte være kommet. Af Gjester er her endnu Fru Lund, der dog forlader [os] imorgen, da hun paa nogle Dage skal til Roeskilde, desuden er her Birgitte Augusta Poul og endnu komme 2 af Fru Hänschells Smaapiger. Petra, (Stuepigen) reiste igaar for at blive 8 Dage borte. - Jeg maa endnu bemærke at Carl har faaet en rigtig smuk sympathetisk Tone paa sin Violin. Han spillede Adskilligt sammen med Emil i Aftes; det bliver en stor Fornøielse for dem saa længe de nu kunde blive sammen. Nu troer jeg at det er paa Tiden at afslutte mit Besøg, man kan ogsaa faa for meget af det Gode [tilføjet i marginen: Er jeg ikke meget beskeden], det frygter jeg næsten for at De har faaet, men jeg veed jo at det interesserer Dem at vide lidt Besked om de forskjellige Individer herude og derfor har jeg sat Dem paa denne Taalmodigheds Prøve. Vil De nu bringe en venlig Hilsen til hver især Venner og Frænder, baade Ung og Gammel, men vær De selv paa det Hjerteligste hilset af Deres oprigtig hengivne Veninde

Dorothea Melchior. Mange Hilsner fra hver især paa Rolighed.

Tekst fra: Niels Oxenvad