Dato: 29. juni 1873
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed 29de Juni 1873

Min kjere Etatsraad Andersen!

Tusind Tak for Deres hjertelige rare Brev, som min Mand bragte mig igaar, som Dessert ved Middagsbordet; jeg vilde kunde have det tidligt paa Formiddagen, dersom De vil være saa venlig at adressere det til Rolighed, naar De atter skriver. Tak for de venlige Tanker De sendte os paa Fødselsdagen og for Skaalen De tømte for min Mand og mig. Kunde der tænkes en electrisk Forbindelse imellem Tanker, da maatte det som Klokketoner have ringet for vore Øren thi ved Frokosttid, da vi vidste at det var Deres Middag, drak vi paa Deres Sundhed og vi havde paa Fornemmelsen at De netop samtidig erindrede vor Festdag herhjemme. Endnu min Tak for de yndige Alperoser, som endnu see ganske friske ud og rigtig morede mig; og dog maa jeg tilstaa at det Glædeligste ved hele Deres Brev, var den gode Stemning, som gik igjennem det og som det lader til at den var fremkaldt ved en virkelig Bedring i hele Deres Tilstand. Men det er jo ogsaa hvad man turde vente at den kraftige Bjergluft, som De stadigen bevæger Dem i, maatte have den forønskede Virkning. Jeg har ikke opgivet Haabet, at De endnu paa denne Reise vil faa Besøg af Deres Musa, ja jeg er vis paa at hun ofte har været tilstede men at De blot ikke har havt Stunder til at beskjæftige Dem med hende. Men naar vi nu med G. H. atter have den Glæde at gjensee Dem og De kommer i Ro oppe i Deres venlige lille Stue, hvorfra De, kjereste Andersen, har sendt saa mange smukke Tanker ud i Verden, da vil det Oplevede træde tydeligt frem for Dem, den medbragte Frugt modnes og Deres utallige Venner, vil De derved berede en stor Glæde; Gud skænke sin Bistand til at vi maa beholde Dem iblandt os endnu i mange mange Aar og dertil give Dem Sundhed og bevare Deres Aan[d]sfriskhed. - Annas Befindende er desværre langt fra saa godt, som i de første 14 Dage efter hendes Hjemkomst; hun lider daglig af sin stærke Asthma; vi begyndte igaar med at gjøre en Seiltur med hende da hun saa godt taaler Søluften. Hun Harriet og jeg gjorde en deilig Tur paa 1 1/2 Time. Vi seilede omkring Rebshale Øen, et Kjæmpe Arbeide, som er skudt op af Søen i en ubegribelig kort Tid, men der arbeider daglig 3 a 4 Hundrede Mennesker. Vi gik omkring "Prøvestenen", ud og saa det store Vrag, der endnu ligger siden d. 13de November, fra Stormflodsdagen. Jeg har bestilt Baaden til idag igjen. For Øieblikket, Klokken er 4, sidde de unge Piger nede under Poplen og arbeider og læser, de have flere Gange sendt Deputation herop, for at anmode mig mig om at komme ned og læse for dem, men først maa jeg passiare lidt endnu med Dem, og dernæst har jeg Carl og Johanne at skrive til. Jeg vilde ønske at De kunde see Poul og Charlotte; de kjøre nede i Haven i en yndig lille Caleche-Vogn, der bliver trukket af en Gjed. Børnene ere i den syvende Himmel, og Poul troer sig i Øieblikket rigere end Shaen af Persien. Erindrer De ikke ifjor at her kom en lille Dreng, Søn af Marinekapitain Baner, der havde dette lille Kjøretøi. Det er ganske yndigt at see paa. Veiret har været meget ustadigt i den sidste Uge, men nu er Solen fremme og gjør et oplivende Indtryk. Igaar var Emil en Skovtur med sin Skole, 80 i Tallet. Han syntes at de vare for mange til at det kunde blive rigtigt samlet. Carl har rigtig havt Besøg i den senere Tid. Hägg er han meget sammen med, jeg troer at han bliver 14 Dage endnu paa Glion. Han har havt den Fornøielse at Sally og Henriette Meyer have opsøgt ham og besøgt ham et Par Dage paa Glion, hvorpaa Hägg fulgte med dem til Genf, og igjennem Henriette, som kom hjem igaar hører jeg at han nu befinder sig bedre og at han var i brillant Humeur og henrykt over at træffe dem; det vare de Første Danske han har truffet paa siden han forlod Kjøbenhavn. Han var meget skuffet over at have forfeilet Dem. -

I denne Uge var jeg inde i Byen med Louise, og da gik vi efter Opfordring ind til Bille i hans Contoir i Engletter [?] hvorfra han havde lovet os at vise os om inde i den halv nedrevne Peder Madsens Gang, forinden den ganske var forsvunden. Han var elskværdig, som altid, viste os først alle Tegninger og den nye Plan for Bygningen og forklarede alt saa tydeligt at det var en Fornøielse. Jeg kjender faa Mennesker, der under alle Forhold er saa ens, altid i godt Humeur, selv om der er gaaet ham noget imod og altid meddelende og elskværdig. Naar denne Bygning engang bliver færdig, bliver det vistnok storartet, derimod er jo den smukke Plan om et Axelhuus, ude paa Vesterbro aldeles opgivet. Jeg vil ikke opsætte Afsendelsen af dette Brev til imorgen, da jeg saa længe ikke har skrevet ellers kunde jeg maaskee finde et eller Andet, der kunde interessere Dem at vide. Det var Skade med det feile Blad jeg har sendt Dem. Jeg har endnu ikke sagt et Ord om den Glæde Herr Bøgh har gjort mig ved sit Brev. Siig De ham med varme Ord min Tak derfor. Mundtlig skal jeg i det Mindste gjøre [i margin, s. 6:] det da han har været saa mageløs elskværdig at fritage mig [i marginen, s. 5:] for at gjøre det skriftlig. Alle Roligheds Beboere hilse men især Deres hengivne

D. Melchior

Tekst fra: Niels Oxenvad