H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Dorothea Melchior til H.C. Andersen 19. april 1873

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 19. april 1873
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Høibroplads 19 April 73

Kjere Etatsraad Andersen!

Atter idag havde jeg den store Glæde at modtage et kjert Brev fra Dem, hvorfor min bedste Tak; det er saa herligt at ledsage Dem i Tankerne paa Reisen, og det kan jeg jo saa godt, naar jeg fremdeles kjender Reiserouten. Jeg vilde ønske at De kunde kaste et Blik herind i Stuen, da vilde De fra Vinduet blive et ganske usædvanligt Skue vaer. Udenfor Hotel Royal er der sort af Mennesker, 5 kongelige Equipager komme kjørende for at afhente det japanesiske Gesandtskab, der skal til Taffels hos Kongen paa Kristiansborgslot til Middag. Nu stige de i Vognene, men desværre ikke i deres nationale Dragter, de bære Officeers Uniformer. -

Imorgen skal der være Gilde for dem paa Børsen, som skal koste 15 Rbd pr. Couvert. Min Mand er med i Commiteen. - Nu kjører den kongelige Familie over Slotspladsen; hvergang jeg løfter Øiet fra Papiret farer der et nyt Billede forbi. Det er som et levende Caleidoscop. Sporvognene krydse hverandre, Folkemassen løber fra den ene Port til den Anden for ikke at gaae Glip af noget Seeværdigt. Den deilige, ja varme Eftermiddags Sol giver hele Maleriet et straalende Udseende. Kongens Livgarde i de røde Uniformer tager sig glimrende ud ved de grønne Plainer, som de netop passerer. Saaledes er Situationen i dette Øieblik, lydelige Udraab fra alle Tilskuerne her i alle Vinduer, saa jeg forundrer mig selv over at det er muligt at skrive, men De maa have Brev fra mig i Frankfurth, og hele Formiddagen har jeg gjort Pligt Besøg, saa jeg har kun faa Minutter endnu inden Posten gaaer. Sophie Melchior var meget glad over at have talt med Dem; jeg havde Brev igaar. Ligeledes havde jeg en lille Skrivelse fra Fru Scavenius, som forespørger hos mig om De havde modtaget Blomster og Brev fra hende d. 2. April; hun havde intet hørt siden og nu vilde hun vide hvorledes De havde det, hun vidste ikke at De var reist, hvilket jeg nu i et temmelig langt Brev fortalte hende og jeg undskyldte Dem paa bedste Maade at De ikke havde skrevet Svar. I Aften er der Concert i Musikforeningen, først Klokken 8 1/2. Igaar hørte jeg den lille Rødhætte, som gik godt. De Kongelige vare [i] Theatret. Imorgen Aften skal Japaneserne hen og see Napoli og Ægteskabs Politik. Vi havde en yndig Torsdag, næsten kun Unge; foruden dem jeg sidst nævnede var Fanny Emerson, William Block Fru Melchior Cabiro, Carl Bloch og nogle Unge endnu af Familien. Ved Bordet blev et begeistret "Leve" udbragt for Dem, kjere Andersen og Deres kjere Reisefælle. Igaar havde jeg Besøg af Oxen og Veber. Den Sidste havde stor Glæde af at have mødt Dem i Odense han havde havt det rart hjemme. Hvor tungt at den prægtige Tetens i en saa ung Alder skulde gaa bort. Det var uhyggeligt for Dem at erfare det, i de korte Øieblikke De var i Fredericia, jeg havde haabet at De ikke fik det at vide. Jeg saae igaar paa Gaden et morsomt lille Optog. Midt paa Østergade kom Fru Jerichau slæbende med sin Mand under Armen, ligesom om hun vilde vise ham frem. Hun gik med ham som en lykkelig Brud med sin Brudgom og saa lyksalig ud. Kan De tyde det? Klokken er 6 1/2 endnu en kjerlig hjertelig Hilsen, en lykkelig Reise og behagelig Ankomst til Bestemmelses Stedet. Hjertelig Hilsen til Bøgh og undskyld mit afjaskede Brev.

Deres hengivne

D M.

Tekst fra: Niels Oxenvad