Dato: 30. april 1873
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Høibroplads 30te April 1873.

Kjere gode Etatsraad Andersen!

Naar De modtager disse Linier har De G. v. l. overstaaet den store langvarige Reise og forhaabentlig har den ikke anstrengt Dem alt for meget. Nu er De i det i det hyppigt besjungne herlige Schweitz, og har maaske allerede coquetteret med den høie slanke Dame, der aldrig bliver træt af at opholde sig paa Fjeldklippen under le dent du midi. Dog nu, naar jeg kjender Dem ret har De en bedre Smag, end at fortabe Dem i Beskuelsen af en saa kold ubevægelig Skjønhed. Hvad der interesserer mig i en langt høiere Grad er at De maaske har seet og talt med Carl og at jeg nu snart igjemmem Dem kan faa Efterretninger om ham, hvad De troer om hans daarlige Been hvorledes De finder at han seer ud, om han føler sig rigtig tilfreds og om De har seet Professor Dor i Bern, og hans yndige Kone og Børn i Vevey. Jeg ønskede idag at jeg kunde have sendt Dem per Telegraph en deilig Kop Havresuppe, som jeg idag maatte drikke, for snarest mulig at blive en kjedelig Forkjølelse kvit, jeg i disse kolde Dage har paadraget mig. Det var da ogsaa en mærkelig Forandring der er indtraat i Temperaturen, næsten i hele Europa. Jeg saae med Beklagelse at den ogsaa var naaet til Dem i Heidelberg. Student Oxen var saa venlig at komme herop og lade mig læse Deres Brev, hvormed han særdeles glædede sig. Han sagde at baade Veber og han selv vare begge forkjølet; han vilde skrive til Dem til Montreux. Han traf Fru Ploug hernede, hun har meget at tænke paa da hun er med baade til Fru Halls Bazar for Asylet og til Indsamling af Bazaren paa Island. Hun var meget offyldt [opfyldt] af det franske Valg paa Barodet, en ultra rød Republikaner. Hvad mon det bliver til i Frankrig. Det bliver betragtet som en stor Ulykke. Det er en uregjerligt Folkefærd, som ikke er let at styre. - Der er idag et meget interessant Brev fra Dagbladets Correspondent fra Wien. Der skal endnu være saa uendelig meget tilbage at bygge op og sætte istand og dog skal det være færdigt imorgen d 1 Mai. Vor Kronprinds, blev strax presenteret for Keiseren og Keiserinden, der er desuden foruden mange andre Potentater, ankommet, Kronprindsen af Preusen, som underveis havde truffet sammen med vor Prinds og havde dineret sammen med ham, senere er Prindsen af Wales ogsaa kommet. Foran den danske Afdeing der nok skal see meget ubetydelig ud har Theophilus Hansen foreslaaet at opsætte en høi Bue, hvorpaa Thorvaldsens Arbeider, flere i naturlig Størrelse skal anbringes, det kan nok tage sig ud. Danmark er et af de Lande, der er nærmest færdige, hvorimod de klage over Norges og Sverriges Langsomhed. Af indlagte lille Udklipning af Dagbladet fra i Mandags vil De see at Verden nu har faaet lidt at vide om Dem og tillige med alle Deres andre Venner kunde glæde sig over at følge Dem lidt paa Reisen. Topsøe havde bedet mig om at meddele sig lidt, naar jeg hørte fra Dem, da der var saa mange der ønskede at høre lidt om hvorledes det gaaer Dem. - I Søndags havde jeg Besøg af Grev Moltke Bregentved. Jeg havde nemlig været hos ham, for at anmode ham om Bidrag til Børnepleieforeningen, af et Legat som han har at bestyre for Vallø Kloster. Da jeg ikke traf ham hjemme, havde han sagt til min Mand i Rigsdagen at han vilde komme op til mig. Han gjorde et langt Besøg og fortalte, hvad jeg desuden vidste, at han skulde til Stokholm for at representere Kongen ved Kong Oscars Kroning. Mindre heldig var jeg Dagen efter, jeg var gaaet bort, temmelig silde efter at Fru Ploug havde forladt mig, og neppe en halv Time senere, kom Grev og Grevinde Holstein og vilde aflægge Visit. Det er nu tredie Gang at Excellencen har forfeilet os, saa De kan forstaa at det gjorde mig meget ondt. - Fra lille Anna har jeg idag et langt Brev, hun begynder nu at kunne sove uden at tage Cloral og synes at Asthmaen er noget i Aftagende. De er meget glade ved at have Besøg af Dehn med Kone og en lille Datter, fra Manchester; de have ogsaa paany begyndt at lægge i Kaminen og have det koldt. Jeg traf igaar paa Udstillingen, Conferentsraadinde Kock. Hun bad mig at hilse Dem, ja det er der nu saa mange der gjøre. Min Broder Aron Henriques sagde igaar "Jeg har saa ofte tænkt paa og havt Lyst at gaa op og hilse paa Andersen, jeg holder meget af ham og sætter ham saa høit, men jeg gjorde det ikke, jeg syntes ikke at det tilkom mig." Jeg tog mig den Frihed at sige at det var en utidig Beskedenhed af ham, da han saa godt kjendte Dem, og oftere havde truffet Dem hos os, at han godt kunde have gjort det. Hans venlige Hilsen lovede jeg at bringe Dem. -

Sophie Melchior lever, som Gud i Frankrige, hun gaaer fra den ene Nydelse til den Anden. De vil ikke slippe hende, i Hamborg. Jeg var oppe hos Gades for at bringe Hilsen fra Hägg. Gade var elskværdig, som altid, han spurgte med megen Interesse om Dem og jeg læste lidt af Deres Brev for ham. Erslev med Kone reise i Mai Maaned til Schweitz, de talte om hvor morsomt det kunde være om de mødte Dem. - Grev Moltke fortalte at Japaneserne ikke havde udlagt en eneste Skilling her i Byen, de havde ladet Udenrigs Ministeriet betale Alt for dem, baade i Hotellet for Kjørsel, kort sagt for enhverting, og ikke engang Drikkepenge havde de betænkt de kongelige Kudske med. Saa kan man let nok reise Verden rundt. De antager at man overalt er besjælet af den østerlandske Gjestfrihed, som De muligen udviser imod Fremmede, men der er den store Forskjel, at hidindtil er der ikke kommet mange Reisende til deres hermethisk tillukkede Japan, men hvad mon de vil gjøre i Fremtiden, da deres fremadstræbende Civilisation har aabnet deres Porte for enhver Skuelysten? Saa meget er vist at jeg for min egen Person ikke vilde vove mig til det fjerne Land uden at have en velspækket Pung med mig, thi jeg troer ikke at nogen vil anstrenge sig for os. -

Jeg vil endnu tilføie lidt i Emils Brev til Carl og vil jeg bede Dem kjere Andersen tage tiltakke med mine usammenhængende Beretninger, jeg skriver Løst og Fast, hvad der falder mig ind, muligen er der et eller andet De bryder Dem om at læse, dog det hjælper ikke at anbefale Dem at springe over hvad der ikke interesserer Dem, thi da har De jo alt læst det. Hvilken Fryd det maa være for Herr Bøgh, at faa saa mange smukke Byer at see, som man ellers ved den hurtige Jernbanefart kun flyver igjennem. Baade Cassel, Heidelberg ikke at tale om Bern, hvor jeg haaber at "Jomfruen" har været saa venlig at presentere sig for Dem i det bedste Lys og ikke alt for hurtigt har trukket sig tilbage i sit taagede Skjul, hvilket hun er lunefuld nok til at gjøre -

De levende Jomfruer i Bern troer jeg neppe ere saa undseelige og kolde, har jeg ladet mig sige. - - Min bedste Hilsen til Dem, en god hurtig Bedring, gid De ret maa nyde den deilige Foraarsluft og føle Dem tilfreds. Send imellem en venlig Tanke til Deres oprigtig hengivne Veninde

D Melchior

Venlig Hilsen fra os Alle til Deres Reisekammerat. Min Mand og Børn sende mange Hilsner

Tekst fra: Niels Oxenvad