Dato: 5. juni 1873
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed 5. Juni 1873

Kjere, gode Etatsraad Andersen!

Siden jeg forrige Gang skrev til Dem, nemlig d. 30te til Glion, som maaskee er kommet efter at De var taget derfra, har jeg modtaget Deres lille Indlæg i den kjere Herr Bøghs Brev, hvilket kom mig i Hænde ved Oscar Block. Dagen efter, ja det vil da sige, samme Dags Eftermiddag, som jeg havde erholdt Deres andet Brev tillige med det til Kronprindsen. - Jeg bliver altid glad naar jeg seer Deres Haandskrift og takker Dem for Alt hvad De meddeler; dog kan jeg ikke sige at jeg var rigtig tilfreds med Stemningen; det kolde Veir havde bragt Dem lidt ud af Ligevægten, men nu har forhaabentlig den deilige velgjørende Sommervarme og Solskin gjort sig gjældende og atter opfrisket Humeuret. Den kjere Bøgh fortalte mig, hvad jeg af egen Erfaring saa godt veed, at det er en sand Festdag for Medreisende at faa et Glimt af Dem og at De, som andre kongelige Personer reiser som "Digterkonge" og bliver hædret, som saadan; det maa være herligt at reise Verden rundt, have frit Pas, at være kjendt og elsket af Alle; det er der faa som De; men der skal Sundhed til, vil De sige; ja det er ganske vist og Vor Herre vil give sin Velsignelse dertil, blot ikke tabe Modet, og blive utaalmodighed, "qui va piano va sano" -

Jeg sendte forleden Dag strax over til Capitain Meldal for at erkyndige mig om hvor Kronprindsen feirede sin Fødselsdag; han var ikke hjemme og i Torsdags Morges kjørte jeg ind til Holsteins for at bede Grevinden at besørge det til ham i Fredensborg da jeg antog at Greven skulde til Taffels; da hørte jeg at de begge vare i Altona. Jeg lod nu Tjeneren høre paa Amalienborg om der gik Post ud, den var lige gaaet, men maaskee paa Christiansborg Slot at der var nogen; han kom nu netop i rette Tid, thi derfra var der mange Breve, der skulde afsendes og det kom altsaa forseglet med. - Jeg havde den Dag meget at besørge i Byen, da vi havde faaet Telegram at Anna og Louise kom om Onsdagen. Skibet "Louise" var bleven opholdt og da de nu vare for utaalmodige til at udsætte Reisen endnu længer, bestemte de dem til at gaa med "Libra" over Hamborg. Lieutenant Jøhncke, der modtog dem i London var mageløs elskværdig og behjælpsom imod dem, og fulgte med dem til Hamborg, hvorhen de kom 24 Timer senere end Bestemmelsen, da de underveis mødte et Skib, der havde faaet Maskinen istykker og de maatte tage det paa Slæbetouget, hvilket var Alt andet end behageligt. Jøhnke tog strax fra Hamborg over Kiel, for at komme i rette Tid hjem til hans Søsters, Fru Petersens Sølvbryllup og Børnene gik den næste Morgen ledsaget til Lübeck af min Svoger Moses Melchior og ankom igaar Morges efter en ypperlig Reise. Vi modtoge dem allesammen paa Toldboden og bleve glad overrasket, over hvor vel de begge see ud. Det var et frydefuldt Gjensyn, og nu er det for os Alle, som om de slet ikke have været borte. Jeg kunde umuligt have bestilt bedre Veir, tænk blot nu Klok 12 17 1/2° Varme i Skygge. Det var en Lykke at de ikke, efter den første Bestemmelse, kom 14 Dage før, da havde vi fuldkommen Vinter.

Det vil nu blive vanskeligere at faa Ro til at skrive til Dem, uagtet, der er to færre at correspondere med, men det er meget mere Uro at tale end at skrive, og De skulde blot vide hvormange Gange jeg er bleven afbrudt i denne Morgenstund. Igaar Morges kom Elise, og Sophie Johanne med alle Børnene, om Eftermiddagen Ploug med Kone, Jøhnckes og Triers. Johanne har ligget her inat og kjørte i dette Øieblik til Byen med Louise; naar de komme tilbage vil jeg kjøre med Anna ud at vise hende den uforlignelige "Charlottenlunds Bøgeskov". Paa vanlig Viis feirer Grundloven sin Stiftelsesdag i det herligste Solskin, saa der sikkert maa være en Masse Mennesker ude omkring. Jeg haaber at min Svigersøn ikke har forfeilet Dem paa Glion; De har rimeligviis seet ham og da veed De jo at han har sat Birgitte i Pension i Vevey; det er rigtig behageligt for Carl, dog veed jeg ikke meget nærmere herom, kun igjennem Telegram. Han ventes herhjem imorgen. Lille Poul stod nede ved Springvandet og morede sig med at trække en lille Baad; han var saa fornøiet, og saae sød ud i en ny engelsk Matrosdragt, da han pludselig taber Balancen og dumper i. Barnet blev angst men kom hurtig op og blev midt paa Plainen afført sin gjennemblødte Dragt og puttet i Sengen, hvor han skulde gjennemvarmes og en halv Time efter var det Hele glemt. Der er aldrig anden Fare ved at falde i, end at man kan støde sig paa de spidse Stene. Nu er Klokken bleven 6, jeg har siden jeg begyndte dette, først havt Besøg af Professor Munck med Kone, der imorgen reise til Norge, ligeledes har Læssøe været her; han var meget nedstemt da hans Hørelse har taget betydeligt af. Han har ikke Lyst at gaa nogetsteds; jeg har venlig Hilsen fra dem Alle. Munks vare henrykt over Rolighed, som de ikke kjendte i den nye Skikkelse. Da de vare taget bort kjørte vi en deilig Tur op til Dyrehaven, hvor der var en uendelig Menneskemasse. Nu er det Spisetid, men jeg vil forsøge at faa Brevet paa Posten, da De skal vide at Deres Brev til Kronprindsen er bleven besørget. - Hvad synes De om at Vermehren blev valgt til Professor ved Academiet? Der er vist stor Partiskhed med i Spillet, thi det maa dog være utvivlsomt at Bloch er vor største Konstner og altsaa maatte have faaet Fortrinet. Tro mig at han er meget indigneret derover da det jo foruden en pecuniær Fordel er en Æressag. Jeg under Vermehren Pladsen dersom han har fortjent den, men det er det jeg ikke kan forstaa. Igaar forkyndte en længe vedvarende Salut at Fregatten Sjælland skulde afgaa og hermed gik Prinds Valdemar paa sit første Togt. Slige Meddelelser have ingen Værd mere for Dem, da de jo faaer dem igjennem Dagbladet, der nu er sendt efter Dem til Interlaken. - - - Man melder at Maden staaer paa Bordet, jeg maa derfor slutte med de bedste Hilsner fra Anna Louise og hele Familien og med venlig Hilsen og Tak til Bøgh for hans mageløs behagelig fortællende Brev, som beredte mig megen Glæde; han vil undskylde at jeg ikke nu besvarer det, men hvor skal jeg faa Tid fra; han vil kunde forstaa at jeg ikke er utaknemlig og at [i margenen, s, 8):] jeg sætter stor Priis paa hvergang han vil forunde mig noget.[i margenen, s, 7:] fra hans Pen. Vær hjertelig hilset selv af Deres hengivne

DM.

[i margenen, s 1:]

Vær overbærende med mit daarlige Brev

Tekst fra: Niels Oxenvad