Dato: 15. maj 1873
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed 15 Mai 1873

Min kjere Etatsraad Andersen!

Tusind Tak for Deres kjerlige Opmærksomhed at meddele mig at De havde Besøg af Carl; det var virkelig smukt betænksomt af Dem, thi det glædede mig naturligviis at vide, han kan tage saa langt bort, saa er hans Been rimeligviis lægt. Jeg har dennegang altsaa to kjere Breve at takke for og besvare. Det mørke Blad er sjældent, det er næsten sort. - - Maatte nu den kjedelige Hoste være bleven nede ved Foden af Bjerget naar De stiger op til Toppen og maatte Varmen gaa tilveirs med det Samme. - Nu ere vi da endelig naaet ud til mit kjere Rolighed, hvor der er saa hjemligt, som om jeg slet ikke havde været borte derfra i over et halvt Aar. Kun Skade at det atter er bleven koldt, at vi maa tye til Kakkelovnsvarme, men det varer vel ikke saa længe. Haven seer fortryllende ud med de friske grønne Blade, ja Deres lille Bøgetræ staar med fyldige Skud, saa at De har havt Held med den, som med alt Andet De planter i Jorden; jeg haaber ogsaa snart at kunne lægge en af Deres Skovmærker ind i Brevet. Det lille Blomsterhuus ved Havestuen, kunde fortjene at fremvises paa Wienerudstillingen, skjønnere Roser og større Azalier, kunde der neppe fremvises. Jeg sendte Deres forrige Brev til Fru Collin, der blev meget fornøiet over at læse det, hun lod mig vide at hun nu selv havde skrevet til Dem. Idag flytter Johanne og min Svigerinde Jette paa Landet; i Mandags d. 12te var det min Svigersøns Fødselsdag; Da jeg havde fuldendt Indpakningen, kjørte jeg derhen til Middag og tilbragte en behagelig Dag derhenne. - Imorgen tænker jeg at gaa ind og bringe Deres Hilsen til Fru Drevsen. Jeg hører at Baronesse Stampe har leiet for næste Vinter, Nights store smukke Leilighed i Amaliegade, lige overfor Holsteins. Jeg mindes ikke ret mere jeg senest skrev til Dem om jeg fortalte Dem at vi i Søndags Formiddag havde den Fornøielse at høre en smuk Trio af Fritz Bendix, Lund og Emil. Af Tilhørere var Fru Lund, Fru Bloch Søstrene Emmerson, (Doctor Meyer er kommet hjem i disse Dage) og endnu et Par unge Damer. Vi have leiet et stort Flygel og takket [taget] med herud, jeg vil forsøge ogsaa at leie en Fiolin og Violoncel, det er saa behageligt at have Instrumenterne i Huset. - Idag reiser Lieutenant Jöhncke til London, men han gaaer neppe til Torquay og muligen ere Louise og Anna der ei mere til den Tid, hvilket De af mit Brev til Bøgh, vil kunde see. Emil har været oppe til skriftlige Prøve Examen, og han har nu et Par Dages Ferie, hvilket han er meget fornøiet over, nu netop at vi ere kommet herud. Han morer sig især med at sidde ved Claveret. Igaar kjørte han i Vilosopede, der tilhører Alfred Meldal; idag er han [over linjen tilføjet: Alfred] imidlertid gaaet ombord i "Heimdal" han skal ud paa Prøvetogt i 3 Maaneder, og han er saa glad over at faae til Navigations Lærer, den unge Lieutenant Bardenfleth, som har boet i flere Aar hos hans Forældre. - Jeg maa ikke glemme at fortælle Dem at Roligheds Besætning er bleven forøget med 14 Høns og en Hane og De kan tro at det gaaer lystigt til nede i Hønsehuset. Disse smaa Skabninger vil ogsaa vise at de følge med Tidsaanden, der føres en formelig Krig, imellem dem, men det er ikke at undres over thi man har, sikkert imod deres Villie, ført flere forskjellige Nationer sammen i det lille Gaardsrum, og pludselig ere de alle blevne Socialister, den Ene er ligesaa berettiget til Føden, som den Anden, og hvad der er det Morsomste er at "Chineseren" endog troer sig berettiget til at spise "Amagerens" selvlagte Æg. Det forholder sig saaledes; da de igaar ankom i deres Kurve havde de alt været saa høflige at levere 2 Æg, disse bleve nu lagt ned i Rederne, og da jeg nu imorges med meget store Forventinger kom ned for at see hvor mange "Snese" de havde lagt, var der kun et Eneste, det Andet havde Chineseren fortæret til Frokost; jeg haaber at han i Fremtiden kaster sin Kjerlighed paa andre Fødevarer ellers er jeg bange for at det gaaer mig, som "Konen med Ægene" thi jeg har havt store Speculationer med hvad de Høns skulde ruge for en Masse Kyllinger. I hvert Tilfælde er det hyggeligt og landligt at see Hønsegaarden fyldt og at blive vækket ved Hanegal, det vil da sige naar man faaer Lov, at lægge sig til at sove igjen. I Aftes havde vi den skjønneste Solnedgang, der tog sig herligt ud oppe fra Deres Stue. I dette Øieblik falder der en klar Solstraale lige paa Papiret, som om den vilde lægge Varme i de Ord jeg skriver til Dem, min kjere Andersen, maatte De da ogsaa opfatte dem saaledes, maatte De fornemme at jeg op sender inderlig Ønske og Bøn at De snart fuldkommen maatte gjenvinde Deres Helbred, føle Dem let i Sind og komme forynget og glad tilbage til os, der skulde modtage Dem med aabne Arme. Jeg faaer ikke Tid at skrive til Carl idag. Seer De ham, da bringer De ham vist min Hilsen. Enhver bliver glad over Deres Hilsener, som jeg efterhaanden afleverer. Jeg haaber at Dagbladene ere arriverede. Jeg har foreløbig abonneret dem paa en Maaned; er De saa god at lade Carl faa dem naar De har læst dem, det behøver ikke at skee hver Morgen, men naar De seer ham. Lev nu vel [fortsættes i marginen, s. 6 :] og tænk, som altid med Venskab paa Deres hengivne

D Melchior

Tekst fra: Niels Oxenvad