Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 9. november 1872
Fra: H.C. Andersen   Til: Mathilde Ørsted
Sprog: dansk.

"Rolighed", Østerbro den 9 Nov 1872

Kjære Frøken Ørsted!

Meget længe er det siden jeg saae og talte med Dem og Deres Fru Moder. Mit Bud har imidlertid sagt mig [tilføjet - og streget: med Dem] at det er gaaet med Dem frem ad til det Bedre. Jeg haabede saaledes allerede for en halv Snees Dage siden at kunne blive modtaget af Dem, men da paadrog jeg mig selv en stærk Forkjølelse hvor jeg var ganske lidende. I Begyndelsen af denne Uge var jeg imidlertid mere vel, og da kom Fru Melchior til Byen og afhentede mig med sin Vogn herud til "Rolighed", hvor jeg er blevet godt pleiet og nu saa rask at jeg vel faaer Lov af Lægen at tage igjen til Byen førstkommende Mandag, saa snart jeg da kan, kommer / jeg op til Dem; dette skriver jeg for at De og Deres kjære Moder kunde [rettet til: kunne] vide lidt om mig. Jeg vil haabe at Frøken Hallager har bragt, eller sendt Dem, alle de Hæfter af Holsts Maanedsskrift De ikke havde seet og som jeg først fik i forrige Uge. Jeg gav hende Bøgerne at besørge imandags da jeg tog herud. Om en 8 a 10 Dage skal De erholde de fire "nye Historier" jeg skrev i Sommer, de ere tilegnede "Rolighed" hvor de bleve til og jeg har søgt at give et Billede af dette Gjæstfrihedens Hjem, med de Erindringer som knøtte sig her til, De vil da forstaae at der i samme nævnes

"Her Tænkerne sad under Poppelpilen
Og lyttede til Aanden i Naturen"! /

jeg har iøvrigt været en Deel angrebet, især gik det ud over mit Humeur, det sank ned under Nul. Hils Deres Moder, Søstre og Brødre, hele Børnekredsen, ogsaa Dr. Meyer om De seer ham. De har vel i Fædrelandet læst det meget poetiske Digt af Ibsen mod Bjørnson? Veiret er i Dag særdeles smukt, jeg har vovet mig lidt ned i Haven og ret glædet mig ved det brogede Løv som endnu er tilbage.

En Hilsen fra mig, bringer De jo nok Deres meget skikkelige Pige.

Deres særdeles hengivne

H.C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilm 82, 125-27)