Dato: 25. maj 1873
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed 25 Mai 1873.

Kjere Etatsraad Andersen!

Min første Beskjæftigelse i denne Søndag Morgen er at hilse paa Dem, min kjere Ven, da jeg ellers frygter for at der senere op ad Dagen, kommer for mange Forhindringer, og jeg vilde dog gjerne passiare lidt med Dem. Det er et forrygende Veir, Blæsten rusker i de unge friske Blade det er en heel Musik med Basuner accompagneret af Hanegal og Hønsenes Klukken; det kan [De] nok mærke at den nye befjedrede Familie som iaar er indlogeret paa Rolighed, spiller en vigtig Rolle; men de opfylde ogsaa deres Pligt, de have forsynet Huusholdningen med 3 Snese Æg; de lovede intet, men de holde meer end de vilde love. Min Mand sidder oppe i sin Stue og læser og nyder det smukke Skue at see de hvide Hoveder der fare hen over Søen; De kan tro at jeg glæder mig over at Louise og Anna ikke ere ombord i denne Storm; min Svigerinde Jette, der har bestemt at besøge sin Søster, den stakkels Fru Marcus i Altona, vilde have reist i Aftes, men har heldigviis opsat det, maaskee i Aften om Veiret bedager sig; jeg raadede hende til at gaae over Land, som imorges; men det har hun vist ikke gjort. Hendes Broder Moses har lovet mig at bo herude de Par Dage, han er hjemme, han reiser senere til Hamborg for at hente Jette. Det er et Exemplar af en Broder. - Anna Kjellerup er vor Gjest i denne Tid, hun sidder inde i Stuen ved Siden af, og læser sammen med Harriet "Under fremmed Flag". Jeg har i denne Tid moret mig meget over Heines "Briefe aus Berlin". Emil er Klokken 7 gaaet ud for at spille hos Frøken Hartvigsohn, Thea er gaaet ind til Byen for at bringe nogle Arbeider op på Skolen hvor hun skal til Examen paa Tirsdag. Klokken 11 venter jeg Beboerne fra Elyseum med Veninden Tante Mille, og maaskee Sophie Melchior; jeg glæder mig til denne lille Familie Congres. - Vi havde en behagelig Torsdag, første Gang iaar at vi vare saa mange samlede. Therese var i et fortræffeligt Humeur, uagtet hun havde følt sig baade daarlig og anstrengt forinden hun kom ud; hun havde havt travlt med Pakning til Landet; de flyttede Dagen efter til Pedershøi. Hun var saa opmærksom at medtage Deres lille yndige Epistel til hende (med herud) for at lade mig læse den; den var saa betænksom hjertelig og poetisk sat i Stiil; det var en smuk Idee at fremhæve Modum paa Glions Bekostning for at give hende Lyst og Opmuntring til sin forestaaende Reise. Ligeledes lod hun mig læse Bøghs smukke Brev til hende. Martin udbragte ved Bordet meget smukt og hjerteligt Deres Skaal. Efter Bordet spillede Anna Frøken Blæsberg og Emil meget smukt. Jeg tænker altid paa Dem naar jeg hører Hartmanns deilige Musik; jeg beundrer den lige saa høit, som De og synes at vi Alle have Grund til at være stolt af ham. - Block var her uden hans Kone, hun turde ikke forlade Poul, der nu desværre atter er syg. Det er Diftheritis, og det er altid ængsteligt. Block sagde at han vilde tilbringe sin Fødselsdag ved Pouls Seng. Han fortalte mig at han havde havt megen Glæde af et Brev, som Dronningen havde skrevet til hans Kone; hun havde nemlig været paa Udstillingen og var der bleven overrasket da hun saa den nye Altertavle, som han har malet til Holbæk Kirke. Hun var begeistret over Billedet og bad ham copiere Christus Hoved. De veed at jeg vist tidligere har omtalt det, at jeg ligeledes blev slaaet af dets Deilighed. Dronningen tilføiede en Lykønskning til Pouls Fødselsdag. Finder de [De] det ikke mageløs opmærksomt? - -

26. Mai Længere naaede jeg ikke igaar, da Vognen rullede ind i Gaarden. Børnene vare henrykt over at gjensee Rolighed og det første Besøg aflagdes i Hønsegaarden, som fremdeles hele Dagen havde megen Tiltrækning, især for Charlotte. Hønsene levede høit med Brødkrummer hele Dagen, men hendes Kjerlighed generede især vor brune Høne, der bredte Vingerne ud og til min Forbauselse fløi over det høie Rækværk ind i Haven. Johanne befandt sig slet ikke godt, hun har ganske mistet sin Appetit, og det vistnok kun fordi hun tiltroer sig flere Kræfter end hun har og i længere Tid har siddet anstrengt ved et Arbeide, som skulde være færdigt til hendes Mand reiste og som han skulde have med til Birgittes Pleiemoder. Jeg tænker dog at Enden derpaa bliver at hun maa følge Lægens Raad ogsaa at gaa til Modum, som hun ikke har megen Lyst til. - Til en Afvexling har Harriet slaaet sit Been; hun satte sig op at ride paa Alma, Christian havde spændt Sadlen paa, men den ene Rem sprang og da Sadlen dreiede sig om paa Siden faldt hun af. Hun slap paa en Maade heldigt, da hun kan gaa, men bør ikke. Idag seer Veiret straalende ud, Blæsten har tildels lagt sig men endnu er det kun 7° Varme, det er ingen Sommer. Da jeg for en Time siden kom tilbage efter at have fulgt min Mand til Kastellet blev jeg meget overrasket over at see min Broder Simon; han var igaar kommet hjem fra Christiania og vil nu i Aften tilbage til Hamborg; det er behageligt for Jette at faae Reise Selskab, hun tog ikke afsted igaar. Han bad mig at sende Dem indlagte Brev. Igaar fik jeg ogsaa overraskende Besøg af Capitain Aaqvist med sin yndige unge Kone. De gaa til Wien og vilde de forsøge at træffe Hägg i Berlin; Jeg har ikke hørt om han er reist derfra. Idag er der jo kommet meget vigtige betydningsfulde politiske Efterretninger, som De nok har erfaret forinden dette Brev naaer Dem. At det dog skulde blive Alvor med at Tiers og hans Ministerium have taget deres Afsked. Hvor jeg finder det sørgeligt og utaknemligt og især forblændet; thi han har jo gjort det Utrolige for Frankrig. Det er vanskeligt at gjøre det tilpas for et saadant lidenskabeligt Folkefærd. Nu kommer det an paa om Marchal Mac Mahon er Manden der kan styre de mange Partier. Naar man har seet denne tause Mand, med et næsten dvask Udseende, kan man ikke ret tro derpaa. Han siger jo i sin Proclamation at der vil ikke skee nogen Forandring i de bestaaende Love og Institutioner; men han er dog, eller har dog været keiserlig sindet, saa nu er det et Spørgsmaal hvor længe Republikken vil bestaa. - Jeg vil nu slutte og muligen tage lidt op til Johanne; men forinden har jeg endnu flere Breve at skrive. Jeg længes nu efter at høre at det fremdeles gaaer fremad at Halsen er rask, Hosten borte og at De stadigen sammen med Bøgh finder nye deilig Punkter at beundre oppe fra Deres høie Standpunkt. For Dem er der rigtignok ikke saa mange Veie at gaae, naar De ikke kan taale at stige og jeg kjender jo Veiene godt og veed af Erfaring at det er meget besværligt at bevæge sig der. Den unge Fru Consulinde Pauline Varborg fra Gøtheborg er her i Besøg hos hendes Forældre, Druckers. Det er en sand Pryd for Strandveien at see det deilige Slot, der har reist sig, Legationsraad Bruns Sted. - Jeg bad Tante Mille om hun ikke vilde skrive lidt til Dem men hun sagde "Idag kan jeg ikke, Du veed jo nok at man bliver saa dum naar man har drukket Chocolade; men hils Etatsraad Andersen hjertelig fra mig." Jeg har længe ikke skrevet til Carl, seer De ham da faaer han ogsaa en Hilsen fra mig, ligeledes Herr Bøgh. Fru Lund blev meget overrasket, over Deres Brev til hende. Lev nu vel og skriv snart til Deres hengivne

Dorothea Melchior. [i marginen,

s. 1:]

Blade af Deres Bøgetræ

Tekst fra: Niels Oxenvad