Dato: 7. juli 1873
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed 7de Juli 1873.

Min kjere gode Andersen!

De kan tro at jeg nu begynder for Alvor at længes efter at høre fra Dem, dette sidste Mellemrum har været det Længste, siden den 25 fra Brunnen har jeg ikke hørt fra Dem, men jeg har det Haab at min Mand bringer Brev med fra Byen til Middag. Naar jeg blot var sikker paa at De befandt Dem vel, vilde jeg finde mig i at vente, men jeg har ei heller igjennem Deres andre Venner faaet noget at vide om Dem. Jeg talte igaaer med Martin og Therese, de kunde ei give mig Besked. De reise paa Torsdag til Modum, blive først nogle Dage i Christiania, og de glæde dem særdeles til Turen, især betroede Therese mig at hun havde saa god Tro til at hun skulde komme sig der, da hun nu allerede i længere Tid følte sig meget kraftigere og "modigere" thi det var nok især Frygten for Jernbanekjørslen, der gav hende Ulyst til Reisen, men nu havde hun forleden gjort et Forsøg og kjørt en lille Vei, jeg troer til Byen, og det havde bekommet hende saa godt. Anna, der i de sidste 8 Dage har været meget lidende af sin Asthma, har det nu igjen lidt bedre, men er dog endnu temmelig mat, saa hun ikke kan gaa langt; vi have ikke seilet med hende mere end de to omtalte Gange. Det er nu bestemt at Carl skal komme hjem fra Vevey; det er nemlig min Mands Plan at han skal lære noget i mercantil Retning paa et fremmed Contor, forinden han skal blive herhjemme, og nu tilbyder der sig en Plads hos Hermann Meyer i Aarhuus, hvor han kan lære noget, og derfor har min Mand nu skrevet til ham at han 8 Dage efter at han har modtaget hans Brev, skal bryde op og begive sig paa Hjemreisen. Han bliver vist i første Øieblik meget skuffet, ja bedrøvet over at tage bort fra Dors, som han lader til at have fattet et varmt inderligt Venskab for, men han vil snart overvinde det, ved Tanken om at komme hjem og desuden er han en rigtig god Dreng, som finder sig tilrette under alle Forhold og med alle Mennesker. Det er en Lykke for ham og saa har han dertil det Held at Alle, som kjende ham og have noget at gjøre med ham, fatte Godhed for ham. Jeg tænker at jeg skal beholde ham en Maanedstid herhjemme, Igaar Morges var jeg paa Jernbanen for at modtage Jette og Moses Melchior, der begge saa særdeles vel ud. De havde nogle af Deres Gjester hjem med, den unge Fru Arndt med 3 Børn. - Paa Torsdag reiser ogsaa min Svigersøn med Augusta til Pyrmont. Han kom herud i Løverdags og uden tidligere Varsel bortførte han sine to Yndlinge Poul og Charlotte; han længtes saa meget efter dem og vilde nu have dem lidt hjemme, forinden han reiser. Da jeg spurgte Poul om han var glad fordi han skulde ud til Elyseum, svarede han ja, dersom han vidste at han kom igjen paa Torsdag til Rolighed. Han var henrykt over at jeg havde foræret ham Alma, saa længe han var paa Rolighed; han troede sig rigere end Stor Mogulen og fortalte om sin Velstand til Alle og enhver. - Han sidder nok saa kækt tilhest og er meget modig til at ride. Af Bladene vil De have seet at vi have Naturforskermøde i Kjøbenhavn og er det jo et stort Held at Veiret er saa godt; de maa have havt en smuk Tur igaar til Møen. Min Mand der har tegnet sig for at være med til alle Udflugter, har endnu slet ikke taget Deel i noget. Af Bynyt kan jeg fortælle Dem, at Magister Løfler, der nu har været forlovet med Professor Jansens Datter i over 10 Aar, endelig skal holde Bryllup, da han nu er bleven Docent ved Universitetet; det glæder mig særdeles meget; - dernæst er en Søster til Fru Ruben bleven forlovet med en russisk Officer. Man siger at det er et meget rigt Parti og at han skal være af en udmærket Familie; nogle vilde endogsaa vide at han var Fyrste, men det vil jeg ikke indestaa for. Bekjendskabet er stiftet igjennem Fru Nissen, fød Pallesen, og Familien skal være meget glad derover. Den tredie Nyhed i samme Retning er den at den unge Gamel der i kort Tid har været forlovet med en yndig ung Pige, Ingeborg Schøtt, har slaaet op med hende. Grunden kjender jeg ikke. De vare inviteret til Middag hos William Salomonsen men fik Telegram fra ham, "Vi kan ikke komme, Forlovelsen hævet, jeg er glad og lykkelig" - - Jeg blev overrasket forleden ved at see Fru Lund, hun havde noget at besørge i Byen og kom et Par Timer herud. Hun saae meget vel [ud] og bragte Hilsen fra alle Hellebækianerne. Baade Lund og Block male flittig, den Første gjør blot Studier. Hun skulde, som idag til Collins. Fru Collin tager ind til Louise den 1. August. Hun fortalte mig at hun havde været til Candidat Jørgensens Bryllup, der blev gift med Petersens Datter fra Aalsgaard. De erindrer jo nok det unge Menneske, der kom saa meget hjem til os; han har faaet et lille Præstekald i Fyen. Fru Lund, tillige med nogle Flere, som hun nævnede havde sunget i den lille Landsbykirke, hvor de ingen Orgel have; Brudens Veninder havde pyntet Kirken med Guirlander af levende Blomster og Grønt. Jeg havde forleden Besøg af Landskabsmaler Gottfred Christensen, der vilde tage Afsked, da han nu begiver sig paa Vei til Italien. Han fik jo Stipendium iaar, hvorover han er meget lykkelig. - Jeg gad nok vidst om De har mødt Hägg; han var meget kjed af at have forfeilet Dem, ligeledes gjorde det Henriette og Sally Meyer meget ondt at De ikke traf Dem. Hvor de kom hen saae de i Fremmedbogen Deres Navn. Han havde samlet en Buket Alperoser, som han havde med til Dem. - Iblandt Cronique scandaleuse glemte jeg at berette at den unge Frøken Gertner, Datter af afdøde Maler Gertner, har forlovet sig, til stor Sorg for Moderen og vistnok til Ulykke for sig selv, med Skuespiller Meyer. Han er en gift Mand men har ladet sig skilde fra sin Kone og han eier naturligviis intet. Man skulde ikke antage at der kan falde nogen stor feu af for at bringe et Brev ind paa en Tallerken paa Scenen. I Vinter havde han en lille Rolle i "den lille Rødhætte". Den unge Pige maa have en forunderlig Smag. Moderen vil ikke give hende den mindste Medgift, hvori jeg ikke kan fortænke hende. I Torsdags var Jøhnches og Cabiro her, de kom af dem selv, hvilket var mig særdeles kjert, da jeg ikke vilde invitere nogen da Anna ikke befandt sig vel. Vi sade udenfor paa Verandaen om Aftenen og drak The; det var en deilig Aften, Jasminer og Roser duftede og ikke et Blad rørte sig. Vi havde sat Lampen i Vinduet imellem Blomsterne, det kastede et magisk Lys ud og gav det Hele et mageløs hyggeligt Præg. De syntes at de havde det saa yndigt at de nødig vilde bryde op. Anna Kjellerup, der er kommet hjem fra Sverrig var herude; alle Venner, (Fru Jøhnke, som nu gik herfra) bade om at [i marginen, s. 8:] hilse.

Hjertelig Hilsen til Bøgh og Dem selv fra Deres hengivne

DM.

Tekst fra: Niels Oxenvad