Dato: 20. august 1873
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Ostende 20 August 1873

Min kjere Etatsraad Andersen!

De troer vist at jeg er bleven Dem utro, siden De ingen Brev endnu har faaet fra mig, men til min Skam maa jeg tilstaa at der er kommen en usædvanlig Dovenskab over mig og jeg paa denne Reise slet ikke føler Lyst til at skrive. Jeg har glædet mig saa meget over at erfare, baade igjennem Harriet, Anna og Louise, (som hver især paa det Hjerteligste takkes for deres saa særdeles velkomne Skrivelser) at De nu med mere Lethed kan forlade Deres Stue og taale at bevæge Dem i det Frie. - Det har været et meget interessant Ophold her i Ostende, men ogsaa ganske eiendommeligt. Livet nede ved Stranden maa der en bedre Pen end min til at beskrive. Selve Byen har aldeles intet at frembyde, andet end regelmæssige Gader med ret kjønne Butikker, hvor Hoved Artiklerne ere Conchylier fra Indien, Chinesiske Sager og - Badedragter. Her er omtrent 5000 Fremmede, som rimeligviis paa enkelte nær, alle bade og er det selvfølgeligt en Nødvendighed at de paa en Maade maa være paaklædte, da man er til Skue for enhver baade Herrer og Damer, der ligesom paa et Theater leier Stole for at sidde nede ved Stranden og see paa det forunderlige Skuespil her opføres. Den første Dag maatte jeg knibe mig i Armen, lige som Jeppe, for at være vis paa at det var mig selv der kom rullende i en Vogn helt ned i Søen, steg ned ad Trappen og saa hurtig som mine gamle Undersaatter formaaede løb ud i Havet, hvor den ene Skumbølge efter den anden slog op over Hovedet, men et saadant Bølgeslag er noget af det Herligste og mageløs forfriskende. Der er mange som i Timeviis tumle om i Søen, ja mindst en halv Time blive de i Vandet og hvad der er mig mest paafaldende det er at see Børnene baade Drenge og Piger paa 10 a 12 Aar i de eleganteste Dragter men opsmøget lige til over Knærne i Timeviis vade i Vandet! De have Spader hvormed de grave dybe Huller i Sandet, naar Ebben kommer, saa fylde de dem ud for senere at lade smaa Baade seile deri. Hver 6te Time naar Havet kommer ind efterlader det en Masse fint Sand, som i Aarenes Løb, have dannet Dynerne, som nu ere overbygget med flade Stene og danner et Værn imod Havets Indtrængen. Oppe paa disse Volde ere Restaurations Localer, Kursalen og Hoteller. Imellem 10 og 12 er den egentlige Badetid og da er det mageløs morsomt at færdes nede ved den overfyldte Strandbred. Skjøndt der er meer end 400 Vogne, saa maa man passe godt paa saasnart man seer en saadan blive trukket tilbage paa det Tørre for at sætte sig i Besiddelse af den. De sidste Dage have Herrene fundet paa at løbe paa bare Been ud i Søen og stille dem op paa Stien, for at faa Lov til at beholde Vognen. - Mundtlig skal jeg fortælle Dem mere herom, i Aften er det bleven meget silde, vi ere begge, min Mand og jeg

[uafsluttet].

Tekst fra: Niels Oxenvad