Dato: 30. maj 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Hotel Righi Vaudois i Glion ved Montreux

den 30 Mai 1873.

Kjære, fortræffelige Fru Melchior! Collins veed jeg er reist til Hellebæk, det fik jeg at vide ved Brev der indtraf i morges. Til Collin sendte jeg mit Brev til Kongen og han var saa venlig at besørge det, men nu kan han ikke tage sig af det Brev jeg har skrevet til Kronprindsen og som jeg ønskede kom i hans Hænder paa Fødselsdagen den tredie Juni, jeg veed nu Ingen, jeg bedre stoler paa, kjære Fru Melchior, end paa Dem og Deres Mand og jeg beder Dem at sørge for at det den tredie Juni kommer til Amalienborg eller ud til Charlottenlund om Kronprindsen er der. Jeg har ladet Brevet ligge aabent, om De har Lyst til at læse det, men beder om at det først maa blive forseglet før det afleveres. Veiret heroppe paa Glion vedbliver at være raat og vaadt, det sætter mig tilbage fra mit Velbefindende, det lægger sig over mit Humeur og jeg synes at jeg hver Dag bliver tungere i Lemmerne, end jeg var det her i den første Uge; jeg vil derfor skifte Opholdssted. Professor Dor venter mig hos sig i Bern paa Tirsdag, og derfra gaaer jeg da lige til Interlaken hvor jeg ogsaa kan drikke "Molken" om det behøves. I disse Dage er en hel Udvandring fra Glion, Folk fryse. Tak for Deres venlige Skrivelse som jeg modtog igaaer morges; jeg skrev strax igjen om Eftermiddagen et lille Brev som blev lagt ind i det Brev Bøgh sendte, De vil altsaa med hvad jeg her skriver, høre fra mig to Dage efter hinanden; nu vil der hengaae vist en heel Uge før Brevduen flyver til Dem og den kommer da fra Interlaken, derhen sender De jo Brev poste restante, eller til Brunnen ved Vierwalstätersøen. Bøgh sidder i Stuen tæt ved og skriver i sin Dagbog, han sender hjertelige Hilsener; Breve faaer han ikke mange af, det er underlig at Familien ikke betænker ham men underligst at den gode William Bloch som i Begyndelsen af Reisen var den rige Mand med at sende Breve aldeles synes at have opgivet ham, Bøgh har skrevet, jeg har skrevet, og i mine Tanker staaer et lille Vers til ham,

William Bloch,

Havde jeg en milelang Stok,

Saa klappede jeg Dig nok

Paa Vennevis.

Med Tankerne er han maaskee i Paris!

De maa ikke bede ham om at skrive til mig, men nok sige ham Verset om det kan opmuntre ham. Nu antager jeg at Tilsendelsen af "Dagbladet" ophører, men jeg haaber dog at faae det under Opholdet i Brunnen, Deres Hr Broder i Hamborg har i sin Skrivelse tilbudt mig at sende det, naaer De ophørte dermed, til ham vil jeg skrive derom i disse Dage. Hils Deres Mand og Børn, hils Sophie Melchior og Frøken Kjellerup, bring Husets Jomfru og Folkene der min Hilsen. Gud veed om jeg kommer rask hjem, jeg troer ikke ret paa det, men der er jo endnu flere Uger til Hjemkomstens Dag, og i flere Uger kan man baade faae en god Begravelse eller blive et nyt og bedre Menneske, skee hvad der maa, det forandres ikke om man saa græd Blod. Lev vel! i Tankerne er jeg med Brevet paa det hjemlige Rolighed.

Hjerteligst

H. C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad