Dato: 22. maj 1873
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed 22de Mai 1873.

Min kjere gode Andersen!

Det er altid glædeligt at modtage Deres kjere Breve, thi nu sporer man saa tydeligt den gode Bedring i Deres Befindende. Tak for det udførlige og veltilfredse Brev af - ja der var ingen Dato over, men jeg antager at det maatte være af 18de. Jeg synes at det er udmærkede Tegn at Hosten næsten har forladt Dem, at De har lidt Halspine, det har forhaabentlig intet at sige og det vil snart fortabe sig i den milde Bjergluft. Jeg kjender Righi Vaudois saa godt fra mit Ophold der, med Billes, det er et af de yndigste Punkter af Schweitz, der er tillige saa hyggeligt og oplivende at være, selv om man ikke træffer mange Mennesker. Det er vanskeligt at sige hvor der er smukkest, man synes altid at det Sidste man besøger er det Deiligste. Jeg pleier altid at spøge med Sophie Melchior, da hun naar hun kommer hjem fra et Bal pleier at sige: saa henrivende, som jeg har moret mig i Aften har jeg endnu aldrig før moret mig. - Jeg maa vistnok fatte mig i Korthed idag, da jeg venter flere Gjester, det er jo Torsdag, desuden Christi Himmelfartsdag, og dertil endnu Blocks Fødselsdag. Jeg maa antage at Fru Block har glemt at det var hendes Mands Festdag, da jeg sendte til hende iforgaars og inviterede hende, thi hun lod vide at Poul var ikke ganske vel, saa hun troede neppe at hun kom, hvorimod at Bloch skulde komme. Nous verrons! Hele Familien Henriques fra Kongensnytorv, en af de faa Familier, der endnu ikke er flyttet paa Landet, har lovet at komme og jeg troer endogsaa at Therese kommer tidligt i Formiddag, derfor maa jeg snart gjøre Toilette, Lunds, Sophie Melchior med hendes Familie, William Block og Anna Kjellerup, den Sidste for at blive her nogen Tid. Mit Befindende er endnu slet ikke godt, jeg lider idag af en slem nerveus Hovedpine, som ikke er bleven bedre derved at jeg idag har faaet den bedrøvelige Efterretning fra Hamborg at Doctor Marcus har mistet en at sine Sønner. De erindrer nok Anton Marcus, det smukke unge Menneske, der besøgte os i Sommer paa Rolighed, ham der var bosat i Cairo; han kom ifjor hjem paa Grund af sit Helbred og da han formodentlig ikke kunde taale Climatet der, kom han atter iaar hjem for at bruge en Cur ved et tydsk Bad Alexanderbatt. Igaar var der pludselig kommet Underretning om at han var død; jeg veed ikke hvoraf. Idag reiser min Svoger og Svigersøn til Hamborg for at hente Birgitte, det er endnu ikke bestemt om han kommer hjem med hende eller om han reiser videre med hende. Hun er mageløs afholdt i hele Familien i Hamborg og Sophie Melchior fortalte at hun var bleven saa livlig og munter. - Vi have alle glædet os over Bøghs smukke Riimbrev, der bliver almindelig beundret. Jeg maa antage at De have faaet et Nummer af Illustreret Tidende sendt, ellers havde jeg alt sendt et. Det var en behagelig Overraskelse for mig igaar at faa sendt to Billetter til første Etage, til Phisters Afskedsfest. Min Mand kunde desværre ikke selv gaa med, da han var beskjæftiget, men Harriet var ikke bedrøvet over at faa Pladsen. Jeg har aldrig seet et saa fuldt Huus; der var ikke en ubesat Krog. De kjender jo Repertoiret, det begyndte med Henrik og Pernille og lige da han (Phister) viste sig blev han modtaget med ustandselig Applaus og en Blomsterregn, som strøedes over en Deel af Scenen; to Betjente kom ind med Kurve og samlede dem op; Dronningen kastede sin Buket, Prindsesse Thyra og Kronprindsessen kom først efter "Holberg", som hun vel ikke maatte see. Man bemærkede at Phister var meget bevæget, han gik først et Øieblik ud men da han begyndte sin Replik paany ,var hans Stemme først noget svag, men senere kom der et mageløst Liv og Lune over ham, saa at Publicums Lattermuskler blev sat i Bevægelse. Da Tæppet faldt efter Stykket, var man nær ved at rive Huset ned med Raab og Klap, ja selv Kongen blev ved at klappe, da gik endelig Tæppet op og Hultmann kom meget beskeden og net ind og sagde "at det var bleven ham overdraget at bede det ærede Publicum at undskylde Herr Phister at han ikke kom ind og takkede før i Slutningen af Forestillingen. Efter Stykket fik vi en nydelig gracieus pas de trois af Vestberg, Scholl og Skovsgaard, Phisters Pleiedatter, saa kom "Ja", hvor Klokker Link udfoldede hele sin Elskværdighed og rev Publicum med. Derefter sang Simonsen en Arie af Spohr, Frøken Levinsohn, som var udmærket ved Stemme og endelig fremsagde Beneficienten sin lille Epilog, hvori han takkede for den Velvillie Publikum altid havde vist ham og for dets Overbærenhed med hans Feil, "at det var med Sorg at han forlod Scenen hvor den Kunst han havde virket i havde været hans Livs Lykke." Nu regnede det atter ned med Buketter og han maatte naturligviis engang endnu vise sig. - Jeg seer idag at han er bleven Professor og at det imorgen er hans Fødselsdag. (Det er en Feil, det er først imorgen Blocks Fødselsdag. Feilen opstod ved at at der idag er kommet to Dagstelegrapher og jeg læste ikke strax Datoen.) Vi havde et rigtig rart Brev igaar fra Carl, han havde spadseret op til Glion, spist til Middag med Dem og var opfyldt af at fortælle om hans Værts Elskværdighed, ja han afskrev den smukke Skaaltale, som De havde improviseret. Det er ogsaa en mageløs behagelig Adspredelse for ham at han kan faa Lov til at besøge Dem. Nu kommer Budet fra Byen og bringer Deres Brev til Fru Lund fra Dem hvilket skal blive afleveret til Middag naar hun kommer; ligeledes Brev fra Torquay at Døttrene vil forlade England, med "Louise", som gaaer om 12 Dage. De have havt Telegram fra Jöhncke at han var kommet til London, muligen kunde de komme hjem sammen. - Billes ere hovedkuls kommet hjem fra Stockholm, hvor de svælgede midt imellem alle Kronings Høitidelighedernes Fester; Rigsdagen skulde sluttes og Mønt Loven skulde forelægges, derfor var det af Vigtighed at der ikke kom til at mangle Stemmer, hvorfor der blev telegrapheret efter ham, til stor Skuffelse for hans Frue, der havde glædet sig til det store Hofbal, hvortil hun var indbuden. Nu vilde de søge Trøst ved at tilbringe Pintzen ude i Hellebæk. Jeg hører Stemmer i Entreen, det er Brødrene Bøysen, Emils Venner, og Fru Sophie Melchior, hendes Datter er ude at gjøre Formiddags Besøg paa Strandveien. Hun talte om at skrive til Dem. Hun var meget vred paa mig fordi jeg ikke i sin Tid havde underrettet hende om at De kom til Hamborg, men jeg var undskyldt da jeg ikke vidste at hun var ankommet dertil. Jeg maa fremdeles gjøre Undskyldninger for mit kjedelige Brev, men det er skrevet med idelige Afbrydelser. Idag er Veiret raat, Ilden flammer i Kakkelovnen for at byde de ventede Gjester en hyggelig Stue. Lev nu vel, hjertelig Hilsen til Herr Bøgh, til Carl, til Kirken i Montreux, til dent du Midi, til Chillon, der har Herr Bøgh da gjort Ture til, ja hjertelige Hilsner og gode Ønsker for Dem kjere Andersen sendes Dem fra Rolighed og dets Beboere men især fra Deres altid hengivne Veninde

D. Melchior.

Tekst fra: Niels Oxenvad