Dato: 12. juli 1873
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed 12te Juli 1873

Min kjere gode Etatsraad Andersen!

Naar denne Skrivelse kommer Dem ihænde, haaber jeg at der er kommet Orden igjen i vor Correspondence at De har faaet tilsendt mine Breve af 29de Juni og 7de Juli fra Brunnen og af 9 fra Chur, samt en lille Epistel fra min Mand, skrevet directe til München. Jeg har Dem endnu at takke for Deres kjere udførlige Beskrivelse baade fra Chiavenna, Samaden og Chur. Det var mageløst heldigt at den lille Episode med Hesten forefaldt forinden De var kommen længer paa Vei, og fandt jeg det ogsaa meget pudsigt at den kom til at afgjøre Deres Skjebne, at den forandrede Reiseplanen fra at see Italien, til at gaa til Graubünden. Jeg er enig med Dem i at De vist neppe har tabt ved Byttet, thi jeg har altid hørt at den Deel af Schweitz skal være noget af det mest Imponerende og Storartede; jeg har ikke været der. Min Mand sagde mig at han havde omtalt i sit Brev, den Sorg de have havt i Drevsens Familie. De veed at den ulykkelige Einar Drevsen, G v l, tør man nok sige, er bleven befriet for den sørgeligste og ulykkeligste Tilstand der kan hjemfalde et Menneske. Jeg har ikke talt med nogen af Familien, men jeg vil forsøge at træffe Fru Collin, der havde isinde at komme til Byen idag; hun skulde bo hos Fru Heckcher, sagde Fru Hanschell mig. - Igaar havde jeg Besøg af den unge Dame, jeg omtalte, som Henrik Ibsen havde givet Anbefaling med til mig; hendes Navn er Frøken Hammer; hun kom inde fra Drevsens, hvor hun havde besøgt Frøken Thoresen, som hun kjender. Hun sagde at Fru Drevsen, der først er kommet hjem i disse Dage, var meget fattet og rolig, og hun mente ligesom jeg, at hun forhaabentlig snarere vil kunde trøste sig over hans Død, end at vide ham paa Sindsyge Anstalten. - Idag har det været det mest variable Veir, fra imorges har Regnen strømmet ned, indtil Klokken 1, da benyttede jeg Opholdet til at gaa ned og tage Bad, en halv Time derefter rullede Tordenen lige over Hovedet og nu Klokken er 3, skinner Solen. Det er Skade at De ikke kan see Haven i Rosenflor, det er et sandt Pragtsyn, der fryder Øiet. Deres lille Bøgetræ staaer friskt og grønt, ja alt hvad De, kjere Ven har plantet og saaet, kommer frem med en Yppighed og Fylde, der er eiendommelig. Gartneren klager over at han maa forsømme Haven i den Tid, da han kan bruge alle de Folk han kan opdrive til at plukke Jordbær, hvoraf vi have en stor Mængde; der kan magelig pilles 3 Lbd om Dagen. I Torsdags havde vi vore Gjester; tidligt paa Dagen kom Anna Kjellerup, Elise Adolf, Sophie Melchior, som gav mange morsomme Ting til Bedste saa hun fik sat de Andres Lattermuskler i Bevægelse; 3 fra Teglgaarden og efter Bordet kom Herr Løfler med Forlovede, Jøhnches og Etatsraad Wain med Kone. Han er en animeret Mand, og særdeles elskværdig og behagelig. Hans Kone maatte flere Gange opfordre ham til at gaa hjem, da de havde faaet Besøg, da de vare ifærd med at gaa hjemmefra, men han var ikke til at faa med, han underholdt sig med Herrerne og vilde helst blive.

Der var dækket et langt Bord udenfor Billardstuen og det saae meget yndigt ud med de mange smaa Glas med de velbekjendte Buketter i. Jeg haaber ved Deres Hjemkomst at De vil være saa vel at De med Fornøielse og uden for stor Anstrengelse skal kunde overtage Deres vante Bestilling som Blomster Decorateur; det forstaar De saa udmærket. Tak for de yndige Alpeblomster, som atter denne Gang fulgte med Brevet. Imorgen kommer altsaa den unge Frue fra Hamborg. Igaar kom Poul og [overstreget: Johanne] Charlotte igjen herud, de vare rigtig elskværdige og Poul saae med Stolthed paa Taarnet og Haven, som jo ogsaa er hans, saalænge han boer herude. Han begyndte dog at vilde gjøre Eiendomsretten gjeldende, thi han mente at naar hans Fader kom hjem fra Pyrmont, saa kunde vi flytte til Elyseum og han og hans til Rolighed. - Anna har havt det lidt bedre i de sidste Dage. - Jeg veed ikke om jeg omtalte at vi atter iaar have den Fornøielse [sic] at den ene af Hestene er bleven halt; vi have kjørt med Eenspænder i flere Uger, men nu haaber jeg snart at den skal være rask igjen. Det er forunderligt med de Dyr. Naar man ikke kjendte Kudsken som en paapasselig og flink Mand skulde man tro, at Skylden laa hos ham. Jeg maa endnu skrive et Par Ord til Carl, der idag forlader Vevey og vil han faa dem i Hamborg. Jeg glæder mig usigeligt til han kommer hjem. Vil De bringe Bertha Wegmann en venlig Hilsen, hun vil blive henrykt over at see Dem. Bøgh vil tage tiltakke med en venlig Hilsen og De vil ikke læse mine stadige Hastværksbreve med critiske Følelser men med samme Overbærenhed, som jeg

[i marginen, s. 6:] altid har sat min Lid til. Alle Børnene som jeg selv hilse

Deres

D M.

Tekst fra: Niels Oxenvad