Dato: 14. september 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Moritz Gerson Melchior
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 14 Sept 1873.

Kjære, trofaste Ven! Ja en saadan er De mig; jeg føler mig med taknemligt Hjerte, som groet fast i Deres Kreds. De og Deres Kone ere mig saa deeltagende, som var jeg af Deres nære Slægt. Tidt og levende føler jeg Trang til at sige hvor dybt jeg føler og er glad ved hvad mig her er forundt. Mangen Morgenstund, kjære Hr Melchior, naar De i min Sygdom er kommet til mig, har jeg følt mig saa keitet betaget, at naar De var gaaet bort, var jeg misfornøiet med mig selv, fordi jeg slet ikke havde viist hvor taksom jeg er, saaledes har jeg heller ikke nok takket Dem og Deres Kone for de senere smukke Dage De forundte mig paa "Rolighed". - Igaar kjørte jeg en Timestid i det varme Solskin; det var henved Klokken to og jeg frygtede derfor paa den Tid Ingen at træffe hjemme på "Rolighed", havde desuden den ene af mine to Frøkener med, som nok ønskede en Kjøretour, og hende vilde jeg ikke bringe i Visit. - Jeg føler mig iøvrigt meget træt og Humeuret vil ikke løfte sig. Før havde jeg altid et Arbeide for, et Maal, Noget der fyldte mig, det er ikke nu Tilfældet; jeg faaer mere og mere den Tanke at jeg ikke bliver rask, at jeg sygner hen, og at mit Maal er det, at sættes ud af Nummer i denne Verden, men naar og under hvilke Smerter? Dette fylder mig ganske. Jeg føler mig saa forunderligt tilovers! tilgiv mig hele denne Udtalelse, men jeg trænger til den og De seer tilvisse det Hele lysere. Hils kjærligt Deres Kone og Børnene, Gud unde Dem gode, lykkelige Dage, det veed jeg De under mig. Hils Deres Broder og den hjertensgode Frøken Jette.

Deres taknemlig hengivne

H. C. Andersen

Velbaarne Hr Grosserer Moritz Melchior

Tekst fra: Niels Oxenvad