Dato: 10. januar 1873
Fra: Sophie Rasmussen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sorø den 10. Januar 1873

Hr. Etatsraad!

Jeg ønsker Dem et glædeligt Nytaar og takker mange Gange for det gamle; jeg skammer mig rigtignok tilvisse, at min skyldige Tsk til Dem er udebleven saa længe; men jeg haaber nok, Etatsraaden tilgiver mig det. Samme Dag, jeg modtog Legatet fra Ministeriet, gik jeg op til Adjunct Blichers, da jeg vidste, de saa inderlig deelte min Glæde med mig. Da fortalte Hertren mig, at han havde modtaget Brev fra Etatsraaden, angaaende sin Søn; saa lovede han, med det Samme han skrev, at bringe min glade Tak; for jeg er og blev rigtignok glad. Det er en betydelig Hjælp for mig til Husleie, da jeg kun boer paa et Kvistkamemr og har ingen Khøkken, ei heller egen Indgang, saa jeg glæder mig meget til at faae en lille leilighed som min Egen. Den 14. December modtog jeg allerede 25 Rd. af det grevelige Hjelmstjerne-Rosencroneske Legat, saa jeg har stor Grund til at takke Gud og gode Mennesker, sxom hjælper mig og har Medlidenhed med mig, da jeg føler mig saa ene og tillige svagelig. Nu paa Onsdag Eftermiddag, den 15. Januar, imellem 2 og 3, er det 5 Aar siden, at jeg mistede in kjære Freu. Den Tid har rigtignok været lang og svær for mig; det er svært at tjene, naar man ingen Helbred har. Savnet af de to kjære, velsignede Mennesker føler jeg mere og mere, de vare saa kjærlige og gode mod Alle; det er tilvisse et stort Savn for Mange, dog meest for mig. Jeg husker ikke, om jeg har fortalt Etatsraaden, hvor forunderligt et Tilfælde det var for mig det Foraar i April, da min Fure var død. Stine og jeg gik ud i Haven for at plukke Violer; min Syn var allerede svagt dengagn, men jeg fandt flere Tvillingblomster i Voler, Hyazinther og PIntselilier; ogsaa Stine søgte og ledte allevegne, men hun fandt aldrig nogen. Det var for mig, som Gud vilde vise mig i Blomsten, at de To nu vare samlede. Jeg er forvisset om, at Ingen vilde takke mere kjærligt for hvad De her har gjort for mig, end Konferentsraaden og Fru Ingemann. Maa jeg til Slutning bede Etatsaraade at takke de gode Mennesker, som ogsaa har bidraget il, at jeg har modtaget Legatet.

Med sand Høiagtelse

Deres altid taknemmelige

Sophie Rasmussen

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost