Dato: 27. august 1872
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed d. 27de Aug.1872

Kjere Etatsraad Andersen.

Behageligt blev jeg overrasket, da jeg i dette Øieblik kom hjem fra Strandpromenaden ved at see vort gode gamle Postbud i sin skinnende røde Habit staa speidende udenfor den lukkede Gitter Port af Frygt for Hectors uvenlige Modtagelse. Jeg befriede ham derfor ved selv at hente Deres kjerkomne Brev, hvorfor jeg takker Dem og hvilket jeg, i Følge mit gode Princip, øieblikkelig vil besvare. - Det gjør mig ondt at see at den kjere Fru Scavenius ikke befinder sig vel; jeg synes dog at det maa være adspredende for hende at De nu er paa Basnæs, ellers var hun jo meget alene. - Paa Rolighed have vi havt nogle deilige Dage idet Anna i Løbet af 6 Dage næsten har været fuldstændig fri for sin Astmah om Dagen, i Aftes havde hun imidlertid igjen et af sine Anfald, men hun har dog været i et ypperligt Humeur. Det gjorde mig saa ondt at jeg ganske glemte at fortælle Dem, da jeg sidst skrev, at det var hendes Fødselsdag d. 25de jeg veed at De ville have sendt hende en Gratulation dersom De havde vidst det. Vi havde det rigtig hyggeligt; om Formiddagen kom en Deel Veninder og det Bedste var at Johanne hendes Mand og de to velsignede Smaa blev her hele Dagen. Det saae saa yndigt ud da Christian lod Poul og Charlotte skifteviis ride paa Alma. Det er det bedste Legetøi for Børnene. Jeg maa ogsaa fortælle Dem hvor vred jeg var paa mig selv da jeg forleden havde skrevet mit Brev, sendte jeg Petra ind til Drevsen for at høre til Conferentsraadinden, for at jeg kunde bringe Dem friske Efterretninger fra hende; imidlertid kom der Besøg og jeg glemmer at tilføie det, uagtet jeg havde ladet det ligge aabent af den Grund. Det var endnu stadigt uforandret som De formodentlig har hørt. I Fredags tog Carl og jeg med 11 Toget til Frederiksborg for at see til Sally. Han var desværre meget syg den Dag, saa hverken han eller vi havde Glæde af Besøget. Det ulykkelige Barn fik et Anfald af Krampe da han sad paa mit Skjød. Der lyste Glæde ud af hans store udtryksfulde Øine, da han saae os, men Aandskraften slog ikke til, han kunde ikke finde Ord at udtrykke det med. For ikke at anstrenge ham for meget, gik vi nogle Timer bort, hvilke vi benyttede til at besee Kirken og Blochs ubeskrivelig deilige Malerier. De ere blevet til noget helt Andet end da vi stykkeviis saae dem i forkerte Omgivelser paa Udstillingen. Enhver Ting maa sees paa sin rette Plads, det har jeg hørt Ørsted udtale og det er et sandt Ord, som vi alle erkjende. Der er en mageløs Harmoni i det Hele og man kommer i den Grad i Stemning at man synes at man oplever alle Begivenhederne, som han saa gribende har fremstillet. Det Billede jeg var mest begeistret over, er Marias Besøg hos Elisabeth, det har altid staaet for mig, som noget af det Bedste. Vi kunde være stolt af at eie en saa udmærket Kunstner, og vilde jeg blot ønske at hele Verden kunde beundre ham. Hans Kunst, kan desværre ikke, som Følge af Forholdene ikke trænge saaledes igjennem, som det skrevne Ord, og der har De Fortrinet - heri er De atter en "Lykkepeer", men det er jo ogsaa glædeligt og lykkeligt for os at vi have Dem at pryde os med.

[ingen underskrift] [i marginen, s. 1:] Venlig Hilsen til Fru Scavenius med Ønsket om en snarlig Bedring [s. 1, f.o.:] Fru Drevsen har det lidt bedre idag, fik jeg til Svar.

Tekst fra: Niels Oxenvad