Dato: 29. juni 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Ragatz

den 29 Juni 1873.

Kjære Fru Melchior! Den 25de afsendte jeg fra Brunnen min sidste Skrivelse til Dem, Bøgh lagde et Par Ord inden i. Dagen efter kom Brev fra Deres Mand, som ved Dem havde modtaget min skrevne hjertelige Hilsen til ham paa hans Fødselsdag. Det Brev er gaaet hurtigst af alle Breve jeg har sendt, næppe tre Dage mellem Brunnen og Kjøbenhavn, De vil bringe ham min Tak for hans kjærlige, trofaste Ord, han læser jo alle mine Breve til Dem, altsaa ogsaa dette og jeg kan ikke gjemme Linierne til ham. Efter 10 Dages Ophold i Brunnen, reiste vi Fredag Formiddag den 27; jeg tog en Vogn og kjørte i 5 a 6 timer til Richterswül ved Zürichersøen og gik strax med Dampskib til Rapperswül for at naae Jernbanen. Her er smukt og vi blev her Natten over, Aftenen frembød et heelt stemningsfuldt Billede. Oppe ved den gamle katholske Kirke hvis Mure prangede med Billeder vare en Mængde pyntede Grave, mellem hvilke glade Børn legede og sang, tæt ved stod en stor Kjælderdør aaben til en mægtig Hvælving opfyldt vist med tusinde Dødningehoveder og Menneskeben, lagte i Hob paa hinanden, udenfor blomstrede Roserne, Børnene legede, det var en egen Modsætning; tæt ved gjennem Resterne af Byens gamle Mure laae en deilig skyggefuld Plads med Lindetræer og bag Indhegning ned mod Søen, sprang Hjort og Hind. Solen gik ned og malede Skyerne røde, ude sejlede to Schweizerpiger i deres flade Baad, medens Aftenklokken ringede. Formiddagen derpaa kjørte Bøgh og jeg langs Søen gjennem Tunnel ved Tunnel og naaede Klokken to Ragatz hvor vi toge ind i det store Hotel: "Quellenhof", eet af de største jeg har seet, men dyrt er her. Efter Middagsbordet kom en svag venlig Dame hen til mig, det var Fru von der Pforten hvis Mand tidligere havde været Minister i Bayern; strax der paa kom et nyt Par, det var Hr Warburg, som jeg første Gang saae i Lisabon; han og hans unge Kone boe her i Hotellet, hun var meget kjed af Varmen og den er ogsaa næsten tropisk, som strax har virket paa mig saa at jeg i imorges ikke fik Kaffe med Mælk men Sallep med Portviin, De vil altsaa forstaae hvorledes jeg har det i Dag. Iaftes har jeg maaske forkjølet mig ved at gaae med Bøgh, over en Time i den kolde Klippevei som fører ud til Pfäffers Bad; saasnart jeg er lidt hjulpet saa kjøre vi derud. - Imorgen aften, om Gud vil gaae vi til Chur. - Den sidste Dag jeg var i Brunnen fik jeg Brev fra Carl Melchior, hvem jeg havde skrevet til; han var saa glad ved Hägg. Fra denne gode Ven har jeg senere ikke hørt, maaske er han i Chur naaer vi komme der, han er jo dristig og hurtig i sine Reisebeslutninger! Bøgh har skrevet et smukt Digt Lindetræet i Freiburg, jeg har raadet ham til at give samme til "Illustrede Tidende"; da seer De det!

Chiavena den 4 Juli 1873.

Kjære Fru Melchior! Der kom intet Brev til mig under mit ophold i Chur, jeg haabede det saavist og vilde ikke slutte dette Brev før jeg kunde takke Dem for Deres Skrivelse. Meest for at glæde Bøgh tog jeg en rask Beslutning, lade ham see ind i Italien og da Veien over Splügen er for smuk til at see den fra et Vindue i en Delegense, leiede jeg en Vogn der i tre Dage skulde føre os til Collico, vente paa os der medens vi i to Dage var paa Lago magiore og da igjen paa tre Dage bringe os til Chur, det er jo en heel Udgift, men Bøgh har aldrig seet Italien og jeg lever neppe at komme her oftere altsaa denne Gang for at sige, addio bella Italia! Nu er vi her i Chiavena! Hils alle Kjære!

Deres taknemlige.

H. C. Andersen.

Tekst fra: Niels Oxenvad