Dato: 22. april 1873
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Høibroplads 22 April 73

Kjere Etatsraad Andersen!

Om et lille Øieblik skal vi gaa tilbords, men forinden vil jeg begynde paa en lille Epistel til Dem, som maaskee kan naa Dem i Bern, som er den Plads De opgav mig efter Frankfurth, hvor De sandsynligviis har faaet mine, derhen sendte Linier. Gid at De nu ikke føler Dem for anstrengt af Reisen og at De snart maa komme i Ro, til Deres Bestemmelses Sted, hvor De da kan udhvile efter Behag.

Den 23de. Jeg var alt for træt igaar til at skrive efter Bordet, af hvad Grund skal jeg strax berette. Først maa jeg sige Dem at vi i Morges til Forandring haver havt 3 1/2° Kulde, at det har sneet i Aftes, med Fare for de unge udsprungne Knopper paa Kastanietræerne og de grønne Ribsbuske [i marginen tilføjet: Stikkelsbærbuske]. Nu Klokken 1 er det meget mildere, i Solen 8° Varme. Japaneserne bleve sikkert forskrækket og skyndte sig bort imorges over Malmø til Stockholm. - - Imorges fik jeg Deres Brev til Fru Henriques at læse, og takker for Hilsenen til mig. Det letter paa Sindet hvergang jeg seer Deres kjere Haandskrift og hører Dem selv udtale Tilfredshed med Reisen og stadigt godt Haab om dens Virkning. Maatte De nu blot ikke havt havt nogen Skræk eller Ubehagelighed i Frankfurth under Optøierne; det er paa ingen Maade opbyggeligt at komme til en By under saadanne Forhold; forhaabentlig har De været derfra da det udbrød. - - Vi vare til en stor Fest i Aftes hos Johanne. Det var første Gang at hun havde seet sine Venner og Slægtninge til Selskab, i sit nye Huus, og bestemte hun sig derfor til at indbyde dem Alle paa eengang, istedetfor at gjøre to Soireer saa silde paa Aaret. De kjender jo Johanne hvor energisk hun er, hvor meget hun tager sig paa uagtet hun saa ofte er lidende, men man maa ogsaa betænke hendes unge Alder og hendes livsglade Sind og dertil har hun megen Sands for at arangere, ja ei mindst til at agere. Hun havde allerede for mere end 8 Dage faaet tilsagt Assistance af F C Lund og Sally Meyer og havde de nu den Glæde at faa en nydelig vellykket Forestilling istand. Først fremsagde Husets Datter Augusta en net kortfattet Prolog, af Sally Meyer; jeg skal ved Leilighed afskrive den, dernæst opførtes "En Børne Comedie" af Hostrup. Den lille Pige var Groserer Louis Meyer, Dem bekjendt under Navnet Psyche, Julius gav Harriet og endelig Peter var F.C Lund. De saae alle tre ypperlig ud, og gav den meget morsomt. Dernæst blev et meget smukt Bagtæppe ophængt, som Lund havde malet, forestillende et italiensk Landskab, med varme røde Skyer og store Aloer i Forgunden. Nu kom Johanne og fremsagde i Coustume, Richardts smukke Digt "O! Hjælp mig Madonna". Hun gav det dramatisk, knælende foran et Madonnabillede, og hun havde forstaaet at lægge saa megen Følelse deri, at Publicum blev ganske bevæget derved, og hun høstede mange Laurbær, da hun blev kaldt frem, tog hun sit Halsbaand af og hang det om den hellige Jomfru. Nu kom to italienske Tableaux, som gjorde stormende Lykke. Det Første "Tarantellaen", hvortil Emil spillede, det var Johanne, Elise og jeg, gamle Bedstemoder, der her havde Leilighed til at brillere i min smukke Maskeradedragt; De veed nok kjere Andersen, den hvori De første Gang var kommet til Forstaaelse af Kammerherre Castenskjolds Udtalelse. Næste Scene forestillede en syngende Gruppe foran Madonna. Gerson Melchior med en Mandolin, Johanne, Elise, Otto i blaa og Poul i rød Hue, med en Appelsin i Haanden, laa foran paa Maven, Gustav Henriques Augusta Melchior og jeg; vi skal have været meget smukt grupperede og maatte gjentage det 3 Gange. Tilsidst fremviste Lund sin ypperlige selvmalede Tussefamilie, som De nok erindrer fra Høibroplads en Aften. Han gav Fremviseren ganske fortræffelig, talte med slesvigsk Dialect, og havde Hoppensach malet ham, saa han var udmærket. Hermed endte Forestillingen. Efter Soupeen, der var anrettet paa svensk Maneer, gik hele Selskabet ned paa første Sal i Henriques Leilighed, hvor der da blev dandset til Klokken 1. Der var henved 90 Mennesker, en meget livlig Stemning og kjønne unge Damer. Maleren Gotfred Christensen var der, han havde havt den Glæde at faa et stort Stipendium paa 800 Rbd, der var tiltænkt ham samme Formiddag. Foruden ham har nok ogsaa Echardt, Helsted og Krohn faaet det. William Block var der ogsaa han bad at hilse Dem. Jeg var hele Dagen hos Johanne for at hjælpe hende; det er en utrolig Uleilighed at ordne Alt, man har ingen Idee derom naar man ikke selv har været med dertil. I flere Dage have de havt to Syjomfruer for at sye alle Dragterne, Til Theatret, Snedker, Maler, Gasmænd og mange mange flere. Banketten for Japaneserne var meget vellykket, her udmærkede Bille sig atter ved at udbringe en Skaal for "Japan og Danmark", hvor han udfoldede en stor Veltalenhed. Vore 4 store japanesiske Vaser havde vi laant Vincent til at decorere Bordene med. Jeg talte med Martin igaar, han er meget kjed af at Therese skal til Modun [Modum], han vilde gjerne have Lægen til at tage en anden Bestemmelse, da han daarligt kan være hjemmefra, og hun ikke vil reise uden ham. Men formodentlig bliver det dog efter den første Bestemmelse og er det ikke værd at omtale det, naar De skriver, da der let kan komme Misforstaaelser. - Carl har havt en behagelig Overraskelse at faa et lille Besøg af hans Onkel Moritz Henriques, med sin svenske Kone, og deres Søn Ernst, som de havde hentet i Frankfurth, hvor han er paa et Contor, for at gjøre en kort Schweitzerreise i Paasken. Imorgen reiser Adlers Familie til Carlsbad. Fra Torquay havde jeg Brev, de længes efter at komme hjem, Anna har det uforandret. - Nu kjere Andersen skal De være fri for dennegang, Brevet var maaskee temmelig langt, sig mig engang ærligt om De heller vil havde dem kortere og om De godt kan læse min Skrift, som desværre er saa uordentlig skrevet. Venlig Hilsen til Bøgh, som vist nyder alt det Nye og Seeværdige, maatte De nu snart været kommet saa meget til Kræfter at De kunde have den Fornøielse at være hans Cicerone. Paa næste Side skal jeg skrive Prologen. - Nu Gud være med Dem; hav det rigtig godt og tænk, som altid med Venskab paa Deres hengivne

Dorothea Melchior

Prolog fremsagt d. 22 April 1873 af

Augusta Melchior.

Velkommen jeg byder fra Vert og Vertinde
Den Vennekreds, som forsamlet vi finde
For første Gang i denne Salon
Skjøndt næsten forbi er vor Vinter Saison.
Fremfor Alt vil jeg bede Dem ikke at glemme
I Aften at betragte Dem ganske, som hjemme.
Nu gjerne jeg ville
Bede Dem sidde et Øieblik stille
Tro ei at vor Vert vil Dem photographere
Nei vi vil Dem presentere
Nogle Billeder fra Syden, som selv Fru Løhr
Ikke har fremvist Mage til før
Men først skal De see nogle Vidunder Børn
Som ikke vil optræde offentlig førend
Til Udstillings Paladset i Wien de kommer
Hvor de er engageret i Sommer.
Da streng Critik kan Børnene skade
Jeg beder de Herrer Referenter til Blade
At være skaansom i deres Dom
Bifald, det synes Børnene om
Hvis derfor vor Forestilling Bifald maa finde
Jeg er Deres taknemlige Tjenerinde

Tekst fra: Niels Oxenvad